Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til BKK meget tidligt om morgenen d. 13 marts. Vi var for mange til at tage en taxa, så vi blev nødt til at splitte os op. Da vi kom hen til New Road Guesthouse(det hostel vi havde boet på inden trekket), gik vi op på rooftop'pen for at sove lidt. Desværre blev vi voldsomt angrebet af myg. Jeg var "heldigvis" så udmattet, at det lykkedes mig at falde i søvn. Da jeg endelig fik øjne igen, gik jeg ned for at få mig noget morgenmad. Kirstine kom og satte sig hos mig. Vi blev enige om, at vi ville fortælle om vores utilfredshed over turen - vi havde ikke fået hvad vi var blevet lovet. Den danske sælger beklagede, og så gjorde hun ikke meget mere ved det. Jeg fremsatte min stærke utilfredshed og den ubehagelige følelse jeg havde fået, da jeg så hvordan mahut'en havde lavet en revne i elefantens hoved(ved at have slået den) man skal slå meget og hårdt for at få en elefant til at bløde. Det var ikke spor rart at sidde der og "brokke" sig - men jeg burde slet ikke have været med på den tur - for alt hvad jeg ville var at sidde bag ørene på elefanterne(som den danske sælger LOVEDE højt og helligt at jeg kunne) og så måtte jeg ikke! Samtidig havde de også lavet at vi om dagen ville blive inddelt i mindre grupper(efter niveau - så vores hiking i det mindste kunne blive hårdt) det skete heller ikke, der var heller ikke meget riverrafting over riverraftingen, og sådan kunne vi blive ved. Det var under al kritik, og så tager de overpris!
Nå, når det så er sagt, så havde vi en super dag. Anders, Kirstine og jeg tog ind for at se den liggende Budda - Wat Po - det ældste og største tempel i Bangkok, der ligger lige syd fra Grand Palace. Der er egentlig tale om en hel by med aktive munke, pagoder og templer. Bygningerne i Wat Po, de første stammer fra 1500-tallet, kaldes også "Thailands første universitet" - særlig for lærdom om traditionel medicin. Selv på husene på vej ind til den Liggende Buddha giver tavler i murene recepter for behandlinger mod alskens sygdomme. Selve Buddha-statuen er med sine 45 langstrakte meter og 15 meters højde den største i Thailand - helt dækket af dyrebart bladguld. Den var så VANVITTIG flot - og KÆMPE stor. Vi var også inde i nogle af de andre templer. Eftersom at Anders og Kirstine allerede havde været inde Grand Palace, nøjedes vi med at gå forbi.
Jeg fik det vildt dårligt, og valgte derfor at tage tilbage til hostellet! Kirstine og Anders fortsatte deres tur rundt i BKK.
Da jeg kom tilbage til hostellet, fandt jeg Daniel, Magnus og Dion i TV-rummet, i gang med at se film! Og jeg gik derfor ned for at slappe af.
Vi gik alle ud for at spise på vores yndlings gaderestaurant, og så sagde Daniel og jeg ellers farvel. Vi nemlig med bussen til Koh Tao. Vi fandt to piger, Michelle og Stephanie, som vi kunne dele en taxa med - de skulle også til Koh Tao.
Vi kom ind til buskontoret, og fik vores billetter. Daniel gik afsted for at hæve penge, og for at finde sig noget guf. Jeg havde spurgt om han ville tage noget chokolade med, for det var det eneste som ikke rigtig satte min mave i gang. Da han kom tilbage havde han ikke chokolade med, og jeg gik selv i 7eleven. På vej derhen stødte jeg ind i Merle og Michelle, hvilket var et vildt dejligt gensyn. De skulle også med til Koh Tao - det kunne bare ikke blive bedre. Da jeg kom tilbage(med chokolade) måtte Daniel indrømme, at han ikke engang havde gidet at kigge efter det - tak for det!
En lille kakerlak rendte hen over jorden - for filan hvor gav det opstand i pigerækkerne. De skreg, hoppede op, kylede rundt med tasker - men som de "globetrotter" som Daniel og jeg er, blev vi siddende på jorden ganske afslappet. !
Bussen kom og vi steg glædeligt ind i den - parate til en hel nats buskørsel!
SOV GODT
- comments