Cape Town - Oh boy!! Jeg siger det lige igen. ;) Jeg er pjattet med det, og de sidste dage efter Michelle tog afsted bød også på flere spændende oplevelser i Cape Town. Sabine og resten af G Adventure-bussen ankom dagen efter jeg måtte sende Mufufu på flyet hjem til Danmark. Så der gik ikke mange timer, inden jeg igen kunne sludre lidt på dansk med kendte bekendtskaber. Eftersom det var sidste stop på G Adventure-bussen, havde de alle sammen planlagt en bytur ud og opleve Long Street lidt. Her oplevede vi bl.a. at shots ikke er det samme i Afrika som det er i Danmark. Her nede findes der jo, som nogle nok ved, ikke lakrids, så gajol-shots er der ikke noget der hedder. Til gengæld har de utrolig lækre karamel-vodkashots. Måske lidt for lækre, eftersom jeg, vurderet på tømmermændene dagen efter, fandt ud af, at alkoholprocenten ikke helt er den samme, og at der skal en del færre vodkashots til. Men så lærte jeg det! Sjov aften var det! Vi gentog succesen til juleaften, dog uden shots. ;) Det startede i en lejet airbnb-lejlighed som et par canadiske tøser fra bussen havde til rådighed, og endte igen på en af Long Streets utallige barer. Ikke så julet, men sjovt var det! :)

1. juledag blev brugt med knap så kvalmende fornemmelse i kroppen, og med den glædelige udsigt til, at Canada-tøserne ville diske op med kalkun til aftensmad. Min kære Bridget (Ja, altså Sabine) skulle hjem til Danmark igen inden aftensmad, så endnu engang var det tid til at sige farvel til en fantastisk dansk personlighed. Denne gang uden tårer - men man siger jo også, at alkohol er vanddrivende, så måske var der ikke så meget tilbage fra aftenen inden. ;) Tiden i lejligheden endte utrolig hurtigt med at føles meget hjemligt. Jeg ved ikke om det var hele princippet i, at vi kunne komme og gå som det passede, og så var der ellers søde tøser og mad i køleren. Det kunne næsten lige så godt have været hjemme i O'ense hvor jeg crashede hos en af de skønne Stoddere.

Den traditionelle canadiske julemiddag blev nydt i selskab med mine nu tætteste venner jeg havde tilbage i Cape Town, og det var da også en anelse underligt at smutte fra lejligheden for at checke ind på et nyt hostel. Sofie alene i verden. Det er sgu underligt, og det tog lidt tid at vænne mig til det hele. For at få tankerne lidt væk, og komme afsted, fejrede jeg første dag som alene-backpacker med at kigge lidt på nogle 3,5 m lange hvidhajer, fra et metalbur på siden af en båd. Jeg synes lige det hele kunne brugt lidt mere "action-krydderi". Det var sgu egentlig en meget fin måde at fejre det på, hvis jeg skal sige det selv. :D OG der var ingen der kastede op, hvilket ellers er ret normalt. Så ingen ekstra mad til hajerne denne gang. Total win-win.

Dagen efter hoppede jeg på mit nye transportmiddel; Baz Bus. En lille bus med plads til 22 personer, der kører op ad den populære rute langs Sydafrikas sydøst-kyst, The Garden Route. Princippet i bussen er, at du booker en plads, og hopper af når du kommer til en by, du gider bruge tid i. Ikke så socialt som jeg havde forestillet mig, men jeg kom da fremad. Mit første stop var i Oudtshoorn - byen kendt for alle sine strudse. Her fik jeg virkelig lært, hvordan det er at være solo-traveller. Jeg kom til byen og anede ikke en skid. Sydafrika er et jævnt stort land, så derfor er der mange sydafrikanere der rejser rundt og ser landet, specielt i deres juleferie. Det er sår'n ca. nu, hvilket gør, at ALT omkring kysten hvor jeg befandt mig, evar pakket med mennesker alle vegne, som gør det en smule svært at finde et sted at sove. Derfor blev jeg i Oudtshoorn cheket ind på et lille hostel der normalt ikke har så meget at se til. Damen i receptionen var sød, men kunne ikke rigtig hjælpe så meget med hvad man skulle lave i Strudsernes by. På bussen havde jeg kort snakket med et spank/fransk par, som også var stået af i Oudtshoorn. Så i ægte stalker-stil vandrede jeg igennem byen for at finde det hostel jeg vidste de var cheket ind på. Nærmest lige inden jeg ville give op, fandt jeg Paradise Backpackers og gik ind. De to søde mennesker sad i sofaen og så lidt forvirrede ud da jeg kom som var det helt normalt og sagde "Hi" og satte mig i sofaen ved siden af dem og begyndte at sludre. De havde til dagen efter booket sig på en tur hostlet havde arrangeret, og var heldigvis søde og venlige, så de lod mig tage med. Så jeg gik pænt tilbage til mit eget hostel, en del mere ovenpå humørmæssigt end jeg var da jeg tog der fra.

