Profile
Blog
Photos
Videos
D. 28. maj kl. 20
Jeg vågnede kl. 6 da en ældre dame som tjekkede ind sent i går aftes skramlede vildt med poser og pakkede hendes ting, for så at gå uden at tage linned osv. med, måske nogen skulle have fortalt hende at det er et hostel og ikke hotel, men skidt pyt. Hun larmede i hvert fald. Sov videre til kl. 9.15 da resten af værelset vågnede, men jeg kom ikke ud af sengen før kl. 10.
Super træt og min ryg er helt smadret, det gør vanvittigt ondt. Trækker nede fra og op, specielt i venstre side.. har tjekket jeg ikke er skoldet eller har slået mig på en koral, det må være indvendigt i musklerne.. Var ikke klar over at snorklen kunne være så hårdt.
Jeg for endelig skrabet mig op fra sengen og ser en ny pige må være tjekket ind i løbet af natten. Hun hedder Hannah, 18 år og fra England og er vældig flink. Vi klinger meget godt, så vi snakkede i næsten en time. Hun har ikke så meget at rykke rundt med, men ville gerne tjekke sin bank, så lod hende bruge min computer lidt til det også, så skal hun da ikke bruge penge på det senere. Så tog jeg et langt bad, bruseren her er meget stærk, så stod bare med siden og ryggen under det varme vand og det hjalp faktisk lidt.
Fik ringet til Adventure Tours Australia, har bekræftet min tur, så behøver ikke ringe senere og de henter mig ved YHA kl. 6.30 om morgenen. Puha, det er vidst tidligt start med hver tur, dem der er tider på er det alt sammen mellem 5 og 6, føj for satan i 21 dage. Jeg fik også spurgt hende med min baggage, den skal så opbevares i Darwin imens jeg tager ud på de første 3 dage til Kakadu National Park, her efter kan jeg tage den med, men den skal helst veje under 15, så det må jeg jo se om jeg kan holde. Ville da ikke gøre noget for mig selv heller.
Så gik jeg op i receptionen, det var en spændende oplevelse og jeg tror at jeg var der i 45 minutter. Har joket rigtigt meget med de forskellige receptionister og de er sindsygt sjove. Den ene der har efternavnet Shrimp, har en teori om at folk der tit for stavet deres navn forkert, mig og ham, bliver mere mugne jo mere deres navn bliver stavet forkert. Nå, men receptionisten i dag er også ret skæg, hun skulle ordne mine overnatninger i Melbourne for mig.
Jeg har en eNight og her efter er der så 10 nætter, så jeg ville hører om der var en ugelig rate osv. der er en handel der hedder 6 nætter, nr. 7 gratis så den fik jeg. Hun jokede med ham i den anden ende og jeg blev helt bekymret da de snakkede om min hår farve osv. han var vidst lidt tosset, tror også de lagde på og ringede op en 3 - 4 gange, det er svært at forklare, men jeg grinede meget. Det bliver så til at jeg betaler 224 dollar for de 10 nætter, det er en ret god handel, så det er 22,4 dollar per nat i et 6 mands værelse. Her betaler jeg 26,5 og normalt er det gerne mere når det er i centrum af en storby, hurra. Jeg har så også ændret til at jeg er på Melbourne Central YHA og ikke Melbourne Metro som er noget gammelt røv.
Så ville jeg gerne på en tur i morgen. Havde kigget på noget med Kuranda og Sky Rail osv. men hun sagde at først betaler man 150 dollar for turen der ud og tilbage, men den by der så er der ude er vanvittigt dyr og man kan ingenting uden at betale en formue. Jeg sagde at det var måske ikke så fedt, men at jeg gerne ville noget, så hvad hun foreslog når jeg har 1 dag og jeg har snorklet. Så nu skal jeg på www.barefoottours.com.au til 85 dollar, det er åbenbart mega fedt og hyper sjovt. En eller anden tosset kiwi der ikke går med sko, som tager folk rundt til smukke vandfald fra 8 til 20, der er en hyggelig morgenmad og så kan man så selv købe frokost ved en pub.
