Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag morgen forlod vi Nice og nåede med nød og næppe (og svedige pander) toget til Cassis - en weekendby for Marseille med masser af liv omkring havnen. Herfra sejlede vi med en turbåd ud og så Les Calanques (klippefjorde langs kysten mod Marseille - se album).
Da aftenen kom gik turen videre til Marseille - en storby, som står i stor kontrast til hvad, vi ellers har set på vores rejse. Her var det ikke turister og fashionable butikker, der fyldte gadebilledet - snarere ludere og lommetyve! Vi følte os mætte af kirker, muséer og maleriske pladser, så vi valgte at gå på opdagelse i det rå kvarter omkring Cours Julien. Graffiti og streetart på murene, skæve eksistenser side om side med børnefamilier og en tilbagelænet stemning var lige hvad, vi havde brug for at se oven på de mange postkort-skønne byer, vi hidtil har besøgt.
Vi ankom sent igår aftes til Barcelona og sidder nu, trætte og udmattede, og spiser havregryn på en tagterasse, hvorfra vi kan se La Sagrada Familias himmelstræbende spir!
- comments