Næste morgen var jeg total klar på at være tredje hjul, da vi kørte op for at kigge på en drypstenshule, Cango Caves. Jeg har på ferier med min kære familie set en del af sådan nogen, men det der gjorde den her tur speciel var, at vi skulle kravle rundt i smalle gange i halvanden time. Det var ret sejt, og noget anderledes. Til tider også ret svært, når man skulle kravle igennem en sprække der ikke var meget mere end 30 cm høj. Efter grotten tog vi forbi en strudsefarm hvor de viste rundt og forklarede en masse. Ikke så sejt, men turen rundt sluttede med, at man kunne ride en struds. Det var ret sejt! Og meget anderledes. De er satme dumme de dyr! Hvis man bare kommer en sæk over hovedet på dem, opdager de ikke rigtig at der kravler en person op på ryggen af dem. Om aftenen fik vi alle sammen lidt strudse-bøf bare for at ydmyge dem lidt mere. :D

Næste dag var jeg igen på farten med bussen og kom til Knysna. En havneby hvor man endnu engang helst skulle være sammen med andre for at kunne opleve noget. Så jeg var igen på jagt efter nogle mennesker jeg kunne være underlig og lidt for påtrængende overfor, men som forhåbentlig ikke synes jeg var forfærdelig. ;) Denne gang gik det ud over to svenske kvinder på ca. 30-35 år. På en eller anden lusket måde, fik jeg hooket mig på, at jeg skulle med dem ud og gå en hike i en nærliggende skov, og efterfølgende på stranden. Vi tog tidligt afsted næste morgen og begik os som de rene Indiana Jones' ud på eventyr i skoven. Vi gik forbi gamle guldminer med store "Adgang forbudt" skilte på, og endte med at komme til et lille fint vandfald hvor vi kunne bade. De to svenskere synes ikke de ville være med til at kravle op af vandfaldet for at se hvad der var der oppe, så det måtte jeg selv klare. Jeg følte mig ret meget som den irriterende lillesøster som er hevet med på tur, fordi "mor" sagde det. Men pyt, det har jeg jo også prøvet før med drengene der hjemme. :D Efter hiken var vi mere i damernes rette element da vi brugte nogle timer på stranden og dasede, inden vi tog tilbage til hostlet og de igen kunne slippe af med mig. ;)

Dagen efter forsøgte jeg at dræbe tiden ved at gå til havnefronten og kigge lidt, og ellers snakke med en masse folk hjemmefra. Kan godt mærke, at jeg bestemt skal vænne mig til, at snakke med folk jeg ikke kender. Det kan i længden godt blive ret træls at skulle fortælle den samme historie om hvor jeg har været og hvor jeg skal hen. Nogle dage har jeg helt lyst til at fortælle noget helt opdigtet bare for afvekslingens skyld. Men det kan måske hurtigt blive akavet hvis de spørger ind og jeg ikke kan svare. :D "Grønland siger du? Ja ja, nu skal du høre - der er koldt!" - Nja, jeg tror desværre bare jeg holder mig til den sande historie so far.

