Profile
Blog
Photos
Videos
I dag skulle vi ud at se Alcatraz. Det verdenskendte fængsel, hvor kun de allerhårdeste forbrydere sad inde. Det var virkelig en god oplevelse, og man gik rundt på en Audio tour, dvs. man havde hovedtelefoner på, hvor tidligere fanger og fangevogtere fortalte om livet i fængslet. Fantastisk spændende, dog kunne vejret godt have været lidt bedre (det regnede hele dagen), men ikke desto mindre var vi slet ikke skuffet over dagens tur. Så er der bare helt generelt mange mærkelig mennesker på gaden. Fx var der en der synes det var skide skægt, at sidde op af husmure, gemt bag grene, inden han farer op og skræmmer folk - og Trine blev hamrende bange (det pinlige var faktisk, at han var så åbenlys, men du registrerer ham ikke før han ligesom råber BØ op i hovedet på en). Cathrine fik også sin amerikanske TV debut (eller hvad det nu var), da hun valgte at ville interviewes om Galaxy müsli. Jaa, vi venter bare på opkald fra Oprah, for nu bliver Cathrine uden tvivl kendt. J
Om aftenen mødte vi en hel masse danskere på vores Hostel. De var virkelig søde, og nogle vi gik godt i spænd med. Katrine og Kristian fra Roskilde (kærestepar), pigerne Kim og Maria fra Lolland og Emil og Søren fra Vejle. Vi sad oppe stort set hele natten med dem, og havde det forfærdelig sjovt.
- comments