Fra Zion til San Francisco

Da vi var færdige med at hike i Zion, kørte vi hjem til Rick. Han bor i en by kaldet Provo. Vi kørte ind forbi hans mor på 75, som stadig var på arbejde i Macy's parfumeafdeling kl 21.30(det er jo vanvittigt)for at hente nøglerne til det blå hus - det kalder de det hus som Rick bor i. Hun mente ikke, at det var et sted han kunne tage os med hen, især fordi det rodede, vi sagde at det ikke gjorde spor, og at vi blot var glade for at have et sted at sove.

Da vi nåede hen til det blå hus, fortrød jeg så vitterligt. Der havde ikke været varme på længe, så huset var virkelig fugtigt, og VIRKELIG koldt, for det havde lige sneet(så vi har også oplevet sne i det store USA) . Jeg kan sagtens leve med kulde og fugt, selvom jeg ikke synes, at det er rart, meeen, det som jeg ikke brød mig om var, at der lå gamle pizzaskorper, affald, beskridt tøj, beskidt sengetøj, afklippet hår på hele badeværelset, der var i det hele taget MØG BESKIDT over det hele - på den virkelig ULÆKRE måde.

Jeg ved godt, at jeg lyder vildt sart og sippet lige nu, men det er jeg altså ikke - der var virkelig bare rigtig ulækkert der - det synes Daniel også. Men vi var stadig glade for at have et sted at sove.

Søndag morgen skulle vi hente Ricks søn, Ryker, han var hos hans mor. Sød lille gut. Daniel og jeg besluttede os forat køre videre hen på eftermiddagen.

Da vi først kom på motorvejen, gik det bare ligeud i de næste mange timer. Aldrig har jeg dog set en vej gå så lige - ingen sving, ingenting, bare ligeud! Heldigvis med et fantastisk smukt landskab udenfor.

Sent søndag aften nåede vi Reno. På mange måder minder Reno om Las Vegas, den er bare ikke lige så stor og kendt- men den er også stopfyldt med kasinoer.

Vi skulle dog bare overnatte. Mandag morgen skulle vi prøve at vaske tøj i en møntvask for første gang - det gik nu egentlig meget godt. Jeg synes dog ikke at tøjet blev ordentlig rent - men vasket blev det da.

Planen for mandag var at besøge Lake Tahoe for derefter at køre videre mod SF. Lake Tahoe er nok den største sø jeg nogensinde har set. Den var koloenorm stor. Og smuk - Omringet af flotte bjerge med sne på toppene. Lake Tahoe er også et kendt skisportssted, men der var desværre ikke faldet nok sne til at vi kunne tage en tur på ski.

Jeg kørte hele vejen fra Lake Tahoe og til 20 min før SF.(Jeg var ret stolt) Vi besluttede os for at holde ind og overnatte. Jeg var ret udmattet efter at have kørt - det kræver stor koncentration, når der ligepludselig er fem/seks baner at holde styr på, især fordi man gerne må overhale indenom herovre, så bilerne kommer på begge sider af en. Da vi kørte i bjergene stod solen flere gange på en sådan måde, at det faktisk var umuligt at se vejen.Det var vildt ubehageligt!

Tirsdag begav vi os ud forat finde Muri Nationalpark, som indeholder Big Red Wood skoven. Det er de højeste redwood træer man kan finde der. De er højere end både Eiffel Tårnet og Frihudsgudinden = De er KOLOENORM GIGANTISKE høje. Hold nu helt K... hvor følte vi os små da vi gik rundt inde i skoven.

Vi valgte at følge en anden sti end først planlagt. Stien førte os op over trætoppene, lad os sige det sådan; vi fik varmen begge to.(for der var virkelig langt op - hav i mente, at vi gik helt nede ved bunden af træerne - som jo er højere end Eifeltårnet - og helt til toppen) Da vi nåede toppen var der et udsigtspunkt, hvorfra man kunne se ud over noget af skoven og ud til havet. Meget smukt. Vi satte os på en klippeblok, og spiste vores medbragte frugt, før vi begyndte på nedstigningen af samme sti.

Da vi kom ned belv vi enige om at følge den tur som vi først havde planlagt. Puhaaaa... VI gik og gik og gik. Op og ned, og op igen. Og det er altså ikke bare små hyggestigninger som hjemme i DK, det er stejle og anstrengende stigninger, som rigtig kan mærkes i røvballerne og lægmusklerne :)

Da vi langt om længe kom ned til bilen igen, satte vi kursen ind mod San Francisco by. Og wow. Indtil videre, er San Fransisco min yndlingsby - jeg synes virkelig at den var flot. Vi krydsede Golden Gate Bridge, og bagved tårnede SF sig og Alcatraz ude i den ene side - det gjorde det jo så heller ikke mindre flot, at solen var ved at gå ned over havet og henlagde SF i en skygge - så flot!

Inde i byen fik vi dog lidt krise på - for det er faktisk ikke spor nemt at køre bil i en by man ikke kender, og med så mange spor, og slet ikke når GPS'en ikke helt kan finde ud af hvor den vil hen.Vi kørte efter den nærmeste MC D, for at kunne få internet, således at vi kunne finde et hostel. - så vi fik også overstået aftensmaden. Vi var på MC D i tyve min., hvad tror i det kostede os at parkere i den tid?? Ingen gæt??? $6 for tyve min! HOLD NU K..!

Vi var begge trætte, og de hostels vi havde fundet på Mac D var fuldt bookede. På et tidspunkt kørte vi forbi noget der ligende et hotel, så vi fik holdt ind til siden forholdsvis hurtigt efter - hvilket vil sige at jeg "kun" skulle gå halvanden blok, og forbi en ubehagelig gruppe af sorte, muligvis hjemløse, men ihvertfald hashrygende, højrystende og påtrængende mennesker(jeg gik alene fordi Daniel skulle blive i bilen - vi ønskede ikke at spilde flere penge på unødvendig parkering) Jeg kom hen til "hotellet" og undrede mig over at døren var låst. Der lød en høj knirken, og låsen sprang op. Jeg gik hen til damen bag skranken, - det viste sig så at være et kvindehjem. Imens jeg taler til damen bag skranken, ringer hendes telefon. Imen hun snakker i telefon, er der en afkvinderne fra hjemmet, som begynder at snakke med mig. Hun vil gerne bede for mig, for min rejse. Hun taler længe om Jesus og hans frelse. Jajaaa. Da damen bag skranken endelig er færdig med at tale i telefon, forklarer hun mig hvor jeg kan finde et hotel og jeg skynder mig videre. Hotellet har selvfølgelig kun Dronningesuiten tilbage med boblebadet og hele balladen - vi takkede derfor pænt nej tak, og fortsatte vores søgning.

Langt om længe, fandt vi et "Days Inn" hvilket er samme kæde som de hoteller vi har været på i Las Vegas og Reno, lige på Lombard ST - ca 20 min gåtur til Fishermans Warf. Så et lækkert og roligt område - og slet ikke skræmmende som Down Town. Selve hotellet var dog temmelig dyrt - men vi blev enige om at de penge ville vi gerne give. (og temmelig dyrt var $60pr mand, pr nat - det er pænt mange penge i vores stramme budget.. Men mon ikke det går. ?? Det håber vi! For ellers har vi jo ikke(som min mormor ville sige det): ruttet med pengene.