Nu har vi vaeret i Argentina et godt stykke tid, tiden gaar paa en anderledes maade, naar man flytter sig hele tiden.

Vi startede i Iguazu, den argentinske side. Fantastisk, saa utroligt, at man naar man var der, ikke helt kunne forstaa, hvor vildt det egentlig var. Der var vand, abnorme, bevaegelige vandmasser, man blev helt hypnotiseret og svimmel af at se paa dets uendelige stroem mod vandfaldende. Alle de der naturkrafter, dem glemmer man lidt nogle gange.

Vi gik paa broer omkring vandfaldende, vi var rigtige turister, tog turisttoget og stod i koe bag vores ivrigt fotograferende og boellehatbaerende faeller. Spottede aegte amerikanske pensionister, mere turist kan man altsaa ikke vaere. Og saa var der saadan nogle maerkelige spidsnaesede dyr, der spiste skrald og stjal mad fra de sultne besoegende. MM sejlede med baad ind i vandfaldende og blev plaskvaad, hun sad forrest og havde en loner-dag uden Trine, der var lidt traet i benet paa andendagen, men tilgengaeld socialicede paa hostel. Byen vi boede I, Porto Iguazu, var rimelig doed om dagen, men om aftenen kom der mere liv i den. Vi moedte vores skotske venner igen og var ude og danse, det kunne Trines ben godt klare.

Vi tog bussen til Buenos Aires, man vaenner sig virkelig til nogle lange distancer her. Dog var det en ret luksusagtig bus, vi fik mad, og drak et lille glas champagne til taarevaekkende Lone Scherfigfilm om kaerlighed mm. Igen var det underligt at komme ind til en summende storby. Men byen var dejlig, vi kunne lide den, og brugte mange timer paa bare at spankulere rundt i gaderne. Foerst boede vi i San Telmo, der er et gammelt kvarter med gamle fine huse, det er fra det omraade tangoen stammer, og vi synes godt vi kunne se det. Vores naeromraade var dog noget slidt, man kunne godt se, at det ikke var byens bedsteborgere, der boede her. De flyttede til Palermo pga. en sygdomsepidemi i starten af 1900-tallet og arbejderklassen flyttede ind. Alligevel havde omraadet helt sikkert sin egen charme. Vi var til stort marked paa Plaza Dorrego og kiggede vinduer hos antikvitetsforretninger. Vi saa gadetangoshow og spiste virkelig laekker frokost paa lille cafe.

Vi koebte masser at kaempe taertestykker og empanadas hos vores lokale bageri. Vi er ved at blive lidt traette af empanadas (der er broed med koed, tomat, ost, skinke osv. indeni, saadan lidt pirogagtige), de er laekre og billige og man kan faa dem alle steder i Argentina, saa mange af vores maaltider bestaar af saadan tre. Dog havde vi ogsaa en stor aften ude, hvor vi fik en ordentlig omgang koed med masser af dejligt tilbehoer, saa vi blev stopmaette og tilfredse.

Over weekenden flyttede vi til Palermo Viejo, et andet kvarter i BA. Her havde folk tydeligvis flere penge mellem haenderne og det vrimlede med turister. Det var et meget koent omraade med farverige huse, traer, charmerende cafeer og flotte butikker. Om aftenen var der fest, vi var ude og svinge skoerterne med en gruppe hostelboere. Vi saa racerloeb i centrum, bilerne koerte fra den kaempe obelisk paa den uhyggeligt brede og trafikerede gade (9 juli hedder den, vi blev noed til at loebe for at naa over foer lyset skiftede), til Plaza del Mayo. Soendag hang vi ud med en noget taaget tysker.

I paaskeugen var vi paa sprogskole. Kun to dage, for vi havde glemt, at det var paaske. Det var meget koncentreret, 16 timer paa to dage, vi var helt oere i hovederne bagefter. Vi flyttede tilbage til vores gamle hostel i San Telmo, for det laa taettere paa. Skolen var virkelig god, laerene var bare saa engagerede. Det var helt sikkert ogsaa en fordel, at vi kun var tre elever om formiddagen og kun os to om eftermiddagen. Vi foeler, at vi har faaet noget ud af det, selvom det kraever en ordentlig omgang selvstudier foer det sidder fast.

Paa hostel moedte vi igen en masse soede mennesker, vi var til "all you can eat and drink" pizzaaften, hvor vi fik socialiceret en hel del. Og saa moedte vi et sejt aeldre aegtepar, der havde rejst rundt i sydamerika et aar og bare oenskede at blive ved med at rejse.

De sidste dage har vi vaeret i Mendoza. Dejlig, smuk by, med masser af brede alléer og groenne pladser. Vi var paa vintur paa cykel den ene dag, hvor vi smagte dejlige vine og fik en rundtur paa et kaempe vinsted. Det var dejligt at komme ud fra byen og kunne skimte bjergene i det fjerne. Landskabet var meget fladt og aabent. Vi var ogsaa i termiske bade, de laa blandt bjergene et stykke uden for byen. Saa laekkert at skvulpe rundt i varmt vand og blive boblet igennem i jacuzzien med udsigt lige ud til ordentlige roedlige bjerge. Samme aften tog vi bussen til Salta, det tog 20 timer! Heldigvis har vi vaennet os til at sove i busser (det er vores teori), saa vi sov begge hele natten.

Nu er vi i Salta. Paa busturen kunne vi se, hvordan landskabet langsomt aendrede sig. Her er frodigt og bjergfyldt, gaderne er smallere og menneskene er mindre og mere indianske. Det er dejligt at slippe for tilraab som "I love you" osv. fra sleske gamle maend. Dem var der mange af i BA. I dag er vi gaet gennm gaderne til en plads i centrum omgivet af overdaadige gamle bygninger. Der var virkelig flot. Det har vaeret graavejr i dag og i gaar regnede det, hvilket er noget nyt for os efter uger med solskin. Det er faktisk lidt rart. Vi har vaeret paa museum og laert om inkaerne og set en utroligt velbevaret drengemumie ofret paa toppen af en 6 km. hoej vulkan. Utroligt. I gaar spidste vi store maengder asado (beroemt argentinsk barbequekoed) og om lidt skal MM have en cafe com leche, og vi skal spise vores indkoebte afajor (argentinsk smaakage med noget karamelnoget i midten, dulche con leche) og empanadilla (lokal smaakage med spaendende fyld)

De allervarmeste hilsner fra Trine og Mette-Marie, der begynder at savne Danmark og jer allesammen ret meget.