Profile
Blog
Photos
Videos
D. 13. april kl. 21:20 fra Nomads i Auckland
I går aftes endte jeg med at spise lidt nudler og købe lidt chokolade. Så var meningen at jeg skulle igennem den pose med 300 kvitteringer jeg har og ligesom for et overblik over hvordan det hele ser ud, men nåede ikke vildt meget for jeg endte med at snakke længe med Emma, det var så tilgengældt super hyggeligt.
Tror først jeg var i seng kl. 1, for forsøgte også at lægge en plan for dagen i dag og så snakkede jeg med mor imens jeg kan forstå det regnede der hjemme. Planen var at jeg ville stå op kl. 7, gå i bad osv. gå ned på havnen og booke en hval og delfin tur, så gå i Sky Tower, tage ud og sejle og gå i Sky Tower om aftenen.
Nå, men jeg sov meget godt og Jill skulle alligevel op ved 7 tiden for at tage til Hobbitton i Matamata, så jeg væltede også ud af sengen. Gik ned mod havnen og bookede uden problemer min tur ud at sejle i dag, så havde jeg en lille koupon der gav mig en gratis nøglering hos dem, fint nok. Da jeg kiggede ud over havnen så jeg flere store virkelig imponerende maori udsmykkede både. Det vidste sig at være store wacas eller kanoer.
Jeg snakkede lidt med en ung pige og hun fortalte mig at der er 5 og i alt bliver det 7, de sejler på fredag og det hedder The Pacific Voyagers. De skal sejlede i 14 måneder rundt blandt alle de små øer og til USA osv. og på en måde den tur som maorierne tog, bare den anden vej, men det vidste sig også at handle om at man kan nyde naturen der er så unik her på en fornuftig måde osv. De her store maori kanoer er nemlig udstyret med ret moderne teknologi som f.eks. solceller osv. så det er ikke ligesom Havhingsten der hjemme hvor det hele foregår som "dengang".
Hvad jeg ikke vidste var at det så var i dag at de skulle have afskedsceremoni. Så jeg endte med at være på havnen til kl. 11 og løbe tilbage på værelset, tømme kamera osv. og så ned til hval turen kl. 13 og kom aldrig i Sky Tower.
Ceremonien begyndte nemlig kl. 10, så den sad jeg først og ventede på, her snakkede jeg med to damer, den ene var så fra Radio NZ og interviewede mig! Den anden havde en lille pige på 2 år, så vi endte med at snakke om børn, vuggestue bla bla. og hun var så konen til en af de fotografer der skal rejse med rundt og filme deres tur osv. Super fedt. Hende damen fra Radio NZ endte også med at købe mig en chokolade bar, ikke dårligt.
Ceremonien gik ellers i gang og der blev holdt flere lange taler på maori, kaptajnerne fra de forskellige skibe blev velsignet, den ene kaptajn var vidst fra Sverige oprindeligt. Så var der traditionel optræden fra Fiji, nogen fra et par af bådene opførte Hakaen osv. (tror der er 16 mand per båd). Har prøvet at filme en masse af det med min telefon, kan godt være det bliver ret svæt at smide op på nettet, men det er egentlig blevet ret godt og har også en masse gode billeder.
Nå, men ja, så løb jeg ind i Subway og købte en sandwhich, så tilbage på mit hostel og tømme kamera osv. Så ned til havnen igen. Her gik jeg om bord på båden kl. 13.30 og vi sejlede ret langt før der skete noget, tror det tog en 1 ½ time i hvert fald, så var lige ved at døse hen da solen bare bankede ned.
Så kunne vi se lidt delfiner og pludselig var der en der råbte hval, det er en Bryde's hval, de migrere ikke, så de bor generelt uden for havnen. Desværre sprang den ikke op eller slog med halen eller noget af den slags, man så bare dens ryg gå op og ned i 3 sekunder, så var den væk i 10 min. og så en gang til. Det var nu mega fedt at vide at det var en hval, men ja desværre ikke jordens bedste billeder. Der var rigtig mange delfiner, men de er meget små og endnu hurtigere end dem jeg så i Paihia, så heller ikke jordens bedste billeder dér. Turen var nu hyggelig nok og jeg endte med at snakke længe med en mand fra San Diego som er her på ferie med hans kone da hun skal noget forretnings tjuhaj. Hun er så fra Mexico. Det var så bare lige at manden fra San Diego faktisk er født og opvoket på Færøerne, så han talte dansk, haha. Han laver sonar udstyr, så derfor han er nødt til at arbejde i USA. Rigtigt spændende.
Da jeg kom af båden kl. 18 spiste jeg resten af min subway, havde købt en helfods, og så gik jeg op til Sky Tower. Jeg ville hører om jeg kunne komme ind nu og så købe 2 dollar tillæget og gå ind i morgen tidlig, det kan man bare ikke. Det skal være samme dag. Så nu er planen at stå op kl. 7, smide alt i vaskemaskinen, gå i bad, smide i tørremaskinen, finde morgenmad. Tage tingene ud af tørremaskinen og gå i Sky Tower. Så gå på posthuset og sende nogen ting hjem, så pakke, ordne budget, bla bla bla. (for ikke ordnet budget færdig nu og denne her blog er heller ikke blevet så god, der er sket så meget og klokken er allerede mange, øv), hvis der er mere tid, finde en internet café og smide billeder op og så gå i Sky Tower om aftenen. Hvile, stå op klokken bæh ala 2 - 3 og så tage i lufthavnen. Flyver ved 7 tiden.
Så må vi lige se hvad der sker af alt det.
Lige nu har jeg fået lavet to poser med det der skal vaskes og 3 poser med det der skal sendes.. ikke at de er fyldte, men ja, tror faktisk der er ret meget. Nu må vi se om jeg må grov sortere. Skal også lige have skrevet addresser og tlf. numre fra den gamle dagbog over i den nye. Ih, jeg synes der er lidt meget lige pludseligt.
Må hellere komme i gang.
Kl. 23
Min plan holder ikke helt, for skal jo bruge håndklædet når jeg går i bad. Så må gå i bad først. Grunden til jeg vil vaske så tidligt er fordi jeg ved min sorte trøje ikke har været tør når den er kommet ud af tørremaskinen de andre gange. Nå, jeg vil smutte i seng. Har delt tingene op i poser med hvad skal sendes, vaskes, ellers.. ikke meget mere. Skrevet adresser og mails over i den nye dagbog. Det er godt nok lidt noget rod.
Kram.
- comments