Profile
Blog
Photos
Videos
D. 28. juni kl. 15.20
Det har været en meget underlig dag. I går satte jeg uret til 7.30 så jeg kunne tage det med ro, men også være ved museet der ligger i den anden ende af byen kl. 10. Jeg vågner tilfældigt kl. 8.45 og kigger på uret. Mit vækkeur var stadig slået til, det havde da bare ikke ringet og det er det jeg har brugt de sidste 4 måneder i min telefon, så ja, ved ikke hvorfor, men nu kan jeg jo så ikke stole 100% på det, suk.
Jeg havde heldigvis lagt tøj og den slags ting frem i går, så jeg nåede at gå i bad, tøj på osv. og var ude af døren kl. 9.10, med et stykke frugt i hånden. Så gik jeg i rask trav mod museet, der er bare så latterligt mange lyskryds i Melbourne, det er virkelig frustrerende. Jeg valgte at lade være med at stoppe for at tage fotos af de ting jeg gik forbi, blandt andet parlamentet. Det var nok en meget god idé fordi jeg var ved museet 3 minutter i 10, de var lige begyndt at lukke folk ind og jeg nåede 3D filmen der startede kl. 10.
Filmen var rigtig god og gav et meget hurtigt overblik over historien om faroerne, hvordan de begyndte at finde gravene mv. Den sluttede cirka 10.20, så jeg kunne låse min jakke og kamera inde (man må ingen billeder tage i udstillingen, så ingen grund til at slæbe rundt på det) og så gå over for at stå i kø. Først skulle vi vise billet og stå i en lang kø, senere blev vi sluset ind i en firkant hvor vi igen ventede til dørene ind til selve udstillingen åbnede. Da der ikke kunne være flere mennesker i rummet, lukkede dørene og tre TV skærme begyndt at vise en film der varede cirka 5 minutter, det var en kortere introduktion til udstillingen.
Så kunne man ellers selv gå rundt som man ville i cirka 10 ru, i forlængelse af hinanden. Hvert rum havde mellem 1 - 8 genstande vil jeg tro og de var hver lavet i temaer, så genstandende havde noget med hinanden at gøre. Først var det forskellige ting fundet i kongelige grave, så fra en konge og dronnings grav, som var bedsteforældre til Tutankhamun osv. så man langsomt nærmer sig det som er væsentligt ved ham. Der var store plakater der vidste hans stamtræ, det kan de sige helt præcist pga. DNA prøver fra mumierne osv.
Det var virkelig spændende og jeg havde følelsen, som jeg også havde da jeg så på rock art fra aboriginies, at her står jeg og kigger på noget der er så meget ældre end mig. Noget en konge, som de mente også var deres Gud, har holdt i hånden. Har båret, har ligget i eller siddet på. Det er virkelig bevægende, rørende og jeg mangler ord for det.
Der var rigtig mange mennesker, for det meste var det okay, man kunne godt komme til, men ja, det var da noget overfyldt. Det hjalp så heller ikke da de lukkede 3 skole klasser ind, der var også et film hold som jeg ikke helt ved hvad lavede, men en flok piger fra den ene klasse løb frem og tilbage, frem og tilbage efter dem, de skreg og jeg ved ikke. Det var SINDSYGT irriterende og jeg var ikke bare vred, til sidst var jeg rasende. Jeg var 1 min. fra at stå lige foran hvor de skulle til at spænde rundt og spørger om de vidste hvad ordet respekt betød. At folk kommer langvejs fra, folk betaler en formue for at komme ind og se en udstilling.. og da ikke nok med det, det her er flere tusind år gamle ting eget af konger, meget større end de nogensinde med deres små hovedet kan forstå! Jeg var så gal, faktisk stadig ret gal, mage til opførsel. Lærerne var der selvfølgelig overhovedet ikke og da de endelig dukkede op andede de jo ingenting, hvad er det for noget. Så må man sgu lade være med at tage teenager tøser ind og se den slags hvis de alligevel ikke er interesserede.
Ej hvor lyder jeg gammel og sur, men jeg blev så gal. For mig når jeg kigger på den slags ting, man er jo også stille når man går i en kirke af respekt for andre. Det her er da minimum lige så stort.
Jeg har stadig svært ved at se på nogen af tingene. Tutankhamun var der forresten ikke selv, mumien altså. Noget med det er for skrøbeligt at transportere så langt og den slags, det er jo også helt bestemte temperaturer, luftfugtighed osv. for at der ikke sker noget med den. Det har jeg det nu også okay med, der er stadig noget i mig der føler det er forkert, det med at forstyrre gravfreden. Samtidig ved jeg godt at lige præcis når det kommer til ægypterne og så specielt en farao, så ville de jo gerne huskes, det var det meget af det handlede om og det må man jo sige at de bliver.