Så gik jeg over og købte en billet til at se Your Highness kl. 16.40 i biografen og bagefter gik jeg en tur rundt i byen, for det havde jeg jo slet ikke fået gjort endnu. Det gik også stærkt, for der er ikke meget. Byen kan ikke være særligt meget større end Roskilde og der er nok flere butikker i shopping centeret end der er i bymidten, den er nu hyggelig nok. Jeg har et eller andet i mod Australske souvenir butikker der er ejet af asiater og hvor skiltene ikke er på engelsk, jeg gik dog alligevel ind i en af dem og købte nogen postkort. Postkort og specielt frimærker er tosset dyrer, men nu har jeg købt dem og jeg vil se at få dem skrevet så jeg kan sende dem mandag.
Så gik jeg tilbage til centeret, snakkede med en dame i fotograf butikken, hentede mit engangs undervands kamera fra Whitsundays, men havde kun tager halvdelen af billederne. Så tog lidt af området uden for mit hostel og så afleverede jeg det. Kan hente det i morgen, men der er jeg sent hjemme, så henter det bare på mandag, har kun bedt om at få det på en CD som jeg så kan sende hjem mandag også.
Gik en tur rundt i centeret og så op for at se filmen, men der blev jeg skuffet. Har kigget på den før jeg over hovedet tog fra Danmark og den så hylende morsom ud. Natalie Portman der er oskar vinder og James Franco der var nomineret er også i den, så hvor galt kunne det gå, men det gik helt galt. Den var så sjov og så for meget at det bare var totalt plat. Absolut ingen i salen grinede på noget tidspunkt og det er en komedie.. bare alt for meget. Æv, det var lidt skuffende, den var nu ok, men jeg troede at jeg skulle rulle grinende ud. Kom så ind på studie pris igen og havde taget m&ms + sodavands dåse med i min rygsæk, så følte mig da ikke totalt frittet for penge.
På min rejse rundt i Australien har jeg måske set en eller to aboriginals, tit ældre mænd i kriger maling der spiller på deres digeridoo for penge/tigger. For en gang skyld ser jeg almindelige mennesker gå rundt inkl. dem, de er i supermarkedet, i shopping centeret, de arbejder, de køber, de griner. Har jeg slet ikke set før jeg nåede her til Cairns, men det er da meget rart at vide at de er et sted og ikke er helt forsvundede.. Har sgu været lidt underligt, specielt sammenlignet til New Zealand hvor det første der tog mod en i lufthavnen var en stor Maori udskæring i træ.
Nå, men gik tilbage på mit hostel. Sad ned lidt og tog en ny smertestillende, ikke at det hjælper særligt meget og her 20:30 gør det stadig røv ondt i ryggen. Så gik jeg over for at koge pasta, varme kødsovs og det har jeg lige spist imens jeg har siddet her for at lade mobiltelefon og computer op, skrive blog osv. De tyske piger på mit værelse har bare ting i stik kontakten hele tiden, så ingen andre kan bruge den.. jeg har så alligevel brug for lidt luft. Tidligere i dag samlede de sig 10 tyskere på værelset og jeg magtede det slet ikke til sidst, kunne fandme knap nok trække vejret og de pladrede bare der ud af.. Det er så dybt uforskammet at tale et sprog som man ved en anden ikke kan forstå. Når jeg møder skandinaviere taler jeg tit stadig engelsk, bare fordi jeg ved der er andre omkring os, det er sgu for dårligt.
Nå, men ellers er der ikke mere nyt lige nu. Har hørt at det lyder som om Rasmus havde en god dag da han fejrede sin 6 års fødselsdag i går og i dag ved jeg at min storebror skal løbe et halv marathon, så det håber jeg han klarer flot.
Kram.
- comments