Profile
Blog
Photos
Videos
D. 27. maj kl. 19.40
I går inden jeg gik i seng opdager jeg at jeg mangler min shampoo og skraber. ÆV, havde glemt det i badet, så jeg løb op og tingene var der selvfølgelig over hovedet ikke. Det var heller ikke blevet indleveret i receptionen, men sådan en venus skaber er også dyr, så det er jo ikke svært at skife hovedet ud og bruge den selv.. god shampoo også og der var cirka halvdelen tilbage, hvis ikke mere for jeg købte den inden Fraser Island, øv hvor var det irriterende. Rigtig dumme penge at hælde ud og ja, jeg var bare super super sur.
Da jeg så gav op og gik i seng var der rigtig meget larm udenfor. Det er der hver aften, for mit værelse er lige ud til spise området hvor folk "hænger ud", på et tidspunkt kunne jeg hører alt fra en samtale mellem en dreng og en pige. Han prøvede vidst på bedste vis at virke super smart osv. og det var bare så højt, så jeg åbnede døren.. ind i dem nærmest og sagde "Could you please find another door to talk infront of? Cause you are seriously noisy!" og så lukkede jeg den igen, uups. Fattede ikke at jeg lige havde gjort det, men så grinede jeg da så meget af mig selv at jeg endelig til sidst faldt i søvn.
Jeg stod op kl. 6 for jeg ville gerne i bad og lige ordne ben inden jeg skulle ud og snorkle. Det gik så ikke skide godt da jeg jo kun havde hovedet til en skraber, så jeg forsøgte, men fik skåret mig tre steder på højre ben. Værst var knæeet og skinnebenet som lignede jeg havde fået små hudafskrabninger. Jeg kunne slet ikke få det til at holde op med at bløde og måtte i mørke lede efter mit vand venlige plaster og putte det på, så endte med at det havde været nemmere ikke at gå i bad osv. Trælst.
Så spiste jeg morgenmad, men jeg var ved at løbe ud af tid fordi jeg jo lige havde skulle rode rundt i badet osv. så da den var 7.25 gik jeg op i receptionen og her kom en mand med mit undervandskamera. Han viste mig hvordan alt virkede, tjekkede at alt var der og duede, så forseglede han undervandskassen, så jeg kan godt tage kameraet ud, men så er det på mit ansvar hvis der er vand i. Hvis der er vand i og den stadig er forseglet, så er det ikke min skyld-agtigt.
Så var jeg ellers klar til at gå der ud af og jeg nåede da også ned til færge terminalen kl. 7.45 så jeg kunne ikke engang tjekke ind endnu på det tidspunkt. Jl.8 blev otte, jeg tjekkede ind, gik ned til færgen, stoppede for at få taget et foto, det skulle alle og så gik jeg ombord.
Her gik jeg ned med min billet til den guidede snorkel tur som jeg fik gratis fordi jeg er YHA medlem, Her snakkede jeg lidt med Lina der er massør på båden, hun er fra Sverige og arbejder mens hun rejser. Der var også en Andreas fra Gøteborg ombord og arbejdede. Folk kom ombord og vi var åbenbart 90 i alt, men det kunne man slet ikke mærke, så det var jo meget rart. De præsenterede de forskellige aktiviteter man kunne lave der ude og så begyndte vi ellers at sejle.
Havde det meget fint, men pludselig begyndte båden at vippe rigtig rigtig meget, vandet smaskede ind på ruderne og det var ret vildt. Flere gik udenfor og mange begyndte at blive dårlige. Jeg gik også selv fra at have det helt fint, til at mærke lidt kvalme og pludselig blev jeg rigtig rigtig skidt. Jeg svedte, det prikkede for øjnene, jeg kaldte en hen og pludselig følte jeg at jeg nærmest ikke kunne hverken se eller hører. De halv slæbte/jeg gik udenfor og jeg blev sat ned, fik vand og is + en ispose på nakken. Indenfor fem minutter havde jeg det helt fint igen, men føj hvor var det bare ikke særligt rart. De mener det kan være en kombination af for lidt morgenmad, søsyge og over ophedning fordi det var ret varmt i kabinen.
