Efter pucon gik busturen saa til Santiago (hovedstaden i Chile). Vi ankom meget traette tidligt om morgenen, en af os ogsaa noget frustraeret. Helene sad jo lige og fant ud af i bussen at hun havde glemt sit videokamara i tasken fra trekking turen dagen foer. Saa mens hun skrev mails til diverse, lagde jeg min sandwich i koeleskabet og gjorde mig klar til dagens gaatur.

Vi brugte nogle timer paa at se byen og da vi kom tilbage gik jeg ud i koekkenet for at ligge noget mere i koeleskabet. Der stod kun et medlem af personalet og saa noget forvirret ud. Mens jeg roede i koeleskabet efter min sandwich som manglede, spurgte Helene om vi kunne faa lov at betale. Det var ikke noget problem, men da jeg saa begyndte og virke noget vred og sagde til Helene at min sandwich manglede, fik han meget travlt med at ligne en der lavede pasta og spurgte om vi ikke kunne ordne det senere. Meget underligt. Da jeg saa lige fik set mig om i koekkenet laa den da sandlig, stadig helt kold i gang med at blive spist, gemt bag microovnen lige ved hans telefon og noegler. Pusit! Saa saa man da ellers lige en sur Camilla, smide sandwichen i affaldsspanden. Det var saa foerst da jeg gik ud af koekkenet det lige gik op for mig, det var sguda ham der var i gang med at aede min sandwich og at jeg rimelig meget havde taget ham i det. Saa laa jeg ellers og maakkede oppe paa vaerelset og planlagde en lille tale han skulle have smidt i hoved naeste gang jeg saa ham.

Skal lige naevnes at de havde reklameret med at der var internet, vaskemaskine, toerretumbler, at man ku betale med ceditkort og at der var transport til lufthavnen. Ingen af delene var gaeldende.

Helene som lige havde midstet sit kamera kunne jo selvfoelgelig ikke lige foelge mig i min vrede og ville gerne blandes helt uden om det sceneri. Saa var det jeg lidt mistet modet, for havde jo ikke betalt eller brug sengene endnu, saa vidste sgu ikke om de kunne finde paa at smide mig ud og var ved at blive moerkt, samt jeg skulle afsted kl 4 om natten til natbussen mod lufthavnen. Blev derfor enig med mig selv om at han ville faa en detaljeret beskrivelse af haendelsen og mangler paa hostlet paa sin hjemmeside i stedet for.

Kl 4 tog jeg saa afsted og gik med alle mine ting paa ryggen gennen Santiago en loerdag. Det havde jeg maaske ikke lige taenkt helt igenne da naerrige mig insisterede paa at tage natbussen til lufthavnen. Der var fandme mange fulde mennesker paa vejen. Men jeg naaede da helt skinnet derhen. Det var kun nogle dumme koettere der aabentbart troede jeg var en bil, der skulle gaa helt amok med at goe af mig, og saa lige en atterlig teenager der skulle vise sig for sine venner, i form af uuuuh jeg toer skubbe til hende taske.

Da flyvet gik var jeg bare klar til at forlade Santiago for en uge :-)