Profile
Blog
Photos
Videos
Vækkeuret ringede kl 3 og kl 4 sad vi i en taxa på vej mod lufthavnen - vi skulle flyve 06.30 og 3 ½ time senere dukkede først Sydneys forstæder op og måske til ære for turisterne slog piloten lige et sving omkring Habour Bridge og operahuset, som vi så i morgendisenJ
Det tog laaang tid at komme gennem paskontrol og immigration, drengene var trætte - og det var vi også, men lidt over 10 stod vi på vores hotel, der lovede, at vi ville kunne komme ind på vores værelse i løbet af et par timer. Asger var faldet i søvn i taxaen og synes bestemt ikke, at det var en god ide at, at vi skulle finde os en restaurant of få lidt morgenmad, men med lidt overtalelse gik det.
Vi holdt et pat timers siesta inden vi gik en tur ud i byen, der var lun og solrig. Vi bor midt i chinatown og med 15 minutters gang ned til Darling Habour - det er rigtig fedt. Vi endte netop i Darling Habour, som til vores store begejstring var ved at gøre klar til julefejring - the Ozzie-way - mere om det senere!
Der er bygget en del til og om, siden Carsten og jeg var her sidst i 1999, hvor de var ved at gøre klar til Olympiaden, bl.a. er der bygget en kæmpestor og fantastisk lækker legeplads, med både sand, vand og klatreleg - vandet skulle Jens selvfølgelig plaske i, så vi havde en våd ung mand med os derfra. Is, cola og vin ved havnefronten senere dryssede vi hjem igen - julefejringen ville fortsætte om aftenen med julemandens ankomst - og det ville vi gerne se. Så vi mente, at endnu en pause til de trætte ville være en god ideJ
Det var en god ide, for mangen til festlig aften skal man lede længe efter. Vi spiste først aftensmad nede i en foodmall her i Chinatown og fortsatte så ned til havnen, hvor der var et hav af mennesker samlet omkring vandfronten, hvor der først var optog langs vandet med nisser, kameler og juleslik (!) og efterfølgende julemandens ankomst - på jetski! Festlighederne sluttede med et fantastisk fyrværkeri ude på vandet - og vi var enige om, at det var vældig pænt af australierne at arrangere alt dette på vores første aften i Australien.
- comments
Grete Brænder Det ser spændende und, det ser også ud til I nyder der. Her i Ollerup er alt vel, Vi skal lige have en lille storm på torsdag. Lakrids har det godt vil gerne en tur ind og sove i vasketøjskunven. Vh fra familien Brænder