Saa kom dagenhvor vi skulle ud og sejle paa must-see turen, Whitsunday. Paa selve dagen tjekkede vi ud fra vores hostel og lagde os ned ved lagoonen og slappede af, da vores baad forst ville have os med om aftenen. Da vi laa og laste kaldte en kvindestemme pludselig "Fenelope". Som jo ikke giver nogen mening, men lidt efter kom det israelske par vi havde modt paa Myella farmen hen og spurgte hvorfor vi ikke reagerede (Pernille er meget, meget dansk, tydeligvis). Vi snakkede lidt og da de savnede deres born derhjemme og vi havde masser af tid, inviterede de os paa en hyggedag og frokost hjemme i deres lejede hus. Det endte i en kampe menu med lam, schnitzel, sode kartofler og hvad der ellers skulle vare, efterfulgt af is, derefter kage og saa kaffe og smaakager. Vi endte med at bruge 4 timer paa at spise og snakke om alt mellem himmel og jord. En fuldstandig fantastisk oplevelse at faa.

Da tiden kom til at sige farvel (igen) udvekslede vi adresser og de satte os af ved vores busstop. Herfra blev vi hentet af en bus og kort til havnen og vores hjem for de naste tre natter, Piratskibet fra Holland, Solway Lass.

Vi blev modtaget af et par overglade "pirater" og uddelt i vores smaa kahytter, vi skulle dele 4 mennesker og saa sejlede vi til kl. 24 til vores forste stop.

Kaptajnens log, 28-03-10 / 30-03-10

Dag et. Vind - 15 knob, sydostlig retning.
Tidligt op og spise, da vi skulle sejle videre til et udkigspunkt, hvor man kunne se alle de malkehvide strande. Her saa vi ogsaa vores forste sea turtel, som nasten var en meter lang. Bagefter sejlede vi videre til en strand med saa fint sand at man faktisk kunne bruge det som tandpasta (sagde vores besatning, ingen kastede sig dog ud i en demonstration), hvor vi fik sat en fodboldkamp op mellem pigerne og drengene. Karen gav her en fordel til pigerne saa det blev en overraskende javn kamp. Ellers fik vi serveret frugt paa stranden og kom tilbage til lakker mad paa baaden. Vi fandt ogsaa vores indre barn og byggede os en kampe strandvulkan.

Dag to. Vind - 20 knob, vestlig retning. Vinden haard nok til at satte sejl.
En somatros nede med sosyge. (Karen, kahyt 2)

Sejlene blev sat lige efter morgenmad, med agte piratstemning og "ey,ey" raab over hele dakket. Vi naaede frem til en strand, hvor vi snorklede i et par timer. Her endte vi midt i en stime fisk, som nappede los paa os, da det aabenbart var fodringstid. Vi fik ogsaa et besog af en reefshark, men dette er jo intet sammenlignet med hvad man ser paa 30 meter (blar,blar). Paa vejen derud var der ogsaa et par delfiner der legede med strommen fra skibet. Det aabne hav og springende delfiner. Kan det blive mere picture perfect?

Det meste af dagen gik med at sejle under sejl og hygge paa baaden. Her opdagede Pernille et nyt kortspil - poker, texas hold'em, som blev spillet flittigt de naste dage.

Paa vej til vores snorkeltur skulle vi med en lille baad og man maa adrig vende vak fra baaden naar man forlader den. Karen valgte at gore dette og blev straffet ved at spise en skefuld vegimite, som er dette ulakre vittamin snask man smorer paa sit brod i et meget tyndt lag. Det var ikke en rar oplevelse og hun gjorde det ikke igen paa resten af turen.

Dag tre. Vind 10 knob, ostlig retning.
Besatning er ved at faa kuller af soluften. I dag har de kastet sig i bolgerne som gale.

Vores piratskib havde ikke en planke, men en rebgynge man kunne svinge sig ud i havet paa. Meget tid gik med det, men Pernille har ikke egenskaben til at lege med dette avancerede redskab. I stedet sprang hun fra spidsen af skibet og besluttede sig for at lave en saldo fra 5 meters hojde. Da det ikke er en kunstart hun har mestret for, smadrede hun hovedet ned i vandvaggen og flakkede sin streng i munden. (Godt der ikke er hajer i det farvand).

Sikkert tilbage paa land sluttede vi turen af med ol paa den lokale bar. Gratis omgang fra kaptajnen. Herefter tog vi natbussen videre og tog afsked med de to Hollandske piger vi har modt ombord, Irene og Dominique. To awsome damer, som har varet med til at gore turen meget mere interessant.

