Fredag morgen spiste jeg morgenmad sammen med Rick imens Daniel sov pga. han havde haft en hård nat i Vegas og skulle sove rusen ud :). Jeg fortalte Rick lidt mere omkring vores planer, og han foreslog, at vi kørte til Zion nationalpark i Utah istedet for til Yosemite. Rick ville kunne vise os rundt i Zion, hvis vi havde lyst til det. Da Daniel vågnede, eller det vil sige, at jeg vækkede ham, fremlagde vi forslaget for ham, og han var frisk på det. Vi fik pakket bilen og kørte efter Rick ud til hans bror, som bor i en trailerpark. Meget specielt. Vi skulle aflevere Ricks bil, og hente nogle af hans ting, og så skulle han køre med os. Ricks bror var ikke hjemme, men det var hans far Dave. Dave var virkelig interessant, og vi snakkede længe med ham. Rick pakkede bilen imens, og snakkede med sin kammerat. Da vi kørte, lovede jeg Dave, at vi ville sende ham et postkort. De fletste amerikanere bliver meget forbavset og forbløffede over, at vi kan rejse i et halvt år - og undrer sig meget over, hvordan vi har fået råd til det. Vi tog afsked med Dave, og satte kursen mod Zions national park.

På hele bilturen fortalte Rick os en hel masse. Han interesserer sig utrolig meget for historie, og han har nok givet os nogle af de bedste historie timer nogensinde. Han har arbejdet for USAs airforce som Russisk oversætter. Ret spændende. I det hele taget har han en spændende personlighed og det var fedt at have en til at fortælle om de forskellige ting.

Ved aftentid kørte vi ind på et lækkert hotel med pool og boblebad. Skønt efter en hel dag i bil med(for nogens tilfælde) tømmermænd. Næste dag havde vi en times tid til Zions national park.

Natten til lørdag valgte Daniel at skubbe mig ud af sengen hele to gange - han var bestemt ikke nogen populær herre :)

Vi kom op i forholdsvis god tid og fik gjort os klar til at køre til Zion.

Heldigt for os, var der Militærveterandag, hvilket betød, at vi kunne komme gratis ind i nationalparken = $25 sparret :)

Vi havde bestemt os for at tage hiket op til et punkt der hedder Angels Landing. De gamle indianere troede på, at det var der englene boede når de kom til jorden. Bjerget gik lidt ligesom et V og man kan derfor godt sige, at der var to høje bjerge med et lavt bjerg imellem. Det kan ikke beskrives med ord. Det skal opleves. Det tog os fem timer at komme op og ned igen. Den sidste del af ruten bestod af klipper - uden en sti at gå på. Vi skulle klatre på klipperne! Der var dog heldigvis sat kæder i klippevæggen, til at holde i - men det er stadig ikke meget sikkerhed, når man faktisk kravler rundt næsten helt ude ved afgrunden. Det var virkelig skræmmende. På et tidspunkt kunne man se ned til begge sider på én gang - så smal var klippen. GYS !

Det gav dog et adrenalin kick da vi nåede toppen - det var så fedt. Og som Baby i Dirty Dancing ville have sagt det: "You are WIIIILLD!! Det synes jeg helt bestemt at vi var. Imens vi stod på toppen og beundrede udsigten, ramte en lille snestorm os - og dette gjorde bestemt oplevelsen endnu mere fed.

På vej ned, så vi et skilt som vi ikke havde set på vej op - på skiltet stod der, at der var 6 der var døde på den sidste del af hiket siden 2004. Det er altså mange mennesker. Havde jeg læst det inden vi begav os op ad klipperne, havde jeg nok ikke taget turen hele vejen op.

Daniel og jeg er begge enige om, at kommer vi til flere steder hvor vi kan tage på sådan en tur - så GØR VI DET!! Vi har bestemt heller ikke fortrudt at vi droppede Yosemite. For Zions røde og orange bjerge, træer og natur var så smukt!

Det var fedt at opleve en lille snestorm, for så at se hvordan solen brænder igennem skyerne. driver dem væk og omfavner nogle af bjerene med varme solstråler og henlægger andre i skygge. Det er smukt at se, hvordan skyggerne danser hen over bjerenge - det kan så absolut ikke beskrives med ord.

Og på en måde er det svært at rumme sådan nogle fantastiske naturfænomener som Grand Canyon og Zion - det er så imponerende hvad naturen kan gøre, og man føler sig pludselig så lille midt i dette store, smukke og forunderlige mysterium af bjerge.