Det tog cirka to timer at gå igennem udstillingen og lytte til den audio guide jeg havde betalt for også. Det var forresten også et meget godt valg, for man fik mere af vide om de vigtige ting end der stod på skiltene, det var ikke sådan at han bare læste det op, det var andre ting. Bagefter gik jeg ud igennem butikken og kiggede meget på forskellige ting, havde de haft nogen tilbage, for de havde kun udstillings modellerne.. så havde jeg købt en bamse klædt ud som Tutankhamun eller Nerfititi, ej hvor var de altså søde. Det er en lidt fjollet ting, men de var så nuttede. Nå, men det er også lige meget. Jeg købte en lille bog om hieroglyffer.. næsten bare sådan en brochure.
Så var der en masse mennesker i kø foran en lille maskine med en computer skærm, både voksne og børn. Man kunne printe sit navn i hieroglyffer for 2 dollar, så ja, det gjorde jeg så også. Bag på er der så et lille alfabet, eller de bokstaver der på engelsk svarer til nogen tegn, så nu kan jeg da også skrive andres navne hvis det skulle være, ja.. man har jo kun det sjov man selv laver.
Nå, men nu var jeg ved at være ret sulten, så gik oven på ved caféen hvor jeg fik dagens pasta, en chokolade kiks med smarties og en sodavand. Det var faktisk rigtig god mad for en gang skyld og ikke overdrevet dyrt.. af australsk standard.
Det vidste sig at min billet til tutankhamun gav mig gratis adgang til resten af museet i dag.. men jeg kunne bare mærke jeg ikke helt havde lyst, men man føler også det er lidt fjollet ikke at gøre det, for det koster 8 dollar at komme ind. Så jeg prøvede at kigge på kortet og finde ud af hvad jeg måske havde set en milliard andre gange rundt omkring i verden og hvad jeg ikke havde.
Jeg endte med at gå rundt og se verdens historie, altså hvordan jorden er lavet, formet, skabt. Hvordan dyrene kom til, så ud for at se kæmpe skelletter fra alle mulige dinosaurer. Jeg var ved at tude da jeg så en langhals.. det ville jo have været lille fod. Sådan et humør var jeg lidt i, i dag. Fjollet. Nå, jeg gik igennem museums butikken og fandt en ting til en der hjemme.
Så gik jeg hjem af og på vejen stoppede jeg for at vente på City Circle Tram, som er en sporgvogn. Inde i den fortæller de dig hvad du kan stå af og se osv. Nå, men tog den hele vejen hjem og så har jeg siddet her siden ved 15 tiden. Gider ikke rigtig ud igen, det er bare lidt en af de dage, men ja selve udstilling om Tutankhamun var fantastisk, super glad for det.
Izzy som er Ph.d. studerende i geologi og bor på mit værelse, er her for en konference hvor hun skal holde en tale 2 gange og sådan. Hun har et par fridage inden og har så været hende og registrere for den i dag, hun er en rigtig sød pige og fra England. Hun er lige kommet ind på værelset for 5 minutter siden, så giver hun mig en lille gave siger hun. Det er fra The Cupcake Factory og en lille kage muffin med skumfidusser osv. oven på, meget ekstravagant. På kortet står der "Det er en uge siden du havde en skod fødselsdag!", haha, hvor er hun sød. Vi snakkede nemlig om det lidt i går i køkkenet.
Så skal lige tage et foto og prøve at spise den, hihi. Nå, hun lovede også at undersøge hvor filmen Bridesmaids gik, så den skal vi se i aften, nok den kl. 18.40 nede ved Russel Street, det er billig aften.. men det er jo Australien, tror vi kan komme ind for 10 dollar hver. Så er det er planen.
Vi har også aftalt at endten i morgen eller torsdag går vi i Zoo sammen, det vil hun gerne og jeg med, så det kan vi jo lige så godt. Jeg er helt åben og hun har jo et par dage her og der hvor hun ikke skal hører på noget eller fortælle om noget, så ja. Meget godt. Nu vil jeg gå ud i køkkenet hvor jeg tror hun forsøger at lave mad.. i går spiste hun pasta fra en pose, host host og så vil jeg forsøge at angribe denne her muffin.
Kl. 22.30
Izzy, Jill (en ny pige på værelset) og jeg gik til biografen lidt i 18 og så Bridesmaids. Vi er lige kommet til bare lidt i 22 og den var rigtig god. Meget sjov, lidt for meget nogen gange, men alle grinede.. selv mændende der var tvunget med, så det var jo godt. Izzy og jeg tager i Zoo i morgen, vi står op kl. 8.30 og ser hvornår vi er færdige, tror det bliver rigtig hyggeligt.
- comments