D. 26. juni kl. 10.30 fra mit værelse i Melbourne.

Desværre skulle to på værelset op kl. 6.30, så en kl. 8 og 9 osv. så ja, planen var at sove længe, men det blev bare til dårlig søvn i stedet. Kl. 9 gav jg op, men ligger sådan set stadig under min dyne. Har bare snakket lidt med en pige der tjekkede ud og sådan. Nå ja, så har jeg lige fået skrevet om i går og pingvinerne også.

I dag skal jeg kl. 15. se musical på Her Majesty's Theatre, det er den sidste forestilling af Dr. Zhivago, glæder mig rigtig meget. Inden da er planen at jeg lige for taget mig sammen, går i bad og den slags, evt. for handlet noget mad og så skal jeg ellers bare lunte ned mod teatret, så ikke det helt store.

Hyggelig dag, det føles faktisk som om jeg er på ferie nu, fordi jeg ikke skal alt muligt fise rundt, bare slappe af. Det lyder måske underligt, men det er sådan det er.

Kl. 21.30

Det har bare været en rigtig god dag. Jeg gik i bad og så gik jeg op mod stationen hvor jeg ved fra sidst der er et Coles supermarked, det er ligesom super brugsen der hjemme, men billigere end de andre 24 timers supermarkeder i byens center. Så det var lidt af en gå tur, men ja. Fik købt youghurt til de næste 6 dage, tortellini til i dag og de næste 3, 2x nudler hvor den ene var til frokost og lidt billigt chokolade. Nå ja og lidt pærer.

Spiste mine nudler, men blev irriteret fordi der er et skilt til køkkenet hvor der står det er lukket fra 14 til 15 for rengøring, men da jeg kom kl. 13 var det allerede lukket af. Hvorfr have et skilt hvis det ikke er til at følge alligevel. Så måtte gå i køkkenet på etagen neden under hvor jeg endte med at sidde ved siden af en mand jeg tror jeg blev forkølet af bare ved at kigge på ham, ufh.

Cirka kl. 13.30 gik jeg fra mit hostel og ned mod hovedgaden med butikker, nulrede stille op mod teatret. På vejen så jeg en kæmpe mængde mennesker stå rundt om noget, så mange at sporvognen næsten ikke kunne komme igennem og måtte dytte. Så jeg holdt fast på min taske, man ved jo aldrig, så gik jeg også hen for at kigge. Så begyndte han at synge igen. Wow.
En lille dreng, han kan ikke have været mere end 12 måske, sang med den smukkeste stemme og spillede klaver. Jeg har aldrig hørt noget lignende og blev helt i tvivl om jeg bare skulle blive stående i stedet for at gå i teatret. Folk smed rigtig mange penge til ham og flere købte hans CD, det endte jeg også med. Gik hen for at snakke med hans søster og han er åbenbart en ud af 15 særlige udvalgte til at tage til USA for noget specielt ekstra performing arts talentfulde bla bla. Så ja, helt bestemt.

Jeg var henne ved teatret omkring kl. 14 hvor der allerede var mange mennesker, specielt i teatrets egen café ved siden af. Her åbnede den lille butik også op, så købte en brochure og selve bogen Dr. Zhivago. Mor siger bogen og filmen er rigtig god, at det er en super god historie.. Jeg vidste ikke så meget om det, så tænkte jeg lige kunne lurer lidt inden jeg så forestillingen. Kl. 14.30 åbnede dørene og jeg blev vist til min plads, 4 række, lige i midten, perfekt.
Sad ved siden af en dame der har set forestillingen 14 gange og ellers også har set forestillinger med Anthony Warlow mange gange. Ja, man kan jo lærer, for jeg vidste ikke helt hvad jeg gik indtil.

Anthony Warlow der spiller Dr. Zhivago er åbenbart "the thing" i Australien. Han er faktisk kåret til at være en national skat, altså en levende slags. Da han var 19 sang han i operahuset i Sydney, ellers har han været med i Lés Miseráble, han var det orignale australske svar på fantomet i Phantom of the Opera osv. Hende der har lavet musicalen Dr. Zhivago så ham da åbenbart også for 10 år siden og sagde til ham at hvis det nogensinde lykkedes, så var han hendes Dr. Zhivago og det endte han også med.

Det var en helt fænomenal forestilling, så smukt, jeg græd halvdelen af tiden. Fik kuldegysninger af sangene og stemmerne, historien var virkelig smuk og så fik jeg da lige repeteret min historie undervisning om Rusland også, så det var godt. Da det var den sidste forestilling overhoveddet i Melbourne kastede de med konfetti osv. ud over os bagefter, det var meget sjovt.
Jeg fuldte nogen af fan pigerne udenfor og hen til scene døren, hvor jeg pænt stod som dem og ventede med min brochure på autografer. Det er sjovt jeg altid møder de her hardcore fans, det var det samme i London med Wicked, hvor jeg ventede i kø kl. 5 om morgenen med piger der havde set forestillingen flere 100 gange, men ja, de er nørdede, men sjove. Jeg fik min høst af autografer og helt specielt kom Anthony Warlow også ud og gav en håndfuld autografer, han kommer åbenbart ALDRIG ud af scene døren.. en af de andre skuespillere sagde til os at vi var heldige og hviskede han ville komme ud i dag. Så ja, åbenbart ret specielt, der kan man bare se.

Planen for i morgen er kun den at gå ned til Air New Zealands Travel Center og snakke med dem om at købe et ekstra stykke baggage at tjekke ind. Jeg tror kilo mæssigt det er fint nok, men der er ikke mere plads i min rygsæk, overhovedet. Det kan ikke lade sig gøre, det vil sige jeg intet mere kan købe at tage med hjem og jeg har allerede formentlig ikke plads til de ting jeg har købt, ups. Så ja, det må jeg snakke med dem om. Planen var så at købe en eller anden lille taske jeg ikke lige har i forvejen, eks. sportstaske på hjul eller sådan noget. Her til aften da jeg kommer ind ved mit hostel, tager op til min etage og skal til at gå ind af døren er der så ved siden af den, en stor sort sportstaske med hjul. Har lige undersøgt det, hjulene virker, lynlåsene er også fine, det eneste jeg kan finde er et lille hul i hjørnet hvor syningen bare er gået. Så det er måske 4 - 5 cm.
Skal se om jeg kan finde en mand, der er tit de der butikker på stationerne hvor de reparerer den slags, det er da et forsøg værd. Sparer måske en 50 dollar og det er altså en fin taske, tror den er større end min rygsæk nærmest, så ja.