Vi ankom til Rio midt om natten, trætte og slaskede i vores alt for varme New Yorktøj til nyheden om, at vores tasker ikke var med flyet. Så vores første sydamerikanske nat blev relativt fedtet. Heldigvis vågnede vi op til vores ventende tasker i receptionen og optimismen steg yderligere, da vi kom ud fra hostel og solskinnet, der dog afslørede vores ekstremt blege stænger. Vi følte os rimelig selvlysende og splejsede, da vi begav os mod stranden i Ipanema, hvor vi boede, et dejligt smukt, lyst, velhavende og ferieagtigt kvarter, og væltede omkring i de stærke bølger, der gav MM et ordentligt blåt ballemærke. Vi vandrede også mod Copacobana, der dog skuffede en smule i forhold til fantasibilledet, men stadig bød på smækre veltrænede kroppe.
Rio er virkelig, virkelig stor kunne vi se, da vi tog tog/liften op til den store Kristusstatue, men emmer stadig af en afslappethed, vi lige skulle vende os til efter vores hektiske New York liv. En smuk by, den har virkelig sin egen charme. Vi fik travet lidt rundt i gaderne, en dag tog vi til området Santa Teresa og så en trappe beklædt med fliser fra hele verden og en skør beskægget kunstner i midten. Vi kan ikke lige huske det rigtige navn på trapperne, for os blev de bare The Snoop Doggy Dogg Stairs, som vores hostelvært, selskabelige Alex, kaldte dem. SD har lavet en video der nemlig. Hele dagen igennem havde vi en speciel fransk/marokansk følgesvend, der ulmede af selvtillid. Han nød at spille den store mand og gå sammen med os to høje blondiner, der denne dag var rimelig slaskede efter en hård bytur med lidt for mange gratis caipirinhas. Han brød sig ikke om, at Trine styrede lidt mere end ham til det der med metroplaner. En anden dag tog vi en tur langs den store sø til Rios eksotiske botaniske have.
Alt i alt mødte vi mange sjove mennesker på vores hostel, nogle mere spøjse end andre, og tit mødtes hostelbeboerne på vores lille sidegade i gården til en øl om aftenen. Vi tog også i byen sammen, og det var dejligt med nogle cockblockere når de festglade brasilianere blev lidt for nærgående.
Derefter gik turen til ferieoeen Ilha Grande, hvor vi kom helt ned i gear. Her var ingen biler, meget lidt civilisation, masser af jungle og smukke strande. Vi fik gået os en dejlig lang to timers vandretur gennem junglen pp jagt efter den smukke strand Lopez Mendes (som virkelig også var dejlig, helt fint vidt sand og blå bølger, især føltes den som paradis efter vores krævende jungletur), og en herlig to timers lang hjemtur. Her blev vi forfulgt af uhyggelige lyde i halvmørket, hvilket bidrog til et heftigere travetempo. Den næste dag holdt vi os til den mere lokale sorte sandstrand, hvor vi blev meget overraskede af tidevandet.
Om aftenen var der fester på stranden. Mest hang vi dog på hostel, hvor vores søde lille hostelvært sørgede for en dejlig atmosfære. Han elskede sprog, kunne ovenikøbet lidt dansk, og skulle lige vise os sine I <3 Sverige og Norge trøjer, han ville vist gerne have en dansk en til samlingen. På hostel boede både et israelsk par, en engelsk skuespiller og to virkelig venlige engelske piger, vi kendte fra vores gamle hostel, og det var altid god stemning og snakkeri om aftenen.
Vi tog mod Paraty, en gammel kolonistilsagtig by, meget idyllisk, med ekstremt ujævne brosten og glammende gadehunde. Udsigten var blå og fortryllende, baggrunden grøn med uendelige junglebjerge, nogle gange behængt med mørke skyer. Vi nød vores morgenmad på stranden (toast juhu), dejligt bare at sidde og stene der. Idyllen led dog et krak, da vi havde vores “lille” uheld. Dagen startede ellers yderst optimistisk (citat, MM, 10 min før ulykken skete: Jeg kan mærke det her bliver en god dag), vi havde planlagt at tage op til en vandfaldsrutsjebane. Det var glat. Glattere end vi troede, men vi nåde dog at have to hurtige glideture, anvist at de lokale, før Trine på opturen faldt og slog sin knæskal af led. Så var der drama i stor stil midt i vandfaldet, det gjorde mega ondt på Trine og så totalt surrealistisk ud, vi havde mange tilskuere på toppen af klippesiden. En ambulance blev tilkaldt og Trine blev båret på båren gennem junglen. På hospitalet blev hele benet bundet ind. Vi blev nødt til at ændre vores planer lidt, Paraty blev vores tilholdssted den næste uges tid. Trine fik virkelig klaus til sidst, hendes bevægelsesradius blev indskrænket til vores hostels nærområde med sofaen som centrum. Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget, Trines ben blev vores nye icebreaker/conversationstarter og hun fik sine 15 minutes of fame. Vi fik snakket og hygget med nogle heftigt øldrikkende skotter, som vi senere så interviewet til en fodboldkamp i Sao Paulo i temmelig beruset tilstand, hvor de med deres mærkelige accent slog fast, at de var fra Skotland, og skotter, de altså drak mange øl.
MM forlod Trine og tog en dag i kajak, hvor hun fik mudderbadet og samtidig skaffede sig nye facebookvenner. Hun tog en dag til Trinidad, igen en smuk strand, friskere end Paraty, og med flotte fisk mellem klipperne. Som lonely cowboy med sin nye hat fulgtes hun med en russisk pige, og fik trænet sine samtaleskills med to søde hollændere, vi senere hang med på hostel.
Dagene i Paraty gik i et meget roligt tempo, vi fik spist en masse kage fra vores lokale kagevognsmand og is. Vores puls kom helt ned i en lavere rytme. Det var dog dejligt at sige farvel til Paraty, Trine var lykkelig da hun endelig slap fri af byens trykkende luft og fornemmede ekkoet af Sao Paulo, hvor vi har tilbragt de sidste to dage. Selvom vi havde hørt meget blandede anmeldelser af byen, er vi begge meget positivt overraskede. Vi har været i centrum på en gade, der mindede om Wall Street i sydamerikansk udgave, og gået ned af menneskefyldte sidegader med klæd-ud-tøjsbutikker, for at finde et kæmpe madmarked i en flot gammel bygning. Her spiste vi en vildt lækker sandwich proppet med skinke, æg, bacon og ost. I dag har vi slendret rundt i det japanske område og set en stor kirke. Det har været nogle gode dage, vi har fået en smagsprøve og er nu klar til i aften at rejse mod Iguazu.
De kærligste og svedigste hilsner fra Trine med handicapben og MM <3