31. oktober.

Vi forlader Las Vegas og sætter kursen mod Zion national Park. Kører en sidste gang ned af "The Strip", og overvejer flere gange at vende om for at tilbringe endnu en dag (eller rettere aften) i Vegas, men må samtidig se i øjnene, at det der aften-halløj ikke er noget for ungerne.

Så er vi på vejen igen. Highway' en er fascinerende, som den skærer sig i gennem landskabet. Så begynder jorden - eller måske skulle man snarere sige sandet - at blive rødt, og vi kører op i bjergene igen. Vi kører ind i Zion national Park. Vor Herre har skabt et fantastisk smukt værk, da han kreerede dette område, med de røde klipper. At området er guddommeligt smukt, mente også de mormoner, der i sin tid kom dertil, hvilket navnet "Zion" vidner om,men de navngav også andre lokaliteter med navne i samme genre, fx "Angels landing", "Cathedral Mountain", "Isac" og "Jacob".

På vej gennem parken skal vi gennem en tunnel, der kræver, at vi får eskorte, da vores camper er så stor, at den blokerer begge spor på vejen.

Vi overnatter lige uden for nabo-parken "Bryce" på en campingplads, der hører med til en Lodge, der til ungernes store jubel har en indendørs pool, som vi må benytte. Efter en tur i poolen får ungerne lov til at købe nogle indianerting. Det bliver til en drømmefanger til hver og - hjælp! tre fløjter!! Det var faderen, der gav lov! Kristian synes selv, han er stjerne-god til at spille på den - siger, det er Rasmus Seebach, han spiller. For mig lyder det mest, som når man hiver en kat i halen, og det kan man så gange med tre og putte ind i en camper på ca. 30 m2!