En del at rejse som backpacker er, at vælge de lidt til tider billigere løsninger, der som oftest resulterer i lidt ekstra tid, eller lidt mindre luksus. Det var også tilfældet for mig, og en af grundende til, at jeg var 43 timer om at komme til Argentina og Buenos Aires. Tiden gik dog forbløffende hurtigt, hvis man kan sige det om nærmest to døgn. Jeg forsøgte at sove i flyene hvor der ikke skete så meget, og holde mig vågen når det var tid til at vente i lufthavnene. Så kunne jeg nemlig bruge tid på at glo på alle de sovende mennesker der flød rundt omkring på bænke, stole og gulve i Dubai lufthavn. Og så tænker du måske "Jamen Sofie, hvorfor var du i Dubai når du skulle til Argentina?!" Og det er et godt spørgsmål, men her må jeg referere til førnævnte forklaring om backpackerbudgettet: Det var det billigste. Men altså, jeg havde alle butikkerne i lufthavnene for mig selv, og var godt træt da den længste tur på 14,5 time skulle overstås i flyveren.

Det var til min store forbløffelse en yderst luksuriøs oplevelse. Jeg fløj med Emirates der lige efter takoff kom med en lille toilettaske med ørepropper, sovemaske, tandbørste og endnu bedre - Hyggesokker! Det var deeejligt, for det kunne godt blive lidt fodkoldt, når nu skoene var smidt under sædet så jeg slap for at få alt for ondt i de hævede fødder, man jo sommetider får af at flyve. :) For lige at gøre rejsetiden endnu længere skulle vi mellemlande i Rio, inden vi fløj det sidste stykke til Buenos Aires. Her hyggede vi os i et par timer inde i flyveren, hvor vi ikke måtte gå fra sæderne, imens personalet gjorde klar til en ny flyvning. Tosset at vi ikke bare gik ud, hvis du spørger mig, men der er nok nogle kloge mennesker der har en forklaring på hvorfor. Jeg spurgte ikke.

Eftersom turen tog en del timer, gjorde det også at jeg havde god tid til at bearbejde det faktum, at jeg skulle afsted fra det "hjemlige" Afrika og til et helt nyt sted med helt ny kultur og en helt anden slags mennesker. Det endte med at blive okay, men jeg blev stadig meget forvirret da jeg trådte ud af lufthavnen. Det var af flere grunde!

Alle snakkede spansk. Surprise, det vidste jeg jo godt, men det var stadig ikke super nemt at fatte hvor jeg skulle hen og hvordan jeg kom videre. Jeg fik dog fanget en Uber-taxa som sødt forsøgte at sludre på spansk/engelsk/håndtegn det bedste vi begge kunne. Inden jeg kom ind i taxaen blev jeg dog gjort opmærksom på forskellighed nr. 2:

De kører i højre side af vejen her, hvilket gør, at jeg var lige ved at sætte mig ind oven på taxamanden da jeg skulle ind i bilen. Hovsa, slet ikke akavet. Jeg har i Afrika vænnet mig til, at skulle ind i den "forkerte" side af bilen, da de kører i venstre side af vejen. Taxamanden smilede sødt og tog det pænt. Han kunne nok godt se på mig at jeg var lidt forvirret ovenpå den lange tur.

Næste ting jeg også skulle vænne mig til i Buenos Aires var, at alt gik så stærkt! Vejene var store, der var metro, bus og tog at tage hensyn til, plus alle bilerne. "Viben" i byen var simpelthen så travl at jeg nærmest fik stress af bare at gå rundt i gaderne. Nårh ja, og så også kombineret med, at jeg konstant skulle kigge godt efter ikke at træde i en hundelort, for det er åbenbart meget normalt med hunde her nede, men ikke så normalt at samle op efter dem. Alt denne stressen rundt, kombineret med 35 grader, og derfor et gensyn med sved der render ned af ryg, røv og patter og kilder så lækkert. Velkommen til Argentina! :D

På hostlet fandt jeg hurtigt en flok søde tøser der også alle rejste selv. Det var ret tilfældigt, men egentlig meget fint lige at blive bekræftet i, at der er MANGE backpackere i Sydamerika, så det der med at møde folk behøver ikke være lige så "Jeg vælger et offer"-like som det var i Sydafrika. Alle sammen tøser der, lige som halvdelen af alle andre mennesker jeg har mødt, også skal til karneval i Rio. Så her er lige en beroligende besked til de bekymrede sjæle hjemme i Danmark: Nej, jeg er ikke alene i Rio, og ja, jeg har en masse at være sammen med. Sådan, så er den på plads. ;)

