D. 25. juni kl. 9.30

God morgen eller god nat til jer der hjemme. I sover formentlig allerede nu alligevel.
Jeg stod op kl. 8 og alle andre på værelset sov, men lige så stille begyndte deres alarmer også at ringe. Nu sidder jeg på min nye underkøje jeg har skiftet til og snakker med en pige fra Skåne der er her indtil i morgen, hun er først lige rullet ud af sengen. Underkøjen er 100% bedre end overkøjen, jeg kan nå mine ting osv., men ja, det er bare ikke jordens største værelse de har puttet tre køjesenge ind i, så lige meget hvad har man ikke så meget plads til sine ting, et problem hvis man har mange af dem, som mig.

Jeg har været i bad og spist en helt dåse ananas, men det var nu en meget lækker morgenmad for en gang skyld, gnasker lidt på marie kiks nu. Senere skal jeg på pingvin tur indtil sent i aften, så har taget mine lange underbukser på for en sikkerhedsskyld.

Der er en ny mode dille i Australien, jeg ved ikke om den er der hjemme endnu, men pigerne går med t-shirts der er lidt for korte, men stadig "lange" på ryggen og så er de foran skåret så de kun går til lige under brysterne. Selvfølgelig er det alle de lidt flabsede der går med dem, det er bare ikke et særligt kønt syn.

D. 26. juni kl. 10.10

Jeg gik ned kl. 11 for at hentes af en bus, men den var nok 25 minutter over før den kom, der var jeg ved at blive lidt bekymret, men har efterhånden lært at de giver alle den samme tid og det kan jeg ikke lade sig gøre.
Bussen er fra firmaet Autopia der kører for Adventure Tours, min chauffør hed Simon og den første halve time gik med stadig at hente mennesker. Den lille bus blev helt fyldt og vi var en 24 styks.

Første stop var efter en halv anden time til frokost i en lille by. Her fik vi hver en sandwhich og den var faktisk rigtig lækker, så kunne vi spise den og kigge ud på en lille idyllisk flod. Videre igen og så stoppede vi ved Mura Wildlife Park. Der er sådan et sted der tager dyr ind som ikke kan leve ude i naturen mere fordi der er sket dem noget, lidt en mini zoo. Før vi overhovedet var kommet ind så jeg at man kunne (betale sig fra, selvfølgelig) at HOLDE en wombat! Så det måtte jeg og købte med det samme en billet. Da det er et lille sted var der kun en dyrepasser til at tage fotos af folk med koala, wombat, fortælle osv. så jeg endte med at bruge de 40 minutter jeg havde på mest at vente, men så da lidt af dyrerne og snakkede med kakaduen Charlie. Så blev det endelig min tur!

Jeg gav en fyr mit kamera så han bare kunne klikke løs med det også. Så skulle jeg sidde ned på en stol, for selvom Connie, wombatten kun er 15 måneder, så vejer hun allerede 16 kg. Hun havde selvfølgelig også lige rodet rundt i mudderet, så i stedet for at holde hende som man normalt ville, fik jeg et tæppe i mellem, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Så fik jeg hende på skødet, på ryggen med poter og alting i vejret. Jeg tror hun er så vant til det hun faktisk syntes det var hyggeligt. Hun lå bare og tyggede på lidt mad. SÅ sød!

Fik et foto printet og så ud igen, nå bussen. Vi skulle skynde os lidt hele dagen, for pingvinerne i den sidste ende venter ikke på nogen. Vi kørte nu over på Philip Island og imens nogen valgte at tage en helikopter tur var vi andre på en smuk strand. Så kørte vi videre til "The Nobbies" som er sådan et udkigspunkt. Her var vildt smukt, vandet skyldede ind over store sten, kæmpe bølger. Vi fik lidt småkager og kaffe/te, men jeg spiste bare en enkelt småkage og nød det.

Så tog vi videre til pingvin paraden. Vi ankommer til et kæmpe center, hvor vi får en billet, et pude til numsen osv. Så går vi ind igennem og skal gå ned til nogen platforme, det er nærmest et oplyst stadium bygget rundt om stranden. Det virkede lidt underligt, men det fungerer vel sådan. Jeg fik en plads blandt en masse lokale spejdere, det var egentligt meget hyggeligt. Vi ventede fra kl. 17 til 17.40 og der begyndte de at komme ind med bølgerne, de mindste pingviner i verden. Fairy penguins, som nu er politisk ukorrekt, little penguins.. eller little blues i New Zealand.
Når der kun kom en enkelt ind, så turde de ikke og løber tilbage i vandet.. de venter på der er minimum en 3 - 4 stykker, så står de sammen i en gruppe i vandkanten og spænder ind over stranden og op af stenene. De har ingen knæ og deres ben er virkelig små, de er i alt selve pingvinen kun 30 cm høj. Ser ret sjovt ud som de vralter.
Desværre gik vandet helt op til stenene, så de skulle ikke gå særligt langt og der er heller ikke så mange pingviner som om sommeren åbenbart, så man så dem faktisk bedre når man gik tilbage mod centeret.
Her stod de uden for deres små huller og synger til hinanden, pudser sig og pludselig er de ikke særligt langt fra en. Nogen af pingvinerne går op til 2 km. fra vandkanten for at finde deres hjem, så er det samme tur igen næste morgen og igen om aftenen. Helt utroligt.

Turen sluttede med vi kørte til Cowes som er den største by på øen. Her spiste vi pizza på The Fat Seagull og så gik turen tilbage til Melbourne. Blev sat af ved mit hostel mellem 21.30 og 22.. rigtig træt.