Båden ankommer til Marine World som er en pontoon eller fast liggende stor båd som altid er ude ved Moore Reef. Da bådan ankom betalte jeg mig fra at leje wetsuit, det dækkede ikke hele kroppen som en dragt i lycra ville, men denne her dragt ville så holde mig mere flydende og stadig beskytte det vigtigste af kroppen mod stingers, da det stadig er sæson maj med. Så gik jeg ellers over og skulle ud på guidet tur kl. 11. Jeg fik min dragt og gik over til Eric som er marine biologen.
Han fandt svømmefødder/flippers/fins til mig, snorkel maske og gav mig en redningsvest man kan svømme med, så kunne det ikke gå helt galt. Vi gik ned på en metal platform hvor vi først sad imens han sikrede sig vi kunne tage masken rigtigt på osv. det var virkelig på begynder stadie, men faktisk meget rart og beroligende. Så satte vi os helt ned på metalet og gled ud til kanten, her holdt vi fast i håndtag og så stak vi hovedet ned og huskede at trække vejret normalt.
BOOM
En verden neden under. I forhold til Whitsundays var her slet ikke noget sand, der var bare koraler til alle sider og i alle afskygninger.. der var fisk, lige foran hovedet på mig, helt henne ved båden. Det var så smukt. Nu var jeg helt oppe og kører. Den måde den guidede tur fungrede på var at vi hold fast med den ene hånd i en sådan en af de ringe de kaster ud i vandet for at redde en der er faldet ud af båden. Det gik fint nok, så jeg holdt med venstre hånd og klikkede løs på kameraet med højre. Imens halv trak Eric os og fortalte os hvad vi så. To gange svømmede han ned på bunden, han hentede en svampe agtig ting som vi kunne se og den laver helt selv SPF 50 solcreme.. det var sådan noget slimet stads, men biologer og forskere arbejder åbenbart på hvordan vi kan efterligne det der slim. Han hentede også en søagurk eller seacucumber. Den kunne vi mærke på og sådan, ret bizart.
Turen gik videre og vi så to små familier af klovnefisk eller Nemo! Jeg så også en angel fish, virkelig smuk og flere papegøje fisk.. (ved ikke om de hedder det samme på dansk)
Vi kom tilbage til båden og det havde været rigtigt godt. Jeg besluttede mig for at inden jeg gik op for at spise frokost ville jeg prøve om jeg kunne selv, så jeg vidste det. Hovedet var jo godt klar over at jeg havde wetsuit, redningsvest osv. på, men jeg snuppede alligevel en nuddel til at holde foran mig som jeg kunne holde fast i. Så gik det ellers der ud af og det gik faktisk rigtig godt. Det var også nemmere med nudlen når jeg prøvede at tage fotos med højre hånd, klikkede bare og samtidig prøvede jeg at pege i retningen af fiskene, men det er ikke så nemt. Jeg lavede også et par film, de gynger lidt rundt, men man kan alligevel godt få et indblik i hvordan det er.
Så gik jeg op til frokost kl. 12 og det var så ikke så fantastisk. Alt andet har nu været godt og jeg spiste også, men der var ikke det helt store valg og det smagte heller ikke så imponerende godt. Nulrede lidt rundt og gik en hurtig tur igennem undervands observatoriet der er på båden. Så gik jeg ned i vandet igen kl. 13 for 13.15 ville de fodre fisk.
Her sad jeg og pludselig kommer Wally, en kæmpe Humphead Maori Wrasse. Han var gigantisk stor, svømmede helt hen på det område hvor vi sidder for at hoppe af båden, så det var MEGET lavt vand og mere end halvdelen af ham var da også over vand. Jeg klappede ham og han var rigtig sød. Tilsyneladende kommer han hver eneste dag for at få lidt gratis nemme fisk.