En af pigerne, Bryony fra London, og jeg besluttede at blive lidt bedre til spansk, så vi fik 15 timers spanskundervisning i løbet af ugen. Jeg synes stadig det er langt væk, meeen, jeg kan da finde ud af at bestille mere end 2 øl nu. ;) Det var sjovt at være tilbage på skolebænken igen og lære noget nyt. Det var faktisk også fint med lektier - når altså jeg huskede at lave dem. ;)

Som tiden i Buenos Aires gik, blev jeg mere og mere vant til at begå mig her, og fandt ud af, at det er meget normalt at se piger rende rundt i en form for buffalo-flippers. Det må være utrolig svært ikke at vride om i anklerne med 5 centimeter plateau under sig, når skoen ikke sidder mere fast end med en strop mellem tæerne! Det er egentlig ret imponerende! De kan nogle tricks de sydamerikanske tøser. Men okay, der er også mange der ikke er meget mere end to mælkesnitter høje, så kan godt se det måske er fint med lidt ekstra højde.

Jeg fik efterhånden også lært at man ikke siger hej med det samme "Klap én gang, og så et knips"-håndtegn som i Afrika, men her der kysser man lidt på folk. Også dem man ikke har mødt endnu. Jeg er vild med det!

Buenos Aires er indbegrebet af argentinsk tango, så det skulle jeg da selvfølgelig også prøve. Den kære Susanne Ravn, en underviser jeg havde på uni, ville være pavestolt. Ja, altså mere end hun er i forvejen. ;) Eller, hun ville i hvert fald smile, og det kan også være en bedrift i sig selv! Jeg var nemlig til mere end én tangotime, og også til to forskellige milonga'er. En milonga er, en slags bar hvor argentinere kommer og danser til lidt tango, måske får en øl og så futter hjem igen. Svaret på danskernes fyraftensbajer, bare lidt senere på aftenen, og også lidt krydret med lidt dans.

Første milonga var ikke god, men den anden var en helt anden sag!

Jeg havde lokket Bryony med, så vi startede ud med at være til en tangotime på milongastedet. Naturligvis på spansk! Det interessante skete da lektionen var slut. Så begyndte argentinerne nemlig at ankomme med deres små gymnastikposer med tangosko i, og satte sig ved de reserverede borde tæt på dansescenen der var placeret midt i rummet, med de store spotlight placeret ovenover. Så sad alle damerne ellers der med deres tynde stilethæle og ventede fint på, at der kom en mand og spurgte dem op til dans.

Der var et fint system på dansegulvet. Det fungerede lidt som en motorvej i cirkler. For det første dansede man kun i én retning, mod uret, og det var jo egentlig ret smart tænkt, så der ikke var alt for meget tumult. For det andet hørte de gode og hurtige par til yderst i cirklen, og de gamle og de uerfarne hørte til inde i midten. Så kom der ikke kaos når nogle prøvede at overhale. Det var mega smart! Så dansede de ellers rundt der mellem hinanden som en slags radiobiler der bare ikke stødte lige så meget ind i hinanden. ;)

Der var både gamle, unge og gifte par der dansede rundt og mixede op med hinanden. Dog var det flest de ældre mænd der dansede med de unge damer, ikke så meget de ældre damer der dansede med de unge mænd. :D

Bryony og jeg blev ikke spurgt op. Jeg tror det var på grund af skoene. Jeg havde mine halvudslidte puma sneaks på, og det er altså ikke ligefrem tangosko! Det var en skam, at de nyindkøbte stiletter fra Cape Town lå tilbage i bunden af tasken på hostlet, men måske var det det bedste for alles sikkerhed. ;)

For at spice hele oplevelsen op, var der ovenikøbet et live tango orkester der spillede noget af tiden. 10 mand med 3 harmonikaer og kontrabas og det hele. Det var meget sydamerikansk! Især forsangeren der havde langt mørkt slikhår der konstant blev kastet væk fra ansigtet i en bevægelse der var lidt for rock and roll til at passe ind. Og så selvfølgelig også hans lidt for åbne skjorte der synliggjorde den flotte krøllede måtte han havde groet på brystkassen. Meget dramatisk, og helt perfekt til stemningen. Foran scenen sad deres største fan og rockede med selv før de begyndte at spille. En udviklingshæmmet dreng der åbenbart var nede med tango! Han var så meget med, at jeg nærmest vil kategorisere ham som det 11 medlem af orkestret. :D Han burde i hvert fald blive det snart hvis det stod til mig!

