Profile
Blog
Photos
Videos
-Livet i Las Vegas
Denne morgen sov vi længe, og da vi vågnede rullede vi gardinerne fra, nød den skønne udsigt fra 15. Sal og bookede værelset for endnu en nat. Herefter lagde vi os igen godt tilrette i de bløde senge, og læse lidt i vores bøger.
Omkring 11.30 kom vi ud af værelset, gik lidt rundt i casinoet, fik bestilt massagetid til Pia og fandt hotellets champagne brunch buffet. Her tilbragte vi de næste par timer. Der var en stor buffet med alt hvad hjertet kunne begære, mange eksotiske udbud af morgenmad, samt lidt mere traditionelt. Her kunne vi virkelig mærke vi var i Vegas, der manglede ikke noget og vi fik fyldt både champagne og mimosa op et par gange. Det var en fantastisk start på dagen og vi gik vist lidt chipsy derfra.
Efter brunch, hvor både maden og drikkelse kunne mærkes i kroppen gik vi ud på gaden The Stript/Las Vegas Boulevard, som går gennem byen, og huser alle de store hoteller. Disse opgejlede hoteller er der brugt millioner af doller på, for at de skal præsentere noget unikt til gæsterne. Bl.a har et af hotellerne brugt 32 millioner doller på at lave en pyramide som udsmykning og indgang til deres hotel.
Vi fik set hotellet Tropicana, og også lige dyppet fødderne i deres pool før turen gik retur mod MGM. Her skulle Pia have massage, da de mange timer i bilen havde sat sine spor. Imens gik Tina på jagt efter billetter til Circus De Soleil forestillingen om aftenden.
Resten af eftermiddagen blev brugt i hotellets pool område, som omfattede ikke mindre end tre pools. Her nød vi solen og varmen ved det kølige vand til et par endnu køligere slush ice cocktails, de er meget populære herovre. De kan købes i store tårne med 4/10 dele af en flaske alkohol toppet op med slush ice, men vi holdte os dog til de mindre kopper.
Efter en rolig eftermiddag gik vi på værelset for at gøre os klar til forestillingen Zarkana, som vi skulle se på hotellet Aria. Teatershowet var opsat som en fantasi verden, hvor kunstnere udførte ekstremt akrobatik. Der var bl.a. En pige som lavede saltoer på en line, en mand der bar sin egen kropsvægt i en hånd, og lavede forskellige løft på en plade, samt to mænd der stod i hver sin ende af en sylender mens denne kørte rundt i cirkler. Imens cylenderen kørte rundt, og de to mænd shippede på hver deres cirkel, var den ene af mændene lige ved at snuble i torvet, men heldigvis nåede han at fange balancen igen inden det gik galt. Showet var meget nervepirende, og vi sad næsten og holdte vejret mens de spektakulære opvisninger blev udført. Det mest imponerende var et stigeshow, udført af to personer. Her var den ene (en mand) stående på en stige, og holdte denne i balance, mens den anden (en pige) udførte akrobatiske øvelser på hans skuldre. Pigen i toppen kunne både stå på hoved, hænder og ligge på siden. Sidst i showet fik manden på stigen endda endnu en stige sat fast på hovedet, således at de nu havde to stiger. Pigen kravlede helt til tops i denne stige, mens hun fortsatte sine akrobatiske bevægelser, og befandt sig nu nærmest helt under scenens loft. Alt i alt et rigtig fedt show! Vi kan helt sikkert anbefale alle der får muligheden for at se Circus De Soleil, til at tage ind og se dette. Så vidt vi ved har det en gang været i Danmark, og nu håber vi at det snart kommer igen :-)
Aftenden sluttede vi af med en gåtur ned af The Stript for at se de forskellige hotellers lysudsmykning. Da vi kom tilbage til hotellet gjorde Tina et kort stop ved black jack bordet. Hun fik spillet et par omgange, og skam også vundet en smugle, men efter en halv times tid blev hovedet for træt til at regne mere og vi stoppede for denne aften. Det var sent og vi var for trætte til at kunne spille mere, så den del af Vegas blev vi enige om at gemme til kommende dag.
- comments