D. 29. maj kl. 21.30 fra værelset i Cairns

Jeg stod op kl. 6.30, gik i bad, spiste morgenmad og snakkede lidt med Hannah fra England som også var stået op da hun skulle på snorkel tur. Så gik jeg op og købte en billet til 12 dollar så jeg bliver kørt til lufthavnen tirsdag kl. 8.55, det er lidt tidligt og jeg kan ikke tjekke ind før 9.45, tager så også 45 min at komme der ud, men den næste bus er først en time senere og så er det nærmest for sent, så ja, sådan er det, må bare være i god tid. Har ikke umiddelbart kigget på hvordan jeg kommer fra Darwin lufthavn og til YHA, men der er vel lufthavns busser alle steder, så det tager jeg egentlig forholdsvis roligt.

Så kom min bus, en lille orange bus med et kæmpe fodprint på siden, ud hopper en langhåret dreadlock agtig fyr med skæg og bare fødder. Så peger han på mig og spørger om jeg er Aakerman? Så viser han sin mave og siger "See, I've got abs" det her referer så til den ufattelige mængde tid jeg brugte i receptionen i går, hvor det ender med at jeg og receptionisten undrer os over om han virkelig så ud som den lille tegnede figur på brochuren (bar mave med "six pack" og en gul gummi badering med and rundt om sig). Så fik jeg en ordenlig krammer og ind i bussen med mig, jeg tænkte ved mig selv at det skulle da nok blive en meget sjov tur.

Der ud af vi gik, bilen/bussen blev helt fyldt og vi var godt 16 mennesker. Han jokede, vi grinede, vi fortalte om os selv og så kørte vi ud af Cairns og op mod Atherton Tablelands. Nå ja, vi skulle også kalde ham "Captain Matty", haha, men det varede ikke så længe.

Første stop var Cathedral Fig et cirka 500 år gammelt træ, eller ja.. der er ikke noget træ tilbage, det hele er strangler fig, som er en slags parasit lian der snor sig rundt om et "host" træ og til sidst kvæler det. Strangler Fig vælter med det, slår rødder, tager far om det næste træ osv. osv. indtil det til sidst er så stærkt at det kan stå af sig selv. Det er hvad der er sket med denne her og det var kæmpe stort. Det lignede et gigantisk træ som taget ud af Avatar, dets krone spredte sig vidt og andre parasitter og planter groede fra det. Umuligt at tage gode fotos, simpelthen fordi det var så gigantisk. Majestætisk er nok det rigtige ord og det bliver jo også kaldt Cathedral Fig Tree, for det var lidt som en katedral.

Her efter kørte vi til Lake Eacham hvor nogen hoppede i den dybe krater sø, ikke mig, den var virkelig dyb. I stedet så jeg de små ferskvands skildpadder svømme rundt, op for at få lidt luft og så videre igen. Det var nu også hyggeligt. Matty havde glemt en kniv han skulle bruge til at skærer frugt, så eftermiddags teen blev til formiddags te i stedet. Der var dækket op med små muffins, store muffins, småkager, kage, te, kaffe og kakao da vi kom tilbage, det var bare helt super. En Bush Turkey kom også forbi og decideret tiggede om mad, men han kunne da også holde fest i vores krummer da vi var færdige.

Så gik turen mod Dinner Falls og The Crater. Han havde advaret os om at det var et helt fantalastisk hul vi skulle se og at vi måske ville få tårer i øjnene, have lyst til at skrive et digt og alt i alt bare blive rørt. Det var dog ikke helt sådan, men det var dog et enormt hul.. eller krater. Jeg har aldrig set noget lignende. Han fortalte at hans ven der dykker var taget på en tur ned i det vand der er i krateret, de regner med det er over 200 meter dybt, men de har ingen anelse og det er umuligt at komme til da der er sådan vulkansk bjerg hele vejen rundt om og så går det bare ned af. Svært at forklare, men ret utroligt. Vandet i "hullet" var helt dækket af grønne alger, da det intet luft får.

Så gik vi videre ned til Dinner Falls, et flot lille vandfald. Mattys tur går lidt ud på at man skal svømme i alle de her vandfald vi tager forbi, men føj hvor så det koldt ud. Det viser sig at Matty der er fra Raglan, New Zealand har arbejdet for Blackwater Rafting Company i Waitomo hvor jeg raftede i en grotte, han er også river rafting instruktør og uddannet livredder, så burde være i sikre hænder. Vandet var frysende koldt og det var dybt, der kommer ikke lige så meget sollys ind i en regnskov så ja.. brr. De fleste sprang bare i for at få det overstået og jeg stod og trippede. En Canadisk pige, som også er uddannet livredder (det havde hun fortalt mig) "kom så til" at skubbe mig i. Jeg var ikke rigtig forberedt, så fik jo ikke lige chancen for at tage en mundfuld luft. Åbner bare øjnene, ser grønt vand og plask, spark og blob blob så var jeg oppe ved overfladet og Matty holdt fast i mig.
Havde da heldigvis fortalt inden at jeg ikke var den stærkeste svømmer, det var pisse koldt og jeg hyperventilerede bare mens Matty svømmede mig hen til vandfaldet hvor jeg kunne stå i vandet, men på sten så jeg kunne bunde. Fy for satan. Er glad nok for jeg har gjort det, men uff.. jeg er bare ikke til vand.

