Hej, Her er en lille historie om vores eventyr i Sabah.
Skrevet af både mig og Charlotte, da vi begge har blogs. Så denne gang var det lige lidt lettere at lave den sammen. :-) Den næstsidste af slagsen!!! Mærkeligt...

Vi ankom i Kota Kinabalu, "hovedstaden", i Sabah. Her var vores plan at bo på Homestay igen efter vores rigtig positive oplevelse i Mulu. En anden plan vi havde for KK, som de lokale kalder byen, var at tage ud!! Ud i civilationen og drikke drinks og måske få en lille sving om. De 2 planer skulle vi snart finde ud af, ikke hang helt sammen, da vi var tvunget til at komme hjem inden kl 24, hvis vi valgte at bo på Homestay. Så det kom ikke helt til at ske. Så Charlotte blev sendt afsted for at finde et nyt sted at bo, hvor der var åbent 24/7. Hun skulle ikke løbe langt, der var nemlig et hostel lige ved naboen. 
Her fik vi dog en anden mærkelig oplevelse. Vi bliver i receptionen spurgt om, om det var ok for os at dele værelse med det andet køn (Yes Sir- tænkte vi!) Vi blev dog mødt af et ikke så heldigt syn, da vi kom hjem kl 5 om natten. Marias seng (som hun havde spærret, som man normalt gør i et doorm room, med sine ting oven på sengen) var blevet invaderet af en vammel gammel snusket asiater mand iført knap så sexede underbukser... Marias ting var simpelthen bare blevet skubbet ned på gulvet, selvom der var 2 andre ledige senge!!! En anden seng, tilhørte en mand som har været for længe væk hjemmefra. Skæg, langt gråt fedtet krøllet hår, beruset med yderst slidt tøj... Det skal lige siges at værelset måske er 5-6 kvadrat meter med 4 senge... Og fandme om vi ikke bliver mødt af en 3. mand, mens vi sidder udenfor i fælles rummet med vores McD helvede. Kan I regne det ud?! Vi var nu 5 mennesker om 4 senge på 5 kvadratmeter... Så med ketchup i mundvigen og fedtede fingre, formåede vi alligevel at fjerne alt vores bagage fra værelset og flyttede ned i et andet. 

En uforglemmelig afslutning på en uforglemmelig aften, hvor vi bl.a. fandt vores nye yndlingssted, hvor vores 2 store interesser blev gjort til et. Drinks og massage og så endda med udsigt over havet! Ej men kan det blive bedre?! Det tror jeg ikke. 

Næste dag, skulle være blevet tilbragt på en paradis ø, en lille bådtur fra Kota Kinabalu, men det blev udskudt en dag, grundet nogle sovehjerter, vi tit ikke kan styre (især ikke med tømmermænd)... Vi fik dog taget revanche og besøgte øen Pulau Sapi dagen efter, som viste sig at være det rene paradis. Her nød vi livet, og den eneste bekymring var, hvornår vi skulle hoppe ud i vandet og dyppes igen. Eller.... Det er måske for meget sagt! Da det blev frokost-tid, bevægede vi os væk fra vandet og op til en mad-bod længere oppe på stranden. Her blev vi mødt af noget, som vi har hørt (fra google!!) skulle kaldes vand-kæmpe-firben.. Her er vi ikke helt enige! Vi vil hellere kalde dem kæmpe-gigantiske-enorme-klamme-ulækre-krokodille-agtige-øgler!!! Ja, som Charlotte næsten var ved at lade livet til, da hun skvattede og næsten røg direkte ned i en overraskelse - den anden øglens gab. Charlotte var vist dagens underholdning på denne ø, som ellers nok plejer at være meget fredelig. Vi tog hjem godt sandet, varme og solbrændte med flere nye, sjove oplevelser i turtle-backpacken. 

