Så er det tid til en ny opdatering. som I jo ved, er det lidt tid siden jeg kom tilbage fra Fiji, men der var alt for meget at se til inden jeg skulle rejse ud igen, så først her efter jul har jeg fået tid til at skrive videre på bloggen.

Fiji Del 1

Jeg var på Fiji i lidt over to uger, tog derop d.24.november og kom hjem d.9.december. Næsten halvdelen af tiden tilbragte jeg i Suva, Fijis hovedstad. Formålet med rejsen var halvt arbejde og halvt fornøjelse. Som en del af mit GLP kunne jeg vælge at tage til en oversøisk konference, og i august faldt jeg over konferencen i Suva, som var perfekt både hvad angik tidspunkt, lokalitet og emne. Pt. er det billigt at flyve til Fiji fra Australien, vil man ud af landet har kun New Zealand billigere flytilbud. Omkring 5-600$ er ikke galt, det fandt jeg især ud af da jeg skulle købe billet til Broome, min næste destination, hvor priserne starter omkring 800$, selvom man ikke engang forlader landet.

Det passede mig godt at rejse i starten af min sommerferie, og emnet for konferencen - klimaforandringer og bæredygtighed på Sydhavsøerne - kunne næsten ikke være mere relevant i år 2010. Samtidig kunne jeg søge om et rejselegat, som jeg da også fik, dog først efter jeg kom hjem.

Forkølet rygsækrejsende

Så jeg tog afsted knap halvanden uge efter sommerferien startede, lidt presset fandt jeg ud af, da jeg gerne ville have taget et dykkerkursus inden afrejsen. Jeg nåede dog ikke at blive færdig, men det var godt det samme, for blev forkølet dagen inden jeg tog afsted, og man kan ikke dykke medmindre man er rask, det er for stor en risiko. Forkølelsen holdt hele den første uge af opholdet, og sammen med den konstante regn de første 4-5 dage (jeg var taget afsted midt i regntiden) lagde det en gevaldig dæmper på mit humør. Heldigvis kan man i Sydney købe et vidundermiddel mod forkølelse. Det kaldes Codral Day & Night, og det virker ti gange bedre end halstabletter. Sandsynligvis er det fyldt med stoffer som EU ikke tillader, men er ærlig talt ligeglad, for det tog det allerværste af min forkølelse, og uden det havde mine første dage været et rent helvede.

Det er selvfølgelig varmt på Fiji, men i regntiden er varmen fugtig og hver gang det regnede blev luften kølig. Ærgeligt nok, for det gjorde at jeg ofte småfrøs, især om natten fordi de fleste hostels havde aircondition kørende (mine kvabbabelser omkring aircon skal I nok få på et senere tidspunkt - det er bestemt ikke blandt mine favoritter!).

Nadi og Coral Coast

De to første nætter tilbragte jeg på et lille, billigt hostel lidt uden for Nadi (udtales Nandi, de har det med at komme n'er ind i udtalelsen af ord). Jeg blev hentet i lufthavnen af ejeren selv, Henry, en Kiwi (det kalder man New Zealændere hernede) med dreadlocks og hans kæreste, der var præcis lige så hvid (fandt ikke helt ud af hvor hun kom fra, men hun var vist enten aussie eller kiwi). Lidt af en overraskelse da jeg havde forventet nogle lidt mere indfødte folk. Men fandt hurtigt ud af at flere resorts og hostels hernede er ejet af vestlige udlændige. Anyway, de var rigtig flinke og hjælpsomme, stedet var hyggeligt og maden var også billig - dvs. perfekt for en rygsækrejsende som mig.

Den første dag tog jeg med to af de andre gæster ind til Nadi, hvor vi besøgte det hinduistiske tempel, Sri Siva Subramaniya, som ikke var særlig stort, selvom det eftersigende skulle være det største på den sydlige halvkugle. Meget andet var der ikke at se i byen, som mest fungerer som en indgangsport til Viti Levu (hovedøen hvor også Suva befinder sig) og til Mamanucas- og Yasawaøerne nordpå, som er de mest populære turistdestinationer.

Nadi ligger på den nordvestlige del af Viti Levu, mens Suva, hvor konferencen foregik, ligger på den sydøstlige side. Jeg havde ikke nået at planlægge hvor jeg ville tage hen ud over Suva, men efter at have snakket med et par folk tog jeg på andendagen til Beach House, et hostel/backpacker resort der ligger på halvvejen til Suva, i nærheden af byen Sigatoka på den kyststrækning der kaldes Coral Coast. Det var lige så lækkert og rart som jeg havde fået fortalt, men det regnede næsten konstant. Så svømmepølen og stranden fik jeg ikke meget gavn af. Jeg sov der to nætter, da jeg skulle være i Suva senest søndag aften, dagen før konferencen startede. Det var utrolig hyggeligt med kokospalmer og blomster plantet omkring husene, og baren hvor alle hang ud var udformet halvvejs som en traditionel bure, en hytte der er lavet af bambus og flettede palmeblade. Det er nok det flotteste sted jeg har overnattet indtil videre, og det på trods af at jeg senere boede på et dyrt eco resort oppe i Broome.

Der var arrangerede ture hver dag, og dagen efter min ankomst tog jeg på en lille vandretur i den nærmeste regnskov med en lokal guide og fire amerikanere. Vi blev underholdt om de forskellige planter og hvad de var godt for, hvordan man kunne fange fisk ved hjælp af saften fra en bestemt plante, som fiskene blev fulde af, og så tusindvis af sorte og gule tusindben. Turen endte ved en lille sø, hvor vi hoppede i og svømmede et par meter hen til et vandfald og badede i strålen. Kølig men fantastisk fornemmelse.

Dagen efter tog jeg til Suva. På vejen til Coral Coast havde jeg taget en turistbus, men denne gang tog jeg en lokal bus. Den offentlige trafik i hvert fald på Viti Levu er udmærket, der kører lokale busser på strækningen mellem Nadi og Suva en gang i timen, også om søndagen, og det er billigere end turistbusserne (som alligevel er iskolde pga aircon). Men buschaufføren kørte godt nok stærkt! Man måtte klamre sig til sædet og håbe på at han ikke blev overrasket af en modkørende bil, når han gang på gang skulle overhale. Men jeg var i Suva på under to timer for knap 10FJ$ (ca.30 kr), og derfra var det nemt at finde vej til mit hostel, der lå lidt uden for byen.