Hej fra en glad pige.
Dette indlaeg, omhandler noget af det, jeg har fundet aller mest spaendende og fantastisk, paa hele min rejse ind til videre.

For lidt over en uge siden, begyndte vores eventyr ud til Australiens Outback. Jeg havde glaedet mig helt vildt, og blev BESTEMT ikke skuffet! Det skal ikke vaere en hemmelighed, at jeg er en sucker for vilde udsigter, om det saa er by, land, bjerge, marker, bygninger- whatever. Jeg bliver let imporneret af saadanne ting, saa derfor havde jeg vilde sommerfugle i maven, da dagen kom, hvor vores 6 dages tur begyndte.
Vi starter med at blive hentet af vores bus og vores guide Sid. Vi koerer lang tid, men holder mange stop. Blandt andet ved Devils Peek, et mindre Bjerg paa 697 meter. Haard men hyggelig vandretur og fantastisk udsigt! Allerede her er jeg ellevild, det griner Sid af, for det bliver aabenbart SAA meget smukkere, jo laengere op i landet vi kommer i loebet af de 6 dage. Foerste dag overnatter vi under aaben himmel (ligesom alle de naeste 5 naetter), vi laver laekker aftensmad paa grill, nogle leger vandkamp, da det er stegende varmt! Laengere ude paa aftenen, blev det dog paent koldt, saa vi startede et hyggeligt baal og sov ved siden af det, med masser af toej paa. Det skulle saa vise sig at vaere den eneste "kolde" nat. Naeste morgen er tidlig, og da jeg lige faar fjernet ilerne fra brudsebaddet, skal vi ellers "on the road again". Vi koerer mod Cooper Pedy, en total mine by, som er hjem for 80 % af alle verdens opaler. Vi faar rundvisning inde i en mine, og faar af vide af 60 - 70 % af byens indbyggere bor i miner. Hvad sker der lige. Haha. Byen er desuden ogsaa hjem for flere end 50 forskellige nationaliteter. Det siges at der er her man kommer, hvis man skal stikke af fra noget (det er der tydeligvis mange der har skulle!), fordi det er saa totalt oede. Vi fik en masse sjov info, inden vi selv skulle "tjekke ind", i vores mine. Haha. Det var virkelig dejligt at sove inde i minen faktisk, da det var 39 grader udenfor, den dag. Og det var endda en kold dag, normalt er det 45-50 grader! Puuuuha!!! Hedeslag for alle pengene.

Efter vi havde smidt taskerne i hver vores "4-mandsvaerelser" (rum adskildt af gardiner), skulle vi skynde os ned og hente pizza og derefter gaa en tur ned til et kaenguru-boernehjem. Hvor soedt er det lige? Vi kommer foerst ind i Josephine's Gallery og bliver taget godt imod af Josephine og hendes soede mand Terry, og 2 frivillige unge franske maend. Et stort flot galleri, med masser af smukke ting man sagtens kunne taenke sig at koebe, men der ikke liiiige var plads til i rygsaekken. Vi gaar lidt rundt og hygger sig og kigger, mens vi spiser vores pizzaer. Terry har fortalt os, at vi ikke skal spise skorperne, da kaenguruerne elsker det og vi skal forkaele dem lidt i aften. Saa kommer vi endelig ud i haven til de soedeste dyr. De 2 franske drenge, Sid og Terry sidder og fodrer dem med maelkesutteflasker, mens Terry beretter glaedeligt om kaenguruernes fortid og nutid. Hvordan de henter dem fra marken naar deres foraeldre er blevet koert ned af lastbiler, hvordan de sover i deres egen seng, saa Josephine ind i mellem, bliver noedt til at sove paa gulvet. Haha!

Paa et tidspunkt henter Terry den helt lille baby kaenguru med ud. Ej men altsaa, magen til nuttethed, skal man lede laenge efter. Den bor i en lille "lege-kaenguru-pung". Et lille lyseroedt toerklaede. SAA soedt!

Alle er i et straelende humoer, da vi forlader boernehjemmet, treatheden efter den lange dag er lidt forsvundet, og mange er klar til at feste. Dejlig aften. Hvor fedt er det lige at sige man har vaeret paa kaenguruboernehjem og festet og sovet i en mine, paa samme dag.

Dagen efter skulle vi have vaeret ude ved et sted der hedder The Breakaways, men folk var ikke lige heeeelt med paa at staa op kl 5 alligevel. Hvad mon det kan skyldes... Vi saa det alligevel, dog bare uden solopgangen. Men smukt var det stadig! Et sted der engang for 70 millioner aar siden, var fuldstaendig daekket af vand. Totalt oerken agtigt omraade i dag, og alligevel er det hjemsted for en masse forskellige indfoedte dyr og planter. Saa sejt sted.
Vi koerte dog forholdsvis hurtigt videre, da vi jo var paent meget for sent paa den... Men det var ogsaa ok, for hvad der ventede var Uluru og Kata Tjuta. Der kommer naermest taarrer i mine oejne og klump i halsen bare af at taenke paa det, saa fantasktisk var det virkelig. Jeg foeler mig saa velsignet, over at have oplevet alle disse fuldstaendig fantastiske steder, det giver virkerlig en indsigt i landet og naermest et nyt livssyn. Jeg vil virkelig raade, med hele mit hjerte, alle der tager til Australien, at huske at tage en tur ud i outbacken. Ikke bare er det absolut noget af det smukkeste, man nogensinde kommer til at se med oejnene. Men det er bare langt fra kun oejnene der oplever det hele. Det er oererne. Alle fuglene, vindene, historierne om Aboriginal kulturen, det er foelelsen, lugten og smagen af den totalt rene og uforurenede, ikke-oedelagte lugt der findes.

