Profile
Blog
Photos
Videos
D. 11. april fra Nomads i Auckland kl. 13:50
I går aftes gik jeg ned i TV lounge området og sad på en sofa der var hul i, så måtte tage to af puderne og smide oven på hinanden, så gik det lige. Det var nu meget hyggeligt, først så vi et par TV serier og så The Heartbreak Kid, den startede kl. 20 og var først færdig kl. 23 nærmest, så kan hilse at sige der er flere og længere reklamer på TV her nede når i synes det er træls der hjemme.. Filmen er altså kun 90 minutter i sig selv.
Så gik jeg i seng, pigen på mit værelse sov allerede, så listede ind og ud. Sov meget godt ind til hun stod op kl. 4 og tændte lyset i rummet, pakkede osv. til hun gik kl. 5, så sov jeg igen og vågnede af mig selv lidt over 7. Her gik jeg på computeren fra sengen, meget rart for en gang skyld, så sagde lige god morgen/god aften til mor på MSN.
Så fik jeg fingeren ud, for opdagede at de fodrede pingvinger kl. 11.30 hos Kelly Tarltons, så jeg skyndte mig i bad og spiste en bolle med de sidste nutella i på vej ned til bussen der ligner en haj. Den af gik kl. 9, vi hentede flere ved Sky Tower kl. 9.10 og så var vi ved Kelly Tarltons 9.25, som det åbnede 9.30.
Det var et meget hyggeligt sted, man kan ikke rigtig bruge mere end 2 timer der inde, så ventede ikke længere på andre fodringer osv. Jeg gik først igennem hvor man kunne se pingvinerne på kamera som man selv kunne styrer og få information om dem, så gik man videre og gik gennem en rekonstruktion af Kaptajn Scott (en af dem der satte fod på antarktis) hytte, så var man ude ved et stort basin med rokker (stingrays), her kunne man også gå ind og sidde i Snow Cat som er sådan en lille bil der skal forestille at kører på antarktis. Så får man en tur rundt om hele pingvin buret så man kan se dem meget bedre. De har konge pingviner og nogen andre mindre nogen, ikke kejser. Konge pingvinerne havde unger, så det var de her store brune bjørne lignende udgaver, de ser altså ret sjove ud.
Så gik jeg videre forbi akvariet med rokkerne og igennem hvor man står på et rullebånd og kan se hajerne svømme over hovedet på en. Tog turen rundt igen og kl. 11 så jeg dem fodre rokkerne og 11.30 fodrede de pingvinerne, det med pingvinerne var ikke særligt spændende og svært at se fordi man bare kiggede på et stort TV, så var det bedre med rokkerne hvor hun stod nede i bassinet, så kunne jeg også bedre se hvordan det så ud fra den anden side, for jeg har jo selv fodret dem ude på østkysten.
Så skyndte jeg mig igennem til butikken hvor jeg ofrede lidt penge på sådan en lille bog med et billede af mig i taget da jeg gik ind. Syntes egentligt det var et meget godt foto for en gang skyld, så fik man også en magnet med det, CD osv. osv. så ja, det er en meget sød souvenir og noget jeg normalt var gået lige udenom. Har også mest købt praktiske ting eller knap nok noget. Så nåede jeg lige præcis haj bussen tilbage til bussen kl. 11:50, her sad jeg med et sødt ældre ægtepar for Australien.
Vi gik ind for at kigge i samme souvenir butik da vi kom ud af bussen, snakkede lidt og sagde farvel, jeg ønskede dem en god tur for de fløj tilbage i morgen. Så gik jeg videre ind og kiggede i en tøj butik der hedder Global Culture, pludselig ser jeg damen komme hen til mig, skrive på en lap papir og der stod hendes navn og telefon nummer, så sagde hun at hvis der var noget som helst når jeg var i Australien, så kunne jeg bare ringe. Jeg blev simpelthen så glad, har gået rundt med et smil på læben hele resten af dagen. Folk er så utroligt venlige jeg kan næsten ikke forstå det. De syntes det var så flot jeg turde rejse selv osv. og samtidig så er de jo lige præcis grunden til at man sagtens kan, sådan nogen som dem havde jeg jo heller ikke snakket med hvis ikke jeg havde været på egen hånd.
Så fulgte jeg vejen op ad Queen Street som er hovedgaden her i Auckland, der hvor alle butikkerne ligger osv. Gik ind i et lille center og nulrede rundt, nulrede ind i en anden lille butik hvor jeg kom til at købe forhåbentligt min sidste souvenir her fra, nu ikke så dyr og meget praktisk til mit end dag kommende hjem :) Her inde var de også søde og jeg tror jeg snakkede med dem i en 20 minutter i hvert fald, håber ikke jeg er alt for træls når jeg snakker hele tiden.