Så gik jeg ud i vandet igen og snorklede i næsten en time. Da jeg var meget langt fra båden hører jeg de siger at nu sejler den sidste Semi Submersible båd, æv, den ville jeg også have prøvet, for den sejler lidt et andet sted hen og skulle være bedre end en glas bunds båd, da den er længere nede i vandet. Nå, men jeg kunne på ingen måde nå at svømme ind, nogen steder er koralerne så store og meget tæt på vandets overflade at man bare må lade sig flyde hen over dem, for slår man med fødderne så ødelægger man bare koralerne, skraber knæet på dem osv. Så det er ikke så godt.
Jeg fandt et par klovnefisk mere (har lige kigget fotos igennem og fra hele turen har jeg ET foto der er godt af en klovnefisk, YAY!), papegøje fisk, store gule fisk osv. Helt fantastisk. Kl. 14 gik jeg op af vandet og nåede den sidste glasbåds tur, godt jeg ikke havde brugt en masse tid på det tidligere, for det var ikke særlig godt i forhold til at snorkle, men så ved jeg jo det. Vi sejlede hen over et andet stykke koralrev og her kunne man også se ødelæggelserne fra cyklonen Yasi. Det var helt forfærdeligt, alle korallerne var knækkede, lå på bunden, døde og væk.. De håber dog at det bygger sig op igen, det har de set før. Puh.
Så blev det tid til at putte tingene på plads. Jeg gik over på den lille båd der sejler os tilbage til Cairns, tog en søsyge pille og satte mig ned for at drikke lidt vand. Turen tilbage var også ret bumlende og jeg måtte da kigge ud af vinduet hele vejen selv på en pille, men det var bedre end sidst og jeg blev slet ikke dårlig på den måde. Undervejs gik jeg op for at se om fotografen de har i vandet havde fundet mig, men jeg kunne heller ikke huske at have set hende, så ingen fotos der. Jeg købte dog det foto hun tog af mig da jeg gik ombord, det var virkelig godt og så fik jeg puttet det på en Nemo USB stik, hvor man tager hans hoved af for at komme til stikket, og her er så også en masse andre billeder med.
Vi ankom til færge terminalen. Jeg sagde pænt tak for en fantastisk dag og gik ned mod mit hostel. Her skyndte jeg mig ind, åbnede mit kamera.. ja, klippede den der sikkerheds snor, så det var på eget ansvar. Tømte kameraet på den bærbare og løb op med det. Nu burde jeg have en DVD med billederne på i løbet af eftermiddagen i morgen også, fedt! De er forresten blevet ret gode og dem hvor jeg bare har klikket har jo flotte koraller på. Har taget lidt over 200 fotos og en 4 videoer.
Så gik jeg over i supermarkedet hvor jeg købte en skraber, mit shampoo og nye vatrundeller, så er det da gjort, men lidt kedeligt stadigvæk. Hævede også lidt flere kontanter. Herefter gik jeg overfor at lave aftensmad, Vivi fra Schweitz havde efterladt et æble, parmasan, løg og lidt andet godt til mig, det er j altid super lækkert. Der lå også en rigtig sød hilsen. Så bliver man lidt glad, ind i mellem støder man ind i søde mennesker, bare ærgeligt det er så kort af gangen.
Nu er kl. 20:50, jeg sidder i køkkenet hvor jeg har spist og skrevet. Prøver også at opdatere alle mine ting her, for der er kun det ene stik over en anden piges seng på værelset, så det er slet ikke til at komme til. Super irriterende forresten. I morgen holder jeg fri, slapper helt af, evt. skal jeg kigge på om jeg vil noget mere her. Skal måske ringe til Adventure Tours Australia og lige genbekræfte det hele og så har jeg set af en anden film jeg gerne vil se kun går 16:40, så det kan være at jeg snupper den, ser lige ad.
Kl. 21.05
Nå ja, skal også lige ordne booking til de mange nætter jeg har i Melbourne i morgen og finde ud af noget med bus til lufthavnen tirsdag. Jep, jep.
- comments