Hele scenariet om at sidde der og kigge på folk der danser en så intens dans som argentinsk tango er, fik mig til at tænke på da jeg var en lille pige. En lille pige der sad, halvtræt ved siden af dansegulvet til Farfars 70'års fødselsdag oppe i Logen, og kiggede på min mor og far der dansede. Det var en rar følelse af se dem jeg holder allermest af, vise sin kærlighed for hinanden, men som jeg husker det, var også lidt pinligt. Især hvis de også kyssede. :D Det var lidt samme følelse jeg fik af at sidde og kigge på alle de mennesker der dansede. Det var så betagende at jeg ikke kunne lade være at stirre, men i ny og næ følte jeg også at jeg kiggede på noget der var for privat til, at jeg egentlig burde kigge med. De virkede overhovedet ikke til at tage sig af det, så det var nok ikke så underligt som jeg opfattede det. Aftenen sluttede med at et professionelt par i ægte Vild med Dans-stil performede til et par sange, inden alle pakkede skoene tilbage i gymnastikposen og tullede hjemad. Autentisk Argentina lige dér!

Efter halvanden uge med tango, spansk og mange is i Buenos Aires blev det tid til at komme videre. Next stop Mendoza! Et område der er kendt for sine gode vine. Så da jeg ankom til byen skulle der da heller ikke gå mange timer inden jeg bookede mig på en vinsmagningstur. Heldig som jeg var, kunne turen nydes med to utrolig underholdende danske tøser. Ikke en dum kombi med vin og danske damer siger jeg bare! Det eneste problem var bare, at der slet ikke var nok vin. De var mega nærrige med slanterne, så vi endda måtte købe en øl undervejs bare for ikke at tørste! Vi var alle sammen meget skuffede, så vi endte med at smutte forbi supermarkedet på vejen hjem, og købe tre forskellige slags vin, og lave vores egen smagning. Det var meget bedre end det andet fis for her blev glasset fyldt op! Senere på aftenen endte der med at træde flere fra det danske folkefærd til, så vi endte med at sidde seks personer fra Danmark og blive godt snaldrede. Det skulle selvfølgelig fejres, så vi futtede ud i byen for at finde en bar hvor vi fik drukket mere end én af de store 1liters ølflasker der er så yderst populære her nede - jeg er helt med på hvorfor de er det!

Dagen efter tog pigerne desværre videre, men skal lige som alle andre også til Rio, så der kan vi prøve noget mere lokalt alkohol igen. ;)

Jeg skulle selv ud og lege cowboy! Ud og se noget flot natur på ryggen af en hest. Jeg fangede ikke hvad hesten hed, men sikkert noget med Pedro eller noget i den dur, og det var en sjov hest! Den ville hele tiden ride forrest, så hver gang der var en smule mellemrum op til næste hest, satte den farten op og løb trav (?! Tror jeg nok det hedder :D) så jeg sad og hoppede som en sæk kartofler uden at ane hvad jeg skulle gøre for at få det til at gøre mindre ondt i nummi. Efterhånden som tiden gik, fik jeg mere og mere styr på teknikken, og følte mig pænt sej! Det var vitterligt som at være med i en cowboyfilm. De store bjerge i baggrunden hvor solen stille gik ned bag ved. Støvet der fløj op hvor hesten havde redet, og alle kaktusserne der var spredt ud over landskabet. Og så selvfølgelig også guiden der red forrest og fik sin hest til at ride galop og råbte lyde for at få hesten til at løbe stærkere. Han var ret så meget taget ud af en "Korbøjter-film"! Jeg tænker at han lidt var Argentinas svar på Poul Richard på hest. Hvis han ville, kunne han sikkert også synge en flot sang om fuglene eller dyrene i ørknen. Lige som Poul!

Lige meget hvor cowboy-like jeg selv følte mig, så ændrede det ikke på det faktum at jeg ikke var så god til at få hesten til at gøre som jeg gerne ville. Den gik hele tiden alt for tæt på de visne eller tornefyldte buske, så jeg kom tilbage med utrolig flotte rifter på både arme og ben. Dét og en øm numse, men til gengæld med en utrolig flot oplevelse på nethinden.

Og nu, nu er jeg så i Chile! Det var ikke lige en del af den oprindelige plan, men jeg tænkte jeg lige så godt kunne tage et smut forbi når jeg alligevel næsten var på disse kanter. I stedet for at tage mere direkte til Brasilien og (igen) bruge tid på flotte strande på vejen op til Rio, har jeg besluttet at tage rundt og se noget af den flotte natur der findes i Sydamerika, og kun her. Så det bliver en måneds tid hvor der kommer run på, og jeg skal bruge MEGET tid i diverse (nat)busser frem og tilbage på tværs af Sydamerika. Men, det gør jeg gerne for at slippe for strandtid nu, og samtidig opleve noget af det unikke i denne verden.

Den første del startede med en bustur igennem Andes bjergene med en sidemakker der synes at Britney Spears parfumen fra de gode gamle dage stadig er et hit. Jeg er ikke helt sikker på at jeg er enig. Men nu er jeg fremme i Chile, kun 3,5 time for sent, og er klar til at se hvad den her by har at byde på. Kom bar' an do!