6. Juli
Vi blev vækket lidt i fire om natten, så det var kun en kort og dårlig søvn vi havde fået, af toget kom vi, og ud i taxahelvede. Vi havde fået at vide at vi ikke skulle give mere end 60.000 dong for en taxa, og det var heldigt for chaufførene foreslog både 200 og 250. Men efter nogen tids søgen fandt vi en der gik med til prisen. Han nægtede dog at se visitkortet på hotellet, da hans kammerat havde fortalt hvor det var. Dette resulterede så i at han kørte os til et forkert sted, men han kørte os dog videre uden brok, til vores destination. Da vi ikke ville betale for en ekstra overnatning, kunne vi ikke være sikre på et værelse, så vi var spændte da vi ankom, men heldigvis kunne vi tjekke ind med det samme. Tilbage i seng og få et par timer mere. Nattens aktiviter betød at vi fik sovet os gennem hotellets morgenmadstidspunkt, så vi måtte selv ud og finde noget. Så gik turen til litteraturtemplet, vietnams første nationale universitet, som skulle være bygget i traditionel vietnamesisk stil, en perle simpelthen. Og fint det var templet da også, men så heller ikke mere, igen oplevede vi Hanois store tilbedelse og skildpadder... Vi gik ind og spiste på koto, en restaurant, som tager gadebørn ind, lærer dem op som tjenere, så de kan komme ud og få et job. Vi fik spændende og lækker mad. Ellen havde ikke fået sovet meget den foregående nat, så hun var efterhånden godt og grundigt udmattet, efter de mange hektiske nætter, så hun måtte mælde fra den "date" vi ellers havde med tre vietnamesere som vi mødte i Halog Bay. Den ene, mest ivrige og irriterende havde ringet og skrevet til os hele dagen, og det endte med kun at blive Anette, Freja og ham. Han tog os til en lille gaderestaurant, som vi aldrig selv havde turdet gå ind på, og det var bare vildt lækkert og hyggeligt. Man sad midt på fortovet, på en (meget) lille plastiktaburat med en udhulet træstup med gløder og en lille rist, så var der grill af små stykker forskelligt kød. Quang, som han hed, bestilte oksekød, frø og blæksprutte og det smagte lækkert, selvom specielt Anette var noget mistænksom i forhold til at indtage disse dyr. Der blev serveret honning brød til, som også smagte godt. På vej hjem skulle vi naturligvis have en lille dessert, det blev ispinde, men med smag af grønne bønner, og noget han ikke vidste hvad hed på engelsk, men det var vist lavet på ris. Det smagte mildest talt klamt, men en oplevelse det var det da. Alt i alt var det en rigtig hyggelig aften, og det var fedt at prøve det på den rigtige vietnamesiske måde. Og Quang, var langt mindre påtrængende end vi havde frygtet, så der var fedt., meeen allerede samme aften skrev han dog og takkede for aftenen og forslog endnu en middag til næste dags frokost, såvidt tog fejl, hvad vi lige skal svare til den ved vi ikke helt...