Så gik jeg hen og fandt mit hostel hvor jeg sidder nu kl. 14, tænkte jeg lige kunne fylde vandflasken, tisse osv. smide lidt af mine ting. Har også med det samme købt mit bus billet til lufthavnen til 14 dollar, så er det i hvert fald gjort. Nu skal jeg bare finde på hvad jeg vil resten af eftermiddagen
Jeg kunne godt tænke mig at gå op i Sky Tower, måske en sejl tur over til Rangitoto Island og evt. en tur i Auckland Zoo. Sky Tower kan man købe billet til og så tage op om morgenen og om aftenen, så det er ikke lige frem et heldags projekt, det er både Zoo og båd turen måske, så det vil jeg et par andre dage. Tænkte på Zoo i morgen for de lover rigtig godt vejr. Det gør de egentlig alle dagene, 22 grader, men skyet. Lige i morgen skulle der ikke være nogen skyer.
Der er også en masse film i biografen som jeg gerne vil se, så overvejede egentligt bare at gå rundt og snuse i byen og så måske se en film i aften, så bruger jeg heller ikke alle pengene i dag :P haha.
Jeg synes jeg har haft en god dag indtil videre og jeg er blevet mindet om hvorfor jeg også godt kan lide storbyer. Kom til at grine da jeg gik inde i det mindre shopping center lige omkring frokost pause, man ser alle de her mennesker med jakkesæt, hvide skjorter osv. med deres iPod i ørene, nede for at købe Sushi eller købe ind i det her meget fine grøntsags-agtige marked hvor de har tørrede frugter osv. Her er så mange typer, det bliver aldrig kedeligt.
Hov ja, har også set der ligger et lille galleri der hedder Lonely Dog http://www.lonelydog.com som jeg i hvert fald vil ind og kigge på, det er lige rundt om hjørnet. Jeg så det også i Queenstown og er nu mega ærgelig over at jeg ikke gik indenfor, da det åbenbart er der det "originalt" kommer fra hvis man kan sige det sådan. Ser fedt ud.
Kl. 17
Jeg gik ned til Lonely Dog galleriet og det er virkelig fascinerende mallerier, det ligner de gammeldags olie malerier man kender, men med hunde og katte, der har så utroligt meget personlighed og fortæller historier helt simpelt. Er fascineret. Desværre kan man ikke købe en bog med alle malerierne så man får en historie osv. for der er udgivet nogen, men kun 300 i "limited edition" med alle malerier og skitser, historierne der hører til osv. Tilgengæld har Warner Brothers så købt rettighederne til at filme udgaven af den bog, så det kan jeg da vente på.
Så gik jeg lidt op af Queen Street og nulrede mere rundt, ind og ud af butikker. Fandt en biograf helt oppe fo enden (kun ca. 15 min rask gang) og der har jeg købt en biograf billet til i aften. Ville egentlig have set Paul for jeg troede den havde fået præmiere. Den handler om en alien og ser VILDT sjov ud, men nu går jeg ind og ser Rio i stedet, denne kiggede jeg også på hjemmefra, det er en animations film om en papegøje. Ser den i 2D for jeg gad ikke betale for 3D.. så fik jeg da også lige sneget mig til studie pris, så gav 14 dollar i stedet for 16. Han spurgte selv om jeg var studerende, mumlede "øh bøh, ja, men ved ikke om mit ID gælder hernede" og så fandt jeg mit internationale ungdomskort frem, han nikkede bareog voila.
Nu var han vidst også ringere til engelsk end jeg er, men det betyder ikke noget for mig :P hvis der kan spares!.
Filmen begynder kl. 19.20, så er der lige gå turen der op osv. her bliver man alligevel ikke lukket ind før 5 min. inden den starter, hm.. Tror jeg går her fra 18:50 cirka, så laver jeg nok aftensmad 17.30, for man ved aldrig om der er kø ved kogepladerne.
Det med at sparer før, minder mig om jeg lige ville lurer på min netbank, for jeg har en tyk pose af kvitteringer til at "ordne budget" som jeg overhovedet ikke har ordnet på noget tidspunkt. Har givet op med at skrive det ind i sådan en lille bog fra banken så jeg kunne holde styr på det, tror ikke der er nok plads alligevel, kan evt. finde på at tage en af mine notesbøger.
Nå ja, så har jeg også bestemt mig for at tage i Auckland Zoo i morgen, der skulle gå en bus her nede der hedder D3, koster vidst 3,50 dollar med bussen der ud og så vil jeg da igen forsøge at komme ind til studie pris, hvorfor ikke, kan højest ende med at betale det almindelige, så der er intet at tabe. Kom også lige til at se at Zion Wildlife Gardens ligger her i New Zealand! Øv, det havde jeg helt glemt, det er jo løvemanden fra programmerne på TV2s park! Tror ikke engang det er så langt væk, kunne være stoppet halvvejs på min første tur der gik op til nord spidsen. Nå, men man kan jo ikke det hele alligevel.
- comments