Naa! Nok foelelser for denne gang!

Da vi ankommer om aftenen til Ayers Rock Resort Camp Ground, naar vi kun lige at ane solnedgangen over Uluru, kaempe stenen/bjerget! Flot. Igen. Vi finder vores swags frem, en slags rullemadres, man ligger paa jorden. Sovepose indeni, hvis det ikke var alt for fuldstaendig vanvittigt varmt!! Eller hvis man ikke ville blive aedt af myrer og andre kryb.

Tidlig morgen igen, og vi koerer ud i den store national park, der baade rummer bl.a. Uluru og Kata Tjuta. I denne omgang saa vi Kata Tjuta. Kata Tjuta er en gruppe af 36 kaempe sten, og oversat fra aboriginal sprog, betyder det "many heads". Fantasktisk. (Foeler jeg har et mindre overforbrug af det ord lige for tiden )

Jeg kan desvaerre ikke fortaelle saa meget historie om stedet, da det er hemmeligt. Vi fik kun historier om hvordan det er opstaaet geografisk, da man proever at bibeholde det kulturelle for alle aboriginalsne, som stadig bruger det til visse spirituelle ting og sager. Vi gik en lang tur rundt omkring i omraadet, og fik virkelig fanget den spirituelle stemning stedet indebaerer.

Puuh.... Undskyld, dette indlaeg bliver vist lige langt nok hva.. Haaber ikke i keder jer!

Efter vi havde set dette underskoenne sted, tog vi hjem til campen i timerne kl 12-15:30, da det var saa vanvittigt varmt. Efter vi havde faaet hjemmelavede kaenguruburgere (lidt ironisk...), tog vi ud og Uluru. Men kun en lille smugle af den, da vi dagen efter selv skulle gaa den 10 km lange tur omkring hele stenen. Vi fik sindssygt mange spaendende beretninger om aboriginal kulturen mens vi saa paa den vildeste skabning af en kaempe sten. Vi koerte herefter ud til et "look-out", for at se solnedgang. (Vi kan godt lide sol op- og nedgange!). Vi var ikke de eneste der havde faaet den ide... Minimum 20 andre turbusser holdt paa parkeringspladsen, saa der var lidt traengt, men stadig hyggeligt.

Efter en nat, hvor jeg virkelig havde valgt et daarligt sted at ligge min swag, kaempe roedt oerken sand over hele mit hovede og overkrop, der jo laa udenfor swaggen, da det var saa varmt, skulle vi til en forandring ud (samme sted som solNEDgangen aftenen foer), ud at se solOPgangen over Uluru mens vi spiste morgenmad. Rigtig hyggeligt, men desvaerre bare for mange skyer til solopgangen var helt flot.

Lige fra morgenstunden, skal vi ud at gaa den 10 km lange tur rundt om stenen. En af de flotteste ruter jeg nogensinde har vaeret paa. Der kan marguritruten hjemme i DK, sgu godt pakke sammen.

Da vi er godt udmattede, skal vi igen ud at koere bus, denne gang i retning mod Kings Creek Station, hvor vi har faaet af vide der er pool, det var meget populaert! Dejligt sted, igen midt ude i absolut ingenting. Fedest. Totalt frihed. Da vi koerte i bus, kunne der snildt gaa over 2 timer, foer der overhovedet var toiletter. Saa oede. Vi ankommer, og alle har travlt med at gaa i poolen, foer vi overhovedet faar pakket ud. Jeg bliver ogsaa lokket med at den gode stemning. Vandet var dejligt, rent og afkoelende. Dog ikke rent ret laenge, da 2 andre busgrupper, hurtigt stroemmer til og til sidst kan jeg ikke engang se hvad for en farve mine badebukser har under vandet. Ad haha, Saa er det op! Da det var vores sidste aften i totalt oedemark (vi havde en aften mere sammen, men der sov vi paa hostel I Alice Springs), var vi alle i godt humoer. Baal, oel, hygge og glade mennesker. Nogle faar selvfoelgelig den ide, at vi skal natbade, og saa tillokkende, som det IKKE lyder, skulle jeg selvfoelgelig med... Jeg gaar ned som den sidste, da jeg endelig faar slebt mig ned i badetoejet.. Jeg fortryder dog hurtigt og synes at vandet er meget koldt og ulaekkert. Men hvad tror jeg selv, selvfoelgelig skal jeg i, om det saa er paa den ene eller anden maade. Saa Sid, vores soede guide, kommer op og vil baere mif, for derefter at kaste mig i. Og hvis det er noget jeg hader, saa er det at blive baaret. Jeg er forhelvede ikke nogen baby. Saa jeg strider selvfoelgelig imod, Sid ryger totalt ud af balance og falder foerst selv ned paa ryggen og jeg ryger forover paa fliserne, og det eneste jeg naar at saette af med, fordi jeg holder fast i ham, er mine taender. "Indsaet rigtig rigtig mange bandeord, afslut med AV!"

