-Grand Canyon National Park
Eftersom vi overnattede så tæt ved Grand Canyon, kom vi tidligt ind i den kendte national park af østindgangen denne morgen.

Ved at komme så tidligt undgik vi at måtte holde i den nærliggende by, og kunne i stedet parkere lige ved Visitor Centeret i Grand Canyon Village (der ligger flere visitor centers i national parken). Her gik vi ind for at tale med en ranger - det er en genial måde til hurtigt at finde ud af hvad man bør opleve og hvad man har tid til, hvis man som os, ikke har en hel dag eller flere til at nyde parkerne.

Vi talte med en sød kvindelig ranger, som hurtigt forklarede os om de ture vi kunne vandre eller cykle samt hvordan det fungerede med de gratis busser, som man skal benytte for at komme rundt i parken - Om sommeren er det ikke muligt at køre rundt i sin egen bil hvis man ønsker at se Grand Canyon fra Hermit Road. Da vi de sidste dage havde gået en masse i de andre nationalparker besluttede vi at Grand Canyon skulle ses fra sædet på en cykel.

Vi fik lejet to cykler og med et par varme cykelhjelme gik turen ellers i gang. Den første del af turen op til Hopi Point gik forholdsvis gnidningsfrit. Det vil sige de første 4 km., men efter en stigning på 6% på strækninger kunne Pias cykel ikke mere. Kæden gik i stykker! Så vi nåede kun op til Maricopa Point, hvor vi måtte stige ombord på den gratis bus. Vi stod af ved Hopi Point, hvor vi var så heldige at rende ind i en bus fra det firma vi havde lejet cykler fra. Den var på vej op til Hermits Rest for at hente et hold som havde været på en guidet cykeltur. Vi måtte derfor vente på at bussen fik samlet dem op og kom tilbage til os med en ny cykel. Vi udnyttede dog ventetiden med at tage billeder og slsppe af.

Med en ny cykel var vi igen klar til bestige Grand Canyon. Vi fortsætte ud af Hermit Road og fik stoppet ved de mange udsigtspunkter og set Grand Canyon. Den medbragte frokost nød vi på en af de lidt større klipper med udsigt til Colorado River.

Efter en times tid med flot udsigt til Grand Canyon og det ubeskrivelige landskab nåede vi frem til Hermit Rest, hvor vi lige nåede at kigge indenfor i souvenirs butikken og ud igen før vi så en bus, der skulle køre ned til Grand Canyon Village. På hver bus er der kun plads til 3 cykler, så for at undgå at skulle vente på den næste bus (de gik hver 15. min.) skyndte vi os at få anbragt vores cykler foran på bussen. Buschaufføren skulle dog lige holde hans lille eftermiddagspause inden vi kunne køre.
Vi udnyttede situationen og fik talt lidt med ham. Han fortalte at han er pensioneret, men for at tjene lidt ekstra arbejder han alle ugens dage fra marts til november med at køre den gratis bus i parken. Da han normalt bor langt fra Grand Canyon bor ham og hans kone i en RV park i hele perioden.

Nede i Grand Canyon Village stod vi af bussen ved endestationen og besluttede at cykle resten af vejen op til cykelbutikken. Her gik det lidt galt med at finde vej, så vi endte med at cykle to gange op af den samme lange bakke for derefter at cykle forkert igen. Denne gang endte vi på endnu en bakke som førte os op mod Yavapai Point. Vi fik vendt cyklerne om, og efter en times tid fandt vi endelig frem til cykelbutikken.

Netop som vi fik sat os ind i bilen og kørte mod sydudgangen blev vi mødt af mørke skyer. Endnu en gang priste vi os heldige for at være på vej ud af parken netop som uvejret kom
snigende.

Vores næste punkt for dagen var køreturen til Las Vegas. På vejen hertil kørte vi en mindre omvej af den gamle route 66 - den vej som amerikanerne i første omgang lavede mellem Chicago og Los Angeles. Den er nu erstattet af interstate 40 og flere steder eksisterer den gamle landevej slet ikke længere.

Strækningen vi tog gik fra byen Saligman til Kingman. I Saligman havde beboerne gjort meget ud af at understrege at byen ligger på den gamle highway 66. Caféerne var udsmyttet i den helt rigtige stil og der stod gamle biler fra 60érne oplignet langs vejen. Mens vi kørte af highway 66 lyttede vi også til radiostationen Radio Station 103,30 Saligman Highway 66, som spillede alle de gode klassikere. Musikken gav god stemning til turen.

Efter cirka 6 timers kørsel nåede vi frem til Las Vegas efter nattens frembrud - inden vi nåede til Las Vegas var vi dog også lige et smut forbi Hoover Dam. Pga. mørket var det lidt svært at se så meget, men lidt fik vi da set og vi fik et indtryk af hvor stor den er.

I Las Vegas fik vi fundet frem til Las Vegas Boulevard, også kendt som The Strip. Mens vi nødt udsigten til alle de imponerende hoteller fik vi også ringet til et par stykker. Vi endte med at reservere et værelse på det store MGM Grand, hvor der er plads til 8.000 mennesker.

Efter en kortere ventetid ved tjek-ind stranken nåede vi op på vores lækre værelse på 15. sal omkring kl. 23. Herfra havde vi bl.a. udsigt til hotelcasinoet Hooters.

Selvom dagen havde været lang og oplevelsesrig var den ikke helt ovre endnu for vi måtte lige en tur ned igen og undersøge det store hotel nærmere. Her fik vi set det meste af hotellet; deres casino, butikker, restauranter, pool og spaområde. Efter lidt tid måtte vi dog sande at trætheden var ovre os og klokken 02.30 blev lyset på værelset slukket.