Profile
Blog
Photos
Videos
d. 30. oktober: Las Vegas.
Allerede fra vi slår øjnene op, har ungerne kurs mod poolen. Det er fint nok, vi skal blive her i dag, og Las Vegas får først for alvor øjne sidste på eftermiddagen - eller rettere efter mørkets frembrud, hvor byen begynder at lyse igen og pulsen stiger. Og så kan det også være, at de kan få deres pool-lyst styret!
Efter at vi har spist morgenmad og jeg har vasket tøj, beslutter jeg at tage med bussen ud til en outlet i udkanten af byen. Klavs bliver ved poolen for at lege livredder. Jeg kommer omsider ud til outlet'en, farer rundt i et par butikker, hvor jeg bl.a. redder mig nogle gode jeans fra Banana Republic.
Tilbage igen ved campingpladsen afløser jeg Klavs, der gerne vil en tur ud i byen på egen hånd - ungerne vil i poolen igen.
Sidst på eftermiddagen er ungerne næsten ved at være opløste af at ligge i vandet det meste af dagen, og det, der antagelig er klor-eksem begynder at indfinde sig i huden på deres ansigter, så nu skal de altså op ad det vand, og det er også snart ved at være tid til en tur i byen.
Vi starter med at se et akrobatiknummer i Circus-Cirkus. Derfra forsætter vi ud i den totalt crazy og kogende by - det er lørdag aften, og det er Alle helgens aften, så der er rigtig mange, som er klædt ud i de mest fantasifulde dragter, bl.a. møder vi paven, find Holger, Mario og Luigi, hele holdet fra Top-gun, sexede kvindelige politi-betjente, en ret overvægtig mand i en sexet paillet-kvindeundertøj og meget, meget mere. Stemningen er helt ubeskrivelig - den skal simpelthen opleves!
De forskellige hoteller har forskellige temaer, der er fx Paris, Venedig og New York, der er Caesars Palace, der er et eventyrslot og der er Skatteøen. Uden for sidstnævnte ser vi et show, der handler om, at sirener og sørøvere kæmper mod hinanden. Indholdet er tyndt og handler vist mest om at vise de skønne letpåklædte sirener frem (Kristian spurgte da også: "Hvorfor har de ikke noget tøj på?" Tjaa…), men showet er flot med fyrværkeri, lyseffekter osv.
Vi spiser på en skøn restaurant, der har terrasse ud til "The strip", så vi kan følge med i det hele, og vi kan se over på hotellet "Bellage", der hvert kvarter kører et show med kæmpe springvand og vulkanudbrud.
Klavs og jeg kunne være blevet der hele natten, det er helt ubeskriveligt fedt. Vi begynder allerede at tale om at tage der over en fire-fem dage engang til forår-sommer - uden børn, så vi kan fare rundt hele natten og se nogle af alle de fantastiske shows, som byen byder på. Så vil vi bo på Caesars Palace! Bare ærligt, at det er sådan en lang flyvetur.Ungerne bringer os tilbage til virkeligheden. De er trætte, og nu vil de gerne hjem. Det sidste stykke hjem til camperen bærer vi Agnes og Kristian, som er faldet i søvn. Selvom byen fester videre, må vi sige godnat for denne gang, men forhåbentlig på gensyn.
- comments
Christina Hesselholt Hej! Dejligt at læse om jeres oplevelser "over there". Thomas & jeg har også været i Las Vegas, fed oplevelse & masse at se. Ikke mindst alle casionoer & måske spille lidt. Vi har også snakket om at tage tilbage. Kh Christina & Co.
morfar og mormor Kære unger. Tænk at I skulle blive så begejstrede for Las Vegas. Så var det da godt, at I ikke kørte udenom, som I havde overvejet. Vi boede engang på Ceasars Palace - ret specielt.. Mon I har mærket noget til midtvejsvalget i byen. Herhjemme kommer flere beretninger fra Nevada, hvor demokraterne er under pres, og selveste Michelle Obama har været i Las Vegas for at opmuntre støtteme til at huske at stemme. Vi får resultatet her i morgen formiddag. Vender tilbage på e-mail. Kærlig hilsen..
FIFI Herligt med Jeres begejstring. Reed gik af med sejren i Nevada, men I er nok allerede on the road to Gran Canyon. Se mail. Kram FIFI
Nanette Okey jeg synes ogsaa at der er noget fantastisk over Vegas, men for dälen en hel uge af alle steder i verden kun jer to alene - er vist nöd til at sende jer en liste med alternativer:) Dejligt at I nyder livet. Kram kram
Louise Kære Eva og Klavs Dejligt at følge med i det hele, jeg har ikke været "inde" og kigge de sidste dage, så jeg har nydt en halv times tid med de sidste dages opdateringer og smukke natur beretninger. Det lyder som om I trives fantastisk og får en masse ud af turen. Knus