Det resulterede en en ret sur Maria, en ked Sid og en KAEMPE laebe og KAEMPE tandpine.. Heldigvis skete der ikke mere end slaget, ingen loese taender, dog stadig ret meget tandpinge i venstre fortand, men jeg giver det lige et par dage endnu. Jeg er ok, igen. Living life on the edge, lol. Natten var alligevel god, for jeg ville gerne have en sjov aften, naar det jo nu var den sidste i rigtig oedemark.

Naeste dag skulle vi egentlig have sovet laenge (til kl 7:30), men jeg vaagnende selvfoelgelig kl 5:30, man bliver efterhaanden vandt til at have underskud af soevn. Vi tog saa ud til mit nye yndlingssted; Kings Canyon. Jeg vil naesten lade billederne af albummet tale for sig selv, men saa alligevel ikke. Vi starter med at gaa op af en bakke der hedder Heartattack Hill, ikke saerlig betryggende alligevel... Men vi klarede den, og sikke heldige vi var. For hold nu op......... Smukke smukke smukke udsigt. Masser af seje planter, med alle mulige seje funktioner, medicinsystemet kunne virkelig laere noget! Det er svaert noglegange at forestille sig, at aboriginal folket kunne overleve, men saa ser man alle de her impornerende ting, klogt folk!

Efter den 3,5 timer lange tur tager vi lige hurtigt tilbage til campen og faar frokost, og saa er det ellers bare 5 timer lang tur til Alice Springs. Da vi endelig ankommer til vores hostel, har vi lige 40 minutter foer vi skal afsted igen og spise og drikke oel. 6 piger om 1 bad, ikke smart. Jeg badede paa to minutter, og da jeg amkom paa restaurenten/baren/diskoet, opdager jeg mit ben faktisk stadig er bestidt. Haha. Her havde vi ellers en rigtig god aften, det var en god maade at sige farvel til Sid og de 4 andre piger, da ogsaa havde vaeret sammen med os, i de sidste 6 dage.

Op og flyve til Sydney! Wuhuu!

Vi ankommer til Sydney. Virkelig den ene yderlighed til den anden. Haha. Stor by! Nogle af os vaelger at tage ned og spise i Chinatown, laekkert. Vi tager derefter alle sammen paa bar og hoerer liveband, og danser som aldrig foer. Hold nu op. Der var virkelig traeng til bad inden man gik i seng. Haha.

Naeste dag er det sightseeing! Sydney tower. Syg udsigt. Godt nok en anden en vi har vaeret vandt til, de sidste 6 dage, men stadig urolig impornerende! Efter det, tog vi til ned til botanisk have, som langsomt foerte os ud til vandet, hvor udsigten denne gang blev til Opera Huset og Sydney Harbour Bridge. Fantasktiske bygningsvaerker!!!! Sjovt at se det saa taet paa, min droem er lidt, naar jeg skal tilbage til Sydney til Nytaar, at se en opera. Det kunne virkelig vaere den ultimative oplevelse. Men... Money money money.....

Det var desuden Annie fra gruppens foedselsdag, saa vi skulle selvfoelgelig ud igen. Laekker mad, laekker oel paa Darling Harbour. Hyggeligt sted!

I dag, den sidste dag i Sydney for denne omgang, har jeg sovet lidt laenge (begraenset hvor laenge, naar man deler vaeresle med 7 andre piger, der ikke noedvendigvis vil sove laenge...) Alle de andre tog paa stranden, men jeg taenkte at vi ikke rigtig skal lave andet det naeste lange stykke tid, saa jeg ville hellere tulle lidt rundt inde i den dejlige by. Laa og hyggede i Hyde Park, hoerte god gademusik og fik laekker milkshake og sandwich. Det har virkelig vaeret rart med en dag for mig selv, eller bare 6-7 tmer... Det er meget, som i meget meget, med saa mange mennesker HELE tiden. Saa jeg vaerdsaetter virkelig mine Mariatimer. ;-)

I morgen tildig kl 6:45 gaar bussen ud til Byron Bay! Wuhuu! 5 dages surfing undervisning venter forude! Spaendende, det skal nok blive til flere blaa maerker til samlingen, men forhaabentlig ikke flere tand-afskraekninger. Haha

Hvis I kom igennem det hele, giv jer selv et klap paa skulderen.

Ill be in touch.

Knus Maria