I dag stod vi op kl. 7.00, og var bare klar på skæg og ballade - lige indtil vi kiggede ud af vinduet. Vi var midt i maj, og DER VAR SNE!! Alt var hvidt udenfor, og vi frygtede, at der var endnu en dag uden noget at lave. Vi gik derfor i seng igen, efter vi havde spist morgenmad. Omkring en 10-tiden tog vi med Christa, og de tre elskede (ironisk) italienere ud på en sne-tur på hest. Vi havde taget alt det tøj på, som vi havde mulighed for, inden vi begav os ud, for at hente de våde heste. Det blev til en tur på lidt over to timer - og 'holy cow' vores fødder var frosne! Ellers var det en virkelig flot tur rundt i endnu et nyt område af Ranchen. Så hed det frokost, og så den obligatoriske middagslur (hele Ranchens besætning + gæster sov til middag).

Da vi stod op, tog vi med Luca ud at handle (sammen med de 4 italienere). Vi sad i Ranchens Pick-up, hvor der kun var beregnet plads til 6 mennesker. Da vi var 7 skulle dem på bagsædet VIRKELIG sidde klemt. Vi var ikke hurtige nok, så da nr. 2 italiener skal til at hoppe ind omme ved os, beder Luca de forreste om at bytte, så vi kom til at sidde foran (og havde god plads). De andre måtte sidde på skødet af hinanden, for at kunne være der, og da ingen rigtig kan lide dem i forvejen, da var det et seriøst sjovt syn! :D Så fik vi handlet, Luca stak os indkøbssedlen, og så gik vi ellers i gang med at hjælpe manden med at handle ind. Dette var hurtigt gjort, så bagefter viste han os rundt i den "store" by Hulett. Der er 400 indbyggere og en enkelt gade - men ellers har den faktisk alt, hvad man skal bruge. Købmand, benzintank, bank, park, børnehave, 2 barer, brandvæsen, fitness center - ja, såmænd også 6 kirker (spørg os ikke hvorfor?!) Vi endte på baren - hvor vi fik mødt mange interessante mennesker. Da vi var sådan ca. de eneste piger blandt 15 gutter, blev vi hurtigt meget populære. Inden da måtte vi da lige bilde bartenderen ind, at vi var 21 år - da man åbenbart skal være så gammel for overhovedet at måtte være derinde og drikke sin cola. Vores 19 årige italiener, Mattia, var desværre ikke lige så god til at fuppe - så han blev smidt på porten. Det har været lange 45 min at stå uden for.

Turen hjem var hysterisk morsom. Italienerne fnister som små fulde tøser (efter 1 øl!) og Luca, var i virkelig godt humør. Snakken gik vældigt omme på forsædet. Her fik vi også oplyst at alkoholisme var et stort problem i byen - da alle arbejdere på fx møllen tog på bar efter arbejde - hver dag. Alle var i så godt humør, så stemningen under middagen var helt forrygende.

Sent i aftes kom ejer nr. 2, Fernando, sammen med hans far og en ny gæst (25 årig tysk pige).