Tog tøj på og så kørte vi mod Millaa Millaa Pub, Milaa Milaa betyder vand vand, så en helt masse vand rent faktisk. Det der er med aboriginal sprog i forhold til maori er at her er så mange stammer og forskellige sprog, så Melaa Melaa længere nede syd på betyder noget med hund åbenbart, ikke så nemt. Nå, men det var sådan en rigtig australsk pub og de fleste der kommer her er dem der bor der. Alt maden var friturestegt, men det smagte nu udemærket, jeg fik chicken nuggets, pomfritter og en cola for 11 dollars.. I byen ville jeg ikke have fået noget at drikke med i den pris, det er nu stadig dyrt, men ja, lokale priser for at være i Australien.
Da vi kommer ud af pubben er den lokale motorcykel forening lige kommet forbi, der var i hvert fald godt 25 Harleys udenfor. Fik desværre ikke et foto.. de lignede heller ikke nogen jeg lige tog et foto af og de var ved at dø af grin da vi gik ind i vores skrig orange bus hvor der står "Caution, backpackers on board" bag på.

Næste stop, Millaa Milllaa Falls. Et helt fantastisk smukt vandfald, det var virkelig flot. Tilsyneladende minimum lige så koldt som det andet vandfald, så jeg havde slet ikke noget behov for at hoppe i, men det var nu ellers flottere, så det havde da været federe at gøre det her. Det er åbenbart det vandfald som Peter André en eller anden sanger fra England synger Mysterious Girl foran og så er det også med i reklamen for min nye yndlings shampoo Herbal Essence, hvor en pige svinger håret foran det her vandfald. Jep, jep.

Vi kørte hurtigt forbi Zillie Flls og Ellinjaa Falls hvor vi bare stoppede for at tage billeder. Vi havde nu allerede kørt rundt i godt 5 forskellige national parker og regnskove forresten.

Så var det ellers ca. en times kørertur, den længste på hele dagen, hvilket er fantastisk. De fleste turer man tager på laver man ikke andet end at sidde i den skide bus/bil hele dagen, så det er faktisk rigtigt rart til en forandring. Jeg tog en lille lur, det gjorde de andre vidst også og så kom vi til Josephine Falls. WOW!
Virkelig smukt, langt vandfald med flere formationer. Matty er åbenbart en ud af 3 i verden der succesfuldt har kajaket ud over vandfaldet, det er i sig selv ret imponerende. Vi gik rundt og ud til flere forskellige udkigsposter, tog en masse billeder.. men jeg synes kameraet driller lidt. Det var som om ind i mellem der kom et hvidt blink når jeg trykkede ned, ved sgu ikke helt hvad det laver, men det har også arbejdet hårdt på denne her tur, så må se hvad der sker.
Nå, men så var der igen mulighed for at hoppe i vandet, svømme hen, kravle op over sten og så glide/rock boarde ned af et lille vandfald og BUM ned i vandet. Det gjorde de fleste, men jeg ved ikke hvor meget sjov de egentlig havde i forhold til hvor kolde de var da de kom op. Hav vandet er ret varmt her i Cairns, formentlig en 25 grader, men det er vandet bare ikke i et vandfald inde i en regnskov hvor intet lys kommer igennem kronerne. Uff

Vi havde en fyr med på turen der skulle tilbage og helst nå et fly, så vi begyndte hjemturen. Vi havde stadig ingen kniv til at skærer frugten der nu var blevet til eftermiddags frugt, men Matty stoppede da lige og købte en, wow. Nå, så en pige i bilen skar frugten ud og delte ud på et lille fad imens vi kørte, meget imponeret da hun slog en ananas og vandmelon ihjel, mens vi kørte. Nå, men den stod på vandmelon, honning melon, net melon, passionsfrugt, stjernefrugt, dragefrugt i rød og gul, kiwi, osv. super lækkert, ikke alt faldt i lige god jord og noget var ret surt, men smagte det hele og fik et ordenligt tilskud vitaminer er jeg sikker på. Heller ikke helt sikker på det har de samme navne hjemme i Danmark, men har bare oversat det direkte.

Nu er jeg tilbage, kl. er 22 for har skrevet over et stykke tid og er stadig ikke sulten, så har valgt at droppe at spise mere for i dag. Jeg har fået skrevet postkort, hurra, men de koster næsten 2 dollar at sende. Planen for i morgen er at vaske, pakke og sende ting hjem, så ser lige hvor dyr pakken er.. om postkortene bliver sendt her fra eller sendt hjem i pakken, hihi. Ej, må se ad.

Ved der er tre piger på værelset som skal tidligt op, men min intention er at sove dejligt længe. Har en fornemmelse af at hele turen end igennem midten skal jeg MØDE mellem 5 og 7, så ja, det her er måske en af de få chancer der er tilbage. F.eks. på fredag bliver jeg hentet kl. 6.30, fyh for delen da.