Endnu en klam bjerg-kørsel førte os efter KK til Sandakan. Maria blev igen mødt af malaysierne med de lange fingre, da hendes pung nu også blev stjålet, øv øv! Vi kan snart alle de malaysiske politimænds fornavne og ja næsten efternavne.. Nogle frustrationer skulle ud, og nogle opkald skulle foretages inden næste morgen, hvor vi skulle til Kinabantangan River. Her var vi  på tre river-Cruises gennem frodig skov og jungle, hvor vi var rigtig heldige at se en masse forskellige aber, f.eks. Næseaberne igen (YES, de er blevet vores yndlings-dyr efterhånden), krokodille, vildt fugleliv (spændende... NOOOT!), slanger og for ikke at glemme de to vilde elefanter, som vi så grovæde i vandkanten. Vi skulle have været på en jungle-walk, som blev aflyst pga. et mega vanvittigt regnvejr -aldrig har vi oplevet så meget regn før!  Dette resulterede i, at krokodillerne og kobra-slangerne ville indtage stierne, som var blevet til søer. Det takkede vi selvfølgelig nej tak til, alt for farligt. Desværre så vi ingen orangutanger, som vi både havde bedt til Gud om, og guiden havde endda skrevet emails til de vilde aber, men ingen svar. Øv bøv..
Der blev dog taget revanche igen, da turen gik til Sepilok og rehabiliterings-centret for orangutanger. Vi havde bestilt to senge i endnu et dorm på et stort jungle-resort, kun 5 minutter fra centret. 

Rehabiliteringscentret blev grundlagt i 1964 ved hjælp af en bunke brittere, som i mange år har gjort et helt fantastisk stykke arbejde. De hjælper sårede og- eller forældreløse orangutanger til at blive klar til at klare sig selv i den vilde jungle på Borneo. Lige nu lever der omkring 60-80 orangutanger i reservatet. Vi så en god håndfuld orangutanger, da vi gik gennem jungle-reservatet samt en masse andre mindre aber - så det kunne ikke blive bedre! 

Det var nu gået hen og blevet vores allersidste dag i junglen for denne omgang. Det var vores nu efterhånden rigtig store jungle-hjerter absolut ikke glade for - men det skal siges, at vi fik en rigtig god afsked med junglen, som bestod i at solbade ved den skønne jungle-pool, vi havde på vores lækre resort. 

Vi kom tilbage til KK, hvor vi blandt andet har været "muslim for en dag" (eller et kvarter), da vi var ude og se en kæmpe, super flot moske, hvor der kan være omkring 9-12.000 mennesker i. Presset og meget VARM oplevelse, da vi var tvunget til at være iført heldragt og endda tørklæde for at besøge moskeen. 

Vi boede midt i et chinese-mekka, hvor der stor fest og kæmpe marked hver aften, da de er ved at varme op til det kinesiske nytår. Vores hostel havde forevigt åbent vinduer, så det blev til nogle meget irriteret danske piger, der bare ikke var tilfreds med, at der skulle være sangere på scenen hver aften, som absolut ikke kunne synge - man skulle næsten tro, at de havde ondt i maven eller noget... Vi flygtede derfor til endnu en lille paradis Ø en af dagene. Liiidt badeferie skal der til, da vi jo gerne skal have lidt farve, når vi rammer DK om en lille uge... 

Vi flyttede fra byen (og larmen), ned til et fint og hyggeligt hostel lidt ude for byen, men men men et stenkast fra stranden og lufthavnen. Her er dejligt og fredeligt, meeeeen lidt action skulle der til... Vi begge havde længe gået og snakket om at skulle få lavet en tatovering her på rejsen, som et minde om den mest fantastiske beslutning vi har truffet, at tage ud på dette smukke eventyr. Nu var tiden kommet, hvor vi ikke længere har store problemer med solen og badning. Så nu skulle det være. Efter skrig, skrå og en hylende dum lyd lige til at få mareridt af er udkommet nu blevet til to smukke bedårende "tegninger" på hver vores arm. Sorry family! ;-) Vi er nu på vej ud og få en sejrs-drik med vores nye søde tatovør-homies. 

Afslapningen har været skøn for os, da vi i morgen skal til vild storby i Singapore. Her tager vi for alvor hul på det aller aller sidste kapitel i dette fantastiske eventyr. 

Vi ses meget snart nu! I næste uge!!! 

Knus fra os, som glæder os meget til at se jer alle igen.