Nytårsaften nærmede sig, og inden jeg igen skulle hoppe på Baz Bus fik jeg købt en vin til senere. Heldige asen som jeg var, fandt jeg en god vin, som Michelle og jeg havde prøvet til vinsmagning i Stellenbosch. Og nårh ja, så kostede den hele 25kr. Det skulle nok blive en god start på nytårsaften. Ankomst til Plettenburg Bay var dog en anelse skuffende. Jeg havde forestillet mig, at på nytårsaften måtte der være gang i hostlet, men da vi kom, var der nærmest ingen mennesker. Jeg skulle bo på hostel med en 39-årig amerikaner, så udvalgte hende til mit nye "offer" og faldt i snak med hende og aftalte at vi skulle finde på noget at lave sammen. Det var lettere sagt end gjort. Min vin blev hurtigt tømt og så gik vi ned til byen for at finde et sted at spise. Alle de fine steder var dog fuldt bookede ud til arrangementer, så vi nøjedes med en burger fra den lille biks på hjørnet af hovedgaden. Efterfølgende var vi blevet anbefalet at gå til stranden og se fyrværkeri, så det gjorde vi. Det var simpelthen den mest akavede stemning nogensinde. Jeg følte næsten jeg var tilbage til sodavandsdiskotek i Haslev Hallen! Der var scene med høj musik og bas, og så var der ellers en stor folk mennesker der stod og kiggede på. Og de stod bare. De dansede ikke, de stod bare. For at gøre det hele værre, så solgte de ikke alkohol på stranden, og baren var lukket til arrangement, så der gik ikke længe inden vinen havde sluppet sin virkning. Så der sad vi, den 39-årige amerikaner og jeg, og ventede på at det skulle blive midnat, så vi kunne se det der fyrværkeri. Da det endelig kom, skete der noget endnu mere mærkeligt end zombierne og musikken. Alle begyndte at huje og klappe. Altså jeg er med på, at man siger "neej" og "nårj" men lige frem at huje som om der lige var vundet verdensmesterskab i en stor sportsturnering, den havde jeg ikke helt set komme. Men nårh ja, det er jo Afrika. Efter fyrværkeriet trodsede vi den utrolig lange og stejle bakke op til vores hostel, og fandt fint sengen igen kl. 00.30. Sikke et brag af et nytår! :D

Dagen efter havde Rhys (amerikaneren) og jeg besluttet, at tage på en hike. Så det gjorde vi. En flot én af slagsen hvor vi så meget flot natur og sæler. Og ja, så fik vi da også sludret en del. For lige at mane fordommene i jorden, var hun rigtig fin, og måske også mere end jeg får det til at lyde her. Selvom hun måske virker lidt speciel, så har hun rejst verden rundt i snart 2 år, så hun havde en masse gode historier. Sød sød sød!

Men SÅ skete der vilde ting! Jeg skulle nemlig springe bungy jump ved Bloukrans Brigde. Det højeste "brigde" bungyjump i verden, 216 meter. Det var sjaaaw, men desværre varer det jo ikke længe, så jeg var hurtigt tilbage til hostlet igen og endte med at sludre lidt mere med min amerikanske veninde, inden jeg atter igen hoppede på bussen. Denne gang mod Jeffreys Bay, Afrikas "surfers paradise" og sikke en velkomst! Eller! Regn og mørke skyer på himlen prægede vejrudsigten hele dagen, men eftersom jeg lige som var på STEDET for surf, måtte jeg jo hellere hoppe i våddragten og ud i bølgen blå. Jeg bookede en time, og var eneste pige med, men endte alligevel med at være den bedste til at komme op og stå. Credit til selvtillidskontoen? Tjek! At jeg også var den eneste der havde prøvet det før var en anden sag, som jeg ikke tænker vi behøver komme nærmere på. ;)

Min oprindelige plan var at skulle til Johannesburg med bussen i løbet af de næste dage, med et par stop undervejs. Men efter lang tids diskussion og gode råd fra nærmest alle på hjemmefronten (okay, måske ikke så mange, men hey, tak til dem det var!), besluttede jeg mig for at vende snuden mod Cape Town igen. Sydafrikas syd/øst kyst er rigtig flot, men efter at have brugt flere dage på at kigge på flotte strande og gå fine vandreture, var jeg ligesom mættet. Specielt når der også skulle kæmpes med at finde nye ofre i form af hiking-buddies og biler der kunne køre mig dertil. Så back to The Mother City it was! 14 timer er lang tid i en bus. Chaufføren nåede da også at gnaske 4 sugerør i stykker undervejs, inden vi ankom, vel og mærke kun med venstre side af munden. Han må da egentlig være helt øm i kæben efter alt den gumlen? Det virker lidt tosset, hvorfor ikke bare et tyggegummi? Lidt lige så skørt som de der spiser kridt. Hvad sker der også for det?! Nå, men pyt, det var skønt at være tilbage på de afrikanske landeveje, som denne gang var spicet lidt op med super skøn natur og med udsigten til at være tilbage i Cape Town.

