Sidste stop paa min australske rundrejse var en 4-dages surfcamp fra Byron Bay til Sydney. Den foerste dag var jeg den eneste gaest, saa det betoed one on one lessons med instruktoeren Lester der havde surfet i naesten 40 aar. Jeg laerte en masse, men det var svaert at omsaette i praksis fordi boelgerne var abnormt store. Han fik faktisk et par haarde ord af ejerne for overhovedet at tage mig derud, men jeg fik fanget et par boelger og bodysurfet i selvskab med delfiner :) Om aftenen havde jeg et dorm helt for mig selv, luksus, og maden var rigtig god! I og med jeg var den eneste gaest var de ansatte ekstra soede og Dan og Andrew, en englaender og en canadier der arbejdede der, inviterede mig med til at se finalen i Australian Open, som er kaempestort hernede! Det var foerste gang i mit liv jeg saa tennis, det der med at smaekke en gul bold over et net har aldrig lige fanget mig, men vi havde det nu meget sjovt og jeg praesterede faktisk at laere basisreglerne. Efter kampen hoerer jeg pludselig dansk, og hvad har vi der? Filmen Nynne! De viser rent faktisk danske film hernede, med original tale?! Verden er lille :) Dan havde lige vaeret 2 mdr paa New Zealands nordoe, saa han kunne give mig en masse gode tips. Glaeder mig!
Dag to var jeg om formiddagen stadig den eneste og havde instruktoeren for mig selv. Vi koerte til en anden strand, men paa vejen bliver vi noed til at stoppe for at hjaelpe en slange over vejen - det var en carpet python paa over 1,5 m, den var lige saa tyk som min arm! Og for en gangs skyld havde jeg ikke mit kamera med mig... Typisk. Den foerste dag jeg ikke har solcreme paa (regnvejrsdagen i Byron) faar jeg roede T-shirt maerker, og den foerste dag jeg ikke har mit kamera ligger der en slange og poserer midt paa vejen.

Survivor lessons of Australia:
- altid solcreme, faktor 30 og masser af det selv naar det regner
- aldrig tage nogen steder uden kamera, i saa fantastisk natur ved du aldrig hvad du moeder paa vejen

Da vi omsider kom ud til stranden var boelgerne meget bedre for en begynder som mig, og det lykkedes mig til slut at fange op til flere boelger mens jeg stod op - det var en overraskende fed foelelse at surfe afsted! Af de 3 timer tror jeg dog kun det blev til ca. 5-10 min paa boardet. Tan marks efter min wetsuit gav i hvert fald vidnesbyrd om at jeg havde brugt en paen del af tiden paa at ligge og padle! Efter frokost kom en busfuld folk fra Sydney og jeg foelte mig allerede en lille bitte smule professionel da jeg sammen med dem gik gennem grundtraeningen. De boelger vi bagefter kom ud i var dog ret saa vilde, og til sidst mindede det til forveksling om en konkurrence i at have det sjovest mens man drukner sig selv. Jeg kom til at dele vaerelse med en canadier og en franskmand, og Julie som hende fra Frankrig hed var bare herlig! Fuld af energi og en livsglaede jeg sjaeldent har set mage til. Hun havde forladt sit job og sin mand derhjemme for saa at flytte til Brisbane, og efter at have boet der i et par aar tager hun nu rundt og oplever hendes nye hjemland. Det er en underlig foelelse naar man bare klikker med et fremmed menneske, men helt fantastisk og meget laererigt og en af de ting jeg virkelig har nydt ved at rejse! Det er bare svaert at sige farvel... En anden franskmand, Clair, havde vaeret paa Myella farmen samme tid som mig, det er utroligt som man stoeder ind i folk igen her paa oestkysten!

Den naeste dag var vi afsted fra morgen til eftermiddag, denne gang med instruktoeren Kyle der startede hver lektion med yoga. Vi havde en sjov dag omend mindre succes med surfingen, pga. cyklonen oppe omkring Cairns er stroemningerne ned ad kysten helt aandssvage for tiden. Og der var nogle smaa moegdyr kaldet lightstingers i vandet, de bed og selv naar man forlod vandet sad de i wetsuiten og fortsatte med at irritere loes! Det glemte vi nu alt om paa vejen tilbage, da Kyle hoerte det var min sidste aften holdt han ind ved en liqourstore og med musik paa anlaegget var surfbussen med et forvandlet til partybus. Aftenen blev super sjov med skoere lege, god musik og min allersidste karton goon som Julie delte med mig. Og jeg laerte noget overraskende om Ikea - hernede kan man udover moebler koebe broed, rigtig rugbroed, samt hvad man som skandinav ellers kunne bruge af rigtig mad. Forestil jer det lige, jeg sidder der med kun et par dage tilbage i Australien og finder ud af at Ikea styrer for vildt hernede og at jeg er gaaet glip af det! Aabenbart er det ogsaa i Tyskland og Frankrig megabutikker med meget mere end moebler, men det er bare ikke helt det samme at tage til Tyskland for at se Ikea, vel? Et lille sidespring :) Vi havde derudover snakket om at tage ned paa stranden og lave baal, men regnen satte en stopper for den plan. Som aftenen gik var jeg nu fast besluttet paa at tage derned, og med et lille hul i skyerne var maanen lys nok til at kunne finde den lille skovsti der foerte til havet. Der var laengere end jeg lige havde regnet med, men da vi endelig kom derned var der bare saa smukt! Jeg elsker lyden af havet, og de kaempestore boelger lyste soelv i maaneskinnet mens der til begge sider bare var kilometervis af oede strand - det var helt fantastisk :)

Trods halvalvorlig soevnmangel var jeg frisk naeste morgen og sluttede min surftur af med en raekke gode standups. Det var en lille isoleret strand med masser af dyreliv, bla. saa jeg for nok sidste gang en flok kaenguruer. Efter frokost var det tid at sige farvel og hoppe paa et tog til Sydney. De 7 timer gik med en smule soevn, men faktisk mere med at taenke over hele min tid her i Australien. Jeg tror jeg lider lidt af en afskedsdepression... Jeg har oplevet saa meget her og vaeret de mest fantastiske steder, og moedt mennesker jeg virkelig har sat enorm pris paa. Kan stadig faa en lille knude i maven af at taenke paa de oplevelser jeg har delt med andre rejsende og ikke mindst de super venlige australiere jeg har moedt - Laura og Jon er sammen med naturen et fantastisk eksempel paa hvorfor jeg har tabt en stor del af mit hjerte til dette fantastiske land! Jeg glaeder mig til jeg i morgen starter 7 ugers opleven i NZ, men for pokker hvor har min tid i Australien givet mig meget.

Nu vil jeg nyde min sidste tid med et gensyn med et par af mine favoritsteder i Sydney, og i aften moedes jeg med Charlie, hun er nemlig ogsaa i Sydney :) Derefter kan jeg hygge mig med at pakke. Apropo pakke, gaet hvor min mistede julepakke er? Ingen ved det! Ikke det hostel der videresendte den, ikke det hostel den skulle vaere hos og ikke postvaesenet! Aev :(

Et sidste aussie G'day fra Amanda