Hej!

Saa er der livstegn fra Anne B.

Sidst jeg var med herinde var vist i Nepal for 1,5 maaned siden, saa nu er det vist ogsaa tid til at fortaelle lidt om hvad jeg laver.

Efter at Maria var taget paa boernehjem i Nepal rejste jeg til den osetlige del af Nepal, naermere bestemt Lukla, hvor turen mod Mt Everest Basecamp starter.

I to uger gik jeg dag ud og dag ind i nogle af de smukkeste omgivelser her paa jorden. I hvert fald efter min mening. Store klippestykker, isgletchere, enge og sandede stier alt sammen omsluttet af hvide bjergtinder og gennemborede af kilder og floder. Jeg ville gerne vise jer en masse billeder, men det maa lige blive en anden gang.

Landskabet er gennemgaaende meget golt. Men kommer hurtigt op over traegraensen, som vist er omkring 3500 meter, og derfor er det ogsaa et utrolig koldt omraade. Det bliver hurtigt moekt, og de fleste naetter overnattede vi i ca 4 graders varme.. Soven man med nattoej om vinteren i Danmark snakker vi typisk pyjamas og evt sokker. Lad mig kort beskrive nattoej i Himalaya:

- undertoej, uldundertoej, uldsokker, fleecetroeje, halsedisse, halstoerklaede, hue, vanter paa kroppen. Udenom en fleecelagenpose, en sovepose og til sidst to vattaepper. Hvis det er rigtig kolde, ligger man to i samme seng. Saa simpelt holder man varmen..

Lad mig ogsaa kort indskyde, at man ikke har lyst til at tage toejet af i den kulde samt, at der kun er koldt vand (som i IS-kolde vand). Med andre ord: intet bad i 14 dage.

Det er svaert at billedeligtgoere saadan en tur paa skrift, saa jeg vil noejes med at sige, at det har vaeret en af de stoerste fysiske og psykiske udfordinger i mit liv, og jeg ville oenske at alle kunne opleve den smukke natur og ikke mindst den energi det giver en at vaere ude i den frostklare luft hele dagen, samtidig med at man skal kaempe mod kulden stort set hele doegnet. Det var vildt interessant at opleve.

Efter ca 8 dages gang kom vi frem til maalet, Basecamp, som et udgangspunket for alle ekspeditioner mod toppen af Mt Everest. Altsaa er det det hoejsete punkt man kan naa uden decideret at skulle klatre og bruge udstyr. Basecamp ligger i 5356 meters hoejde, og vi naaede det ca en time foer solen gik ned. Det betoed at vi havde ca en times gang i moerke tilbage igen, men samtidig en time med udsigt til en henrivende solnedgang over Everest og de omkringliggende bjerge.

Dagen efter blev vi tilbudt at bestige et af nabobjergende i 5555 meters hoejde. Altsaa hoejere end Basecamp og noget mere kraevende, da vi skulle igennem et haardere taerren end "stierne" til Basecamp. Det var vi to, der sagde ja til. Maalet med turen op af Kala Phatar, som bjerget hed, var at se solen staa op over Everest.. Saa op med os kl 04.00, paa med pandelamper, uldtoej og saa op af bjerget i selskab med en shepa (en lokal baerer/guide).

Efter 2 timers gang naar vi toppen, og en foelelse af lykke breder sig i kroppen. Dels er udsigten helt vildt fantastisk, og solen farver baade himlen og bjergtinderne roede, og dels er det ubeskriveligt fedt at naa en bjergtop. Men stejne klippeafgrunde (ca 100 m) paa hver side, sidder vi kl. 06.15 paa en smal klippetop og deler frossen chokolade og isklumper fra vores drikkedunke.

Alt i alt ubeskriveligt.

Efter turen til verdens tag har jeg taget afsked med Nepal og er taget til Indien. Som nogle af jer ved, ledte jeg med lys og lygte efter en af rejse rundt i Indien sammen med, og da en af de drengene fra den danske gruppe tilboed at rejse med, sagde jeg selvfoelgelig ja.

Saa nu har Mathias, som han hedder, og jeg rejst rundt her i Indien i snart en uge. Vi startede i Gohrakpur, tog til Lucknow, videre til Varanasi og er nu i Allahabad og paa vej videre mod Agra.

Indien er et meget kontrastfyldt land. Her er smuk natur, varmt og utrolig laekker mad, men samtidigt ogsaa stoejdende og kaotisk. Det er et land, der skal opleves, men samtidig ogsaa et sted, man ved man ikke skal tilbage til lige med det samme.

I Gorakpur taler de ikke engelsk. Og i Varanasi baerer de doede folk rundt i gaderne. Samtidig holder de lysfest over hele landet og hygger sig med chai-te paa hvert et gadehjoerne.

Jeg har det rigtig godt her, og det er skoent at rejse paa tomandshaand. Vi tager en dag af gangen og bestemmer os mere eller mindre i loebet af dagen for hvor naeste stop skal vaere. Det er en meget anderledes og fri maade at rejse paa, og det er helt klart en fantastisk maade at opleve Indien paa. Indien er kaempestort og der er saa mange ting at opleve. Heldigvis har vi moedt hr. Lonely Planet paa vores vej, og det er i sandhed en god hjaelp.

Jeg vil gerne vise jer billeder herfra, men de ligger alle paa Mathias kamera, saa det maa vente lidt!

Jeg har det rigtig rigtig rigtig godt, og jeg nyder det saa meget her. Jeg haaber at I alle ogsaa har det fjong, og tak fordi i laeste med.

Mange kaerlige hilsner fra Anne