Vi fældede en glædeståre, da vi drak en bica (læs: Portugals svar på espresso) i selskab med en kakkel udenfor togstationen i Lissabon. Vi tudbrølede, da vi blev budt velkommen til vores uhyggeligt hyggelige hostel med knus og smil. Efter 10 minutter var forelskelse blevet til kærlighed, og vi bookede straks tre ekstra nætter! Det giver mening, at hostelet har vundet adskellige priser - for alt fra renlighed til god atmosfære. Her er virkelig kræset ...

Lørdag aften sagde vi farvel (og på gensyn) til balstyriske Barcelona og hoppede ombord på nattoget til Lissabon. Lyder let og elegant, men det skulle vise sig at blive en strabadserende turi et meget trangt og varmt tog med velourbetrukkede sæder og forseglede vinduer. Desuden var det komplet umuligt at opdrive en, der kunne tale engelsk, eller bare noget der mindede om. Det gjaldt også togpersonalet, hvilket vi erfarede på den hårde måde, da vi desperat...