Jeg prøvede endnu et nyt hostel, og brugte den første tid på at finde mig til rette, og være lidt kulturel på de punkter jeg endnu ikke havde nået ved sidste besøg Det indebar en tur i District Six og op på udkigspunktet Lions Head. Og så var det ellers tid til gensyn med de skønne Canadiske tøser, som var en stor del af grunden til, at jeg var taget tilbage. Skøre og fantastiske som de er, havde de bestemt at vi skulle en tur på væddeløbsbanen i weekenden, så det gjorde vi selvfølgelig. Og tænk jer lige, Krumme på en væddeløbsbane? Det kunne ikke passe bedre. :D (Til dem af jer der ikke ved det, så er jeg mere eller mindre blevet døbt Krumme af tøsepigerne på idræt. Historien er for lang at fortælle her. Ærgerligt egentlig, for den er ret sjov hvis jeg skal sige det selv. ;) )
Inden vi kunne tage af sted skule vi dog ud og finde noget passende påklædning der levede op til den dresscode der var: blåt og hvidt, og det værste: høje hæle! Pænt blå eller hvidt tøj kunne jeg godt klare, men de hæle der? Det var ikke lige noget jeg havde liggende i bunden af tasken. Så vi måtte på udkig, og jeg endte da også med at finde nogle flotte, ikke alt for dyre nogen, som ville gå fint med resten af setup'et! Dagen kom, og vi var klar! Catherine havde endda taget sit "face" på - og så er det ikke for sjov! Makeuppen flød rundt alle steder i lejligheden og det var tydeligt at se, at deres "face" ikke var blevet lagt på 5 min, hvilket ellers var tilfældet for mig. ;) Vi startede ud med at være alt for overdressed til et fint hyggeligt madmarked der altid er i byen om lørdagen, Old Biscut Mill. God mad, god vin og lækre damer, det var høje standarter der blev sat fra start, og det blev heldigvis ved i den retning. Da vi havde lagt bunden med diverse delikatesser tog vi afsted til væddeløbsbanen og blev mødt med fine folk med hatte og aaalt for høje sko. Blomsterdekorationer og champagne-stande var spredt over pladsen, og så var der jo bare at sætte sig ned og fortsætte stilen. Vi synes selv vi klarede det ret godt. Af en eller anden grund fandt vi det langt mere interessant at kigge på alle menneskerne og snakke om deres fjollede hatte, så det var ikke så meget hest der blev brugt tid på. Hestene så trods alt ok normale ud, så ikke så meget interessant ved dem. Da racene var slut, og vi havde fået lidt mere end et enkelt glas 'pagne til ganen, fortsatte vi endnu engang den gode stemning på Long Street. Igen en anelse for overdressed, men bevidstheden om dette var druknet for længst. Inden da, svingede vi dog lige forbi på Mac Donalds og fik lidt aftensmad - Classy, I know! Men det hele skulle jo nødigt blive for fancy. ;)
Dans og fest til ud på natten, og så ellers hjem på hovedet i seng til næste dags roadtrip, og sidste dag i Cape Town for mit vedkommende. Øv af mange grunde. Èn af "øv-grundende" var fordi det betød sidste dag med tøs'pigerne, som ellers var blevet mine nye rejsebuddies efter Michelle tog hjem. Øv fordi det betyder, at Afrika er slut for denne gang, og et helt nyt kontinent venter. Det er utroligt så "hjemligt" et fremmed sted kan blive, når et nyt og ukendt sted står for skud. Men helt ærligt, man kan ikke engang regne med, at de snakker engelsk?! Det er da lidt skræmmende. Det rustne spanske skal op af skuffen, og jeg tror godt nok det er støvet pt! :D "Dos cervezas por favor!" - så skal resten nok komme helt af sig selv. ;) Inden da, skal de 43 timer det tager mig at komme fra A til B, dog lige overstås. Godt jeg er så god til at sove! - Det er noget min mutti har lært mig! :D