Today is a sad day... 

Singapore........ What to say?! For sådan nogle fest- og shoppeglade tøzzer som os, er det the place to be. Hvis man altså var milionær... Haha. Det er Asien for filan! Det er da ikke meningen, at her skal være dyrere end DK! 

Marina Bay Sands, our love... Vore fly fra Kota Kinabalu, Borneo, var næsten en time forsinket, så vi var maje utålmodige, da vi virkelig bare ville have ALT ud af vores luksus hotel ophold som muligt! Vi havde nemlig kun booket en nat, da alt andet jo ville være helt absurd. Vi ankommer endelig til et gigantisk hotel... Virkelig stort. Og vi står ikke stille i 10 sek, inden der er folk, der kommer over til os, og spørger, hvad de kan hjælpe os med. Vi får tjekket ind og fået vores nøgle. Heldigvis havde vi ikke vores kæmpe rygsække på ryggen, dem var der nemlig nogle mænd nede i buskælderen der tog for os, så helt malplacerede så vi alligevel ikke ud. ;-) Tror ikke der er mange backpackere, der bor der... 
Vi frygtede lidt, at eftersom vi havde bestilt det billigste værelse, som overhovedet ikke var billigt, at vi ville få et værelse på 5 sal med udsigt til en anden bygning. Her blev vi meget positivt overrasket. Vi tog verdens hurtigste elevator op til etage 35(!!!) og fandt vores værelsesdør. Her stod vi nu med masser af sommerfugle i maven, spændte på, hvad det bød på, og selvfølgelig om det var pengene værd. Vi sætter nøglekortet ind, og åbner døren. Os to, som ellers nok plejer at have noget at sige, var nærmest målløse. Døren gik op til den sygeste udsigt nogensinde! Hele endevæggen, var egentlig ikke rigtig nogen væg, men et stort vinduesparti, med udsigt over hele Singapore og meget af det fantatiske arkitektværk!!!! 
Det var lige til at fælde en tåre over.. Ikke bare udsigten var fantastisk - hele værelset var over alle forventninger. Efter et halvt år med senge så hårde som mursten, puder så hårde som beton, "dyner" som de kalder det bestående af et håndklædetæppe - var vi bokstaveligtalt i himlen, da vi ligger os i den blødeste King-size bed med ikke mindre end otte puder, hvor den ene var bedre end den anden og en RIGTIG dyne!! Vi har absolut ikke sovet så dejligt før på hele vores rejse. Men sove, det var der jo næsten ikke tid til, da vi havde et kæmpeeee hotel aka palads at udforske. Vi var blevet enige om, at aftensmaden nok ikke skulle spises på hotellet, da I nok selv kan regne priserne ud. Vi fandt derfor i stedet et thai-sted i det enorme shopping-mall, der hører sammen med hotellet Marina Bay. 
På med de fine kjoler og i elevatoren til 57. Etage for at besøge sky-baren. Her ventede os endnu et overvældende syn. Nok var udsigten helt fantastisk i dagslys, men om aftenen..... Nej nej nej! Det kan slet ikke beskrives. Alle de enorme skyskraberne der lyser op i alle regnbuens farver for ikke at nævne den vildeste infinity pool, som faktisk er den længste infinity pool i hele verden i en højde af 200 meter. Det er helt klart nok det sted i verden, hvor der bliver skudt flest billeder. Vi har aldrig set så mange kameraer samlet på et sted før. Men men men forståeligt!! Vi var jo selv nogle af dem både med kæmpe kamera og stativ ude i vandet- man skal jo ikke skille sig ud ;-) 

Uanset prisen, havde vi besluttet os fast på, at vi skulle op og have en drink i den flotte Skybar. Hvilken god ide. Også selvom drinksne kostede over 100 kroner.. Vanvittig udsigt. Og ja som sagt især om aftenen. Her var vi i lang tid og festede med masser af glade mennesker, neon lys, farverige drinks og udsigt over hvad der føltes som hele verden. Vi lagde os derefter glade og tilfredse i seng foran den kæmpe fladskærm. Efter et halvt års rejse med madresser tyndere end os, puder så hårde som mursten, og dyner, som ofte mere er håndklæde-tæpper, var vi nu lykkelige og faldt i den dybeste tornerose prinsesse søvn...Zzzzz.

Næste dag strak vi den så lang, som vi kunne, og tjekkede ud kl 12:00. Vi gik ud og fik os noget frokost fra bageren på hotellet, groft brød og oste croissant. Og heldige som vi var, fik vi lov, selvom vi havde tjekket ud, at bruge poolen så lang tid vi ville. Fedt mand- spa! 

Vi havde dejligt vejr indtil klokken. 16, hvor det stod ned i lede stænger, vi ventede nu på taxa med alle hotellets andre gæster!!!! I måske en lille time, for at tjekke ind på vores hostel. Tilbage til det kendte igen, køjesenge, 5 kvadratmeters rum med 2 fremmede asiatere og uden vinduer. Home sweet home. ;-) 

Vi havde 1 stille nat, inden vi flyttede til Chinatown på et andet hostel, hvor der skete lidt mere. 
Vi havde egentlig masser af planer for i Singapore. Men.... Fest tog overhånd igen. Især fordi vi mødte nogen nice Singapore-anere, som var maje gavmilde, så i stedet for at drinks kostede 100 kr, havde vi fri bar begge aftener. Og når man så kommer hjem kl 5 om morgenen, er det jo svært at nå så meget inden man skal ud igen om aftenen. 
Singapore = 1 stor fest! Perfekt afslutning, som siger meget om resten af rejsen. Mon ikke vi ses igen.. 

Nå, nu nok om sjov og ballade. For det er en sørgelig dag i dag... Selvom vi ikke selv vil erkende det, og selvom det ikke rigtig er gået op for os, så er dagen virkelig kommet, hvor vi skal forlade ikke mindst hinanden men også tage afsked med vores livs eventyr. Det kan I godt høre er rimelig svært, ikke?! Det har simpelthen været den bedste beslutning jeg nogensinde har truffet, føler mig så heldig og begavet, er så inderligt glad for alt det jeg har oplevet, alle de inspirerende steder jeg har set og alle de inspirerende mennesker jeg har mødt. Har virkelig opnået alt det jeg ville, og mere til.. Det er et eventyr jeg altid vil se tilbage på og tænke, det var livet. At rejse er virkelig at leve!

Det er sidste ord, der bliver trykket på tastaturet for denne omgang, men frygt ej! Det kommer ikke til at være det sidste I hører fra globetrotterne Charlotte og Maria! :-D Vi skal helt klart afsted igen.

Tak til alle der har fulgt os på vores rejse. Og ikke mindst tak til vores familier der hele tiden har støttet op om det, trods tatoveringer og forlængede rejser. Flot holdt ud. ;-) Vi ses i morgen. Hvad sker der for det.... skal lige overleve et døgns hjemrejse All alone. Håber jeg må få bæstet af min tunge kæmpe taske med, uden at betale overvægt. ;-)

Kærlige hilsner fra de meget lykkelige og samtidig ulykkelige piger 1 & 2.