Saa er vi tilbage i Airlie endnu engang. Hvilket er ret markeligt da det er en by der ikke har noget som helst at byde paa. Vi var her for en uge siden for at tage vores Whitsunday sejltur ud, men pga. en cyklon er der ingen baade der har forladt havnen i en uge.
Men lad os tage det kronologisk:

Efter mission beach havde vi 4 dage pa Magnetic Island (Maggy i folkemunde) med stadig lidt ustadigt vejr. Men vi gjorde vores bedste for at faa noget ud af den lille oe, saa en af dagene lejede vi cykler og korte til en af de mange walking tracks paa oen, som viste sig at ligge for toppen af en 14% stigning. Da vi skulle til at korer ud om morgenen blev vi lovet en drink af en fra personalet hvis vi kom op til toppen uden at staa af og da vi jo er danske piger siger vi ikke nej til saadan en udfordring. Det kostede vores lunger og hjerterytme, efter 3 maaneder uden megen fysisk aktivitet og en godnatol lidt for ofte, men vi klarede den! Paa toppen gik 4 km ruten og endte paa toppen af et nedlagt fort og vi saa vores forste vilde australske dyr, nemlig en rock wallabe!
Derfra cyklede vi ned til en strand paa den anden side for at sige vi havde varet der og fandt paa vejen en skateboard rampe hvor vi legde i lidt tid med cyklerne. Forst paa vejen ned af de 14% opdagede vi hvor smuk en tur det egentlig var vi havde taget. Alt i alt havde vi cyklet 20 km og gaaet 4, saa det maa talle som fysisk aktivitet for et par uger.

Men vi var ikke helt fardige, saa efter en hvile dag paa touren, gik vi endnu en af de mange walking tracks og endte med at gaa 14 km. og samtidig have nogle af vores snart utallige marathon samtaler. Vi var begge enige om at det er lidt tosset vi stadig har ting at snakke om, men tydeligvis har vi, for vi snakker stadig i munden paa hinanden halvdelen af tiden.

For at toppe de aktive dage af, fejrede vi sct. Patricks day ved at ofre vores nyfunde kondition til det gronne ol. Det viser sig at vare en big deal hernede at fejre sct. patricks day, selvom der ikke er mange der har en bedre grund til at fejre det end "Too get drunk!?"
Paa oen har vi ogsaa modt to jyske drenge som har underholdt os de forste aftner med kortspil (Jo,jo, de var nogle rigtig charmorer da de indledte med aabningsreplikken "kender i s***head". Vi var bestemt solgt!) og den sidste aften med efterfest ved falleskokkenet.

Fra Maggy tog vi videre til Airlie Beach. Vi brugte en dag paa at aflyse, endre bookinger, faa penge tilbage og hvad der ellers horer til, naar en cyklon hindre os i at tage ud paa den eneste tur vi har booket hjemmefra. Dette har kun styrket os i vores filosofi her paa turen om ikke at planlagge for langt frem.
Vi valgte at tage 500 km syd paa og ind i landet for at slippe for cyklonen (Det viste sig at vare en vis beslutning, da Airlie blev oversvommet og al strom forsvandt i nasten en uge).

I outbacken tog vi til Myella farm, som er en touristfarm, men lige nu er den i slow season, saa vi var meget faa paa gaarden og blev virkelig forkalet og taget ind i familiens hverdag.
Vi vil her fremhave nogle af de highlights der har varet undervejs paa vores 4 dages besog:

1. HESTERIDNING! tro det eller ej, men det har varet det mest adrenalin fremkalende vi har lavet paa denne her tur. Vi er begge ret skramte for de store dyr og det var virkelig nogle granser der blev overskredet da vi kom op paa dem. De forste dage var stille og rolige og vi tankte at det her ikke var nogen big deal.
   Men saa tog vi ud 2. sidste dag og Pernille forte an paa sin fine hest. Den valgte at trade ned i et hul med forbenene og da den blev panikslagen og ikke kunne komme op med det samme, begyndte den at stikke af. Pernille er ikke nogen erfaren rytter, saa det var lidt angstfremkalende, men hun fik stoppet den ret hurtigt og slap med skrakken.
   Dagen efter skulle vi (igen, det gjorde vi et par gange) drive koer paa hesterykken. Det havde styrtregnet dagen inden og derfor viste jorden sig at vare lidt som en skojtebane for vores heste. Karen havde faaet sig en gammel krikke, som slet ikke kunne staa paa benene, saa der var ogsaa lidt panik paa drengen da vi skulle drive stude samtidig med at vi skulle holde vores heste oprejste. Pernille havde faaet af vide hun skulle hente en stud og hun gjorde som hun havde lart med malkekoerne naar de ikke gad bevage sig og red helt op bag den. Men det skal man ikke gore med en ung han, for den sparkede ud efter hendes hest, som forsogte at stejle og endnu en gang satte afsted.
   Men alt i alt har det varet super fedt at komme over vores skrak for heste. Med vores toj var vi narmest ogsaa cowboys, jo.
2. BRANDEMARKNING. Det sker omkring 5 gange om aaret at de faar stude ind til slagtning og saa skal de brandemarkes. saa det er faa der for lov at prove det, men vi har nu officielt lavet stegeflask paa siden af 37 stude.
3. KALEDYRENE PAA GAARDEN. Der var to fugle, Pink Floyd og Hairless Harry, som begge kunne snakke og skaffede sig meget opmarksomhed paa det. Pink Floyds bur havde staaet ved rygerhuset, men han havde lart for mange grimme gloser og maatte rykkes vak derfra igen.
   Derudover var der to baby kanguruer som var blevet fundet paa vejen ved siden af deres dode mor, som fik flaske hver dag og man godt kunne bruge lang tid paa at klo bag oerne. Det er noget andet end at klappe en hund.
4. SJIPPEKONKURENCE. Karen valgte at slaa den store sjippe rekord paa gaarden da hun sjippede 766 gange med en lasso den sidste dag og bliver nu skrevet ind i rekordbogen.

Derudover gik resten af tiden med at malke koer, fodre kalve, samle ag, smide med lasso, oliere sadler og korer motorcykel (jo, den rigtige slags Yamaha). Det er sjovt som man skal tage til den anden side af jorden for man begynder paa saadan noget.
I vores ophold var ogsaa mad inklusiv. Og fy for pokker det var hjemmelavede gotter. Lige noget for os begge og vi fik spist nok til en uge (sparet=tjent).

Paa garden var der en fyr der hed Trevor som tog sig af os de sidste dage og red med os. Han viste sig at vare en rigtig sjov fyr, som havde et hav af historier. Nogle af dem var der nok ogsaa pyntet lidt paa, men saa kunne vi jo ogsaa pynte lidt paa vores naar vi fortalte. Det var en gammel gut som har lavet lidt af hver og da vi valgte at fortalle ham om Marielyst hojskole blev han ret facineret, saa det kan vare i kommer til at mode ham en eller anden dag. Da vi viste ham billeder fra skolen blev han helt begejstret for alle de damer der var der.

Myella. Klart et highlight der endelig fik sparket australien rigtigt igang for os. Vi folte os virkelig hjemme der og det var saa sjovt at prove noget andet end strande og lagooner. Det var et helt sorgmodigt farvel da vi endelig tog afsted.

Herefter har vi brugt to dage i Mackay, som er en lille forstadsby og nu er vi tilbage i Airlie Beach og klar til vores sejltur i morgen hvor de har lovet lakkert vejr de tre dage vi sejler. Vi krydser fingre!!!

Airlie Beach - out!