Direkte til Hervey Bay og afsted naste dag til Fraiser Island, som er en sandoe i midten af et salt hav. Oen er fuld af ferskvands soer og regnskov. Lidt af et mysterium for forskerne og en fryd for vores ojne.
Vi var afsted paa en selv-kort tur i en 4x4 wheel drive med 4 tyskere, en amerikaner og en englander. Kun to af pigerne paa turen var gamle nok til at kore (21 aar), men var ikke vandt til bilen, saa vi frygtede lidt for vores liv paa vej ned til havnen. Dog blev Lena ret skrap til det og reddet os gennem turen uden at vi sad fast en eneste gang.

Paa Fraisher skulle vi campe i telte langs stranden. Hele oen er uden rigtige veje, saa vi fik lov at kore 80 km/t paa den brede strand. Vi korte til forskellige lagooner og ferskvandspools den forste dag og et enkelt skibsvrag. Derefter satte vi lejer op ved vandet inden det blev helt morkt, Camp Eurotrash dobte vi den. Om aftenen sad vi og hyggede (tog en enkelt skaal eller to i goon (australsk billig papvin)) og besluttede vi skulle have et fallesbillede med havet, som er 10 meter fra vores lejr. Da vi kommer tilbage lober drengene op i lejren, raabende og skrigende, fordi de har set at der er to dingoer der er ved at holde en fest i vores medbragte madboks, som skal holde til tre dage. De fik spist lidt polser, frugtkage og paalag. We've officially been Dingo attacked.

Dagen efter skulle vi tidligt op for at naa videre inden hojvande, hvor man ikke kan korer paa stranden, saa vi tog til Champain pool, en naturlig pool som opstaar af en klippeformation i vandet, hvor havet laver champagnebobler naar du bader i det (eller var det Karen?). Herefter korte vi til Indianhead hvor vi kunne kravle op til toppen af oen og se horisont hele vejen rundt. Vi var blevet advarede om ikke at bade i havet da der er en million tigerhajer der yngler der. Vi saa ikke en eneste... Skuffede gik vi ned igen. Men blev oploftet af endnu en fodboldkamp paa stranden, inden vi slog lejr for natten. Vi havde oversvommelse i vores utroligt daarlige telte om natten og maate leve med vadt toj dagen efter, hvor vi tog til lake mackency. Den reneste ferskvandspool vi nogensinde har set. Endnu en gang afsluttede vi paa fastlandet og tog videre naste dag.

Dagen efter ankom vi til Brisbane, hvor vi tog toget til Goodna og endelig blev vi modtaget med aabne arme. Tom Larsen (Pernilles fars fatter) stod klar til at hente os og indlogerede os i vores hjem for de naste dage - en 5 stjerne campingvogn med dertilhorende 5 stjernet kokken og kok.

Vi har tilbragt nasten 5 dage med Tom, Lis og Shayne, deres barnebarn. Forste dag fik vi danskmad ang mass. Der var familiepaaskefrokost, hvor vi modte Allan, Panee, Susanne, Shayne og Ian. Lakker mad og dejligt selskab og selvfolgelig endte vi med at forade os, saa vi gik op og spillede lidt bold omkring med Shayne i et par timer.

Dagen efter tog Lis og Shayne os paa tur rundt i Brisbane, hvor Shayne var vores turguide hele vejen (han er 10 aar gammel og gad alligevel slabe os med rundt og fortalle os om de forskellige bygninger. Wauw). Paa vej tilbage til bilen var der nogen der kaldte ud paa Karen og det viste sig at vare Anna Dea og Maria fra hendes efterskole som var i Brisbane i 24 timer. Ingen af os vidste at hinanden var der, saa det var et kampe tilfalde og der blev tosesnakket i et stykke tid.

Dagen efter havde vi gratis billetter til Australian Zoo, hvor Lis og Shayne tog os med derop i Lis' lille rode. Saa har vi vist ogsaa set det australske dyr, skulle man nok mene! Der var lavet et helt stadion til krokodilleshow og vi fik klappet kanguruer, koalaer og hvad der ellers horer til. En rigtig dejlig dag, hvor vi igen fik lov at vare lidt born. (Det meste af tiden var vi mere barnlige end Shayne... Vi ved ikke om det er godt eller daarligt).

Hjemme havde Tom lavet hakkeboffer og kartofler. YES!

Og en-to-tre videre igen. I dag har vi taget afsked med Tom og Lis og satter nu sejlene mod Byron Bay efter denne maraton writing med to paaskeag i tasken (og et kampe et i haanden for Pernille, som hun fik af Karen paaskemorgen).

Brisbane - out!