Tilbage i Santiago fant jeg hurtigt bussen og det gik derudaf. Dog var vejen hvor mit hostel laa ikke paa kortet, men fik hjaelp af en der havde det paa sit kort......troede vi. Faa da jeg saa havde bevaeget mig ned gemmen det mest snuskede kvatere kl meget moerkt om aftenene, stod jeg paa vejenog sjovt nok ikke noget hostel. Jeg gik derfor ind i en kiosk for at spoerge om vej. De rystede paa hoved, at det var slet ikke her og om jeg havde gaaet alene med alle mine ting herned. Det kunne jeg jo kun svare ja til. De kunne saa ikke helt fortaelle mig hvor jeg saa skulle gaa hen, men jeg skulle i hvert fald ikke gaa tilbage. Den ene kunde sagde saa til mig jeg lige skulle vente en oejeblik, saa ville han give mig et lift. Vidste ikke helt men vurderede alligevel at det var den bedste loesning. Han viste sig at vaere vildt flink og havde boeet 18 aar i Spanien, hvor han havde staaet i bar og serverede for fulde danskere. Han koerte mig helt til doeren, hvilke jeg var meget taknemlig for.

Dagen efter havde jeg aftalt at moedes med Emil, Helene og to af Emils venner der havde overrasket ham hernede. Dagens udflugt skulle gaa til byen hoejste punkt, hvor man ogsaa kunne bade i nogle bassiner ifl. Helene. Foer vi kunne det maatte vi dog lige lede efter Helenes pung med 1600 kr i. Den var ikke til at finde, saa vi maatte gaa afsted uden. Toppen var smuk og der var skulptur af jomfru Maria, men bassinerne, havde vinter lukket. Forstaaligt for det var jo ogsaa kun 25 -30 grader. Naa men vi tog den dogne tur ned med kabelcars og et lille tog.

Om aftenen tog vi alle ud og spiste sammen. Vi havde udseet os en restuarent midt paa en aaben palds. Indenfor 6-7 min kom der 3 tiggere helt op ved bordet, som vi jo skulle betale mere for, naar det var udenfor. Under hele middagen stod der ogsaa en fyr, som jeg er sikker paa han selv mente saa henslaendt ud og ventede. Den hoppede jeg ikke paa, jeg var sikker paa han stod og ventede paa vi gik, saa han kunne proeve at stjaele fra os. Saa kan man mene jeg var parnoid, men sjovt nok sad han lige pludselig paa en baenk foran os da vi havde gaaet et stykke vaek fra restuarenten. Vi gik saa ned af gaagaden, hvor Oluf inde for 5 min, stoppede en i at bryde ind i hans taske. Utroligt.

Efter et meget daarligt indtryk at Santiago besluttede vi derfor at tage til Valparaiso ude ved kysten dagen efter.