Profile
Blog
Photos
Videos
10.06
Vi var på jeeptur i cameron highlands. Først kørte vi op til det højeste punkt i Cameron highlands, som ligger helt oppe i skyerne. Deroppe gik vi en tur i det som de kalder "mossy forrest", som er en urgammel skov fyldt med træer, som er bedækket med mos. Det var lidt som en trylleskov, hvor der helt sikkert bor trolde! Derefter var vi henne og se en Thefarm. I Cameron highlands er der mange thefarme, som strækker sig som grønne tæpper hen over bjergene, så smukt! I stedet for at køre med jeepen hjem til hotellet, besluttede Thomas og jeg os for at vandre hjem. Det var en rigtig fin tur, som også gik lidt gennem junglen. Vi fik lige en lille forsmag på, hvad der skulle vente os de næste dage :-)
11.06
Vi tog bussen og båden til Taman Negara, som er verdens ældste regnskov. Bådturen var 4 timer i en kanoagtig båd, så vi var godt møre i numsen, da vi endelig ankom :-)
12.06
Vi skulle på jungletur! Juhhuu :-D vi startede med at pakke vores proviant, sovepose og liggeunderlag, hvorefter turen gik ud i junglen. Udflugten startede med en aldeles nervepirrende tur over et system af hængebroer, som hænger, ikke mindre end, 40 meter over jorden. Broerne var skrøbelige og bredderne knagede, når man gik henover. Havde der været en tyk lige før mig, ville jeg virkelig ikke turde at gå over! Heldigvis kom vi helskindede igennem dette adrenalin kick :-) derefter gik turen 8 km gennem junglen. Det var en rimelig anstrengende (men spændende) tur, da der konstant var mudder, rødder, træstammer og sådan, som vi skulle passere. Til tider var der ikke engang nogen sti. Når vi skulle krydse vandløb, var der kun en væltet træstamme som bro, det var rimelig grænseoverskridende at skulle balancere over de træstammer! På vejen klatrede vi, iført pandelamper, op i en grotte, hvor der var millioner af flagermus! I grotten så vi 2 pytonslanger og en junglekat. Da vi endelig kom til grotten, hvor vi skulle overnatte, badede vi i en flod, som ligger i nærheden af grotten og drengene fik samlet brænde til bålet:-) da vi havde fået badet og gjort sovepladserne klar, lavede vores guider mad til os. Det var hyggeligt at sidde der i grotten og spise aftensmad, mens man kunne høre dyrene udenfor (og inde i grotten) lave lyde :-). Efter aftensmaden, var det så småt blevet sent og det var dermed blevet tid til en Night jungle walk! På med pandelampen og ud i mørket med os! Det er helt utroligt så mange lyde der er i junglen om natten! Godt at vi var flere afsted på turen, for havde jeg gået rundt der alene, ville jeg dø af skræk! Men om natten har man større chance for at se dyrerne, hvilket også viste sig at være sandt. Vi så rigtig mange kæmpe store edderkopper, biller og endda en vandrende pind:-). Vi så store firben og kæmpe store farvestrålende (og dødbringende) larver, som det et med at holde nallerne fra. Vi så også en rigtig smuk fugl som sad på en pind og sov. Den var rullet sammen som en fjerkugle og så ud til at sove rigtig tungt:-) da vi kom tilbage til grotten, gik vi en tur i den 8 km lange grotte, for at se, hvad der ville gemme sig der. I grotten fandt vi, ud over millioner af flagermus, Edderkopper, kæmpe (virkelig kæmpe) tudser og skopioner. Sikke dog hvor man kan glæde sig over sine roommates! I grotten så vi også fodspor af elefanter, men desværre blev det kun ved fodsporene. Ved vores sovepladser, var det heldigvis tændt bål, for at holde de vilde dyr væk! Det ville ikke være så hyggeligt at få sin skønhedssøvn afbrudt af en sulten tiger!
13.06
Efter morgenmaden vandrede vi endnu 8 km gennem junglen. Vi holdte en lang middagspause ved en flod, hvor vi kunne bade. Det var sådan et smukt sted, der midt ude i junglen! Til slut var vi henne og besøge et urfolk, som stadig bor ude i junglen. Der er 17 af disse folk tilbage på den malaysiske halvø. De lever stadig af at jage og er totalt afgrænset fra civilisationen. Det havde været en rigtig god og oplevelsesrig jungletur! Efter hjemkomsten, var det nu alligevel dejligt at kunne tage et bad, for vi var godt nok bare møg beskidte. Men det var vel også en del af oplevelsen :-D
14.06
Vi tog bussen og båden til Perhentian Islands. Allerede ved ankomsten kunne vi se, at vi havde truffet det rigtige valg om at tage derhen. Øerne ligger i krystalklart og tyrkisblåt vand, med hvid sandstrand og palmer over alt. Velkommen til paradis!
15.06
Først brugte vi dagen på at finde et bedre hotel. Om eftermiddagen snorklede vi ved et koralrev, som ligger tæt ved øen. Mens vi snorklede så vi rigtig mange smukke og farvestrålende fisk og koraller! Whauw, vi var bare helt solgt!
16.06
Vi startede vores dykkerkursus! Først øvede vi nogle forskellige skills på lavt vand og derefter dykkede vi ned til 12 meter. Vandet var så klart og vi så SÅ mange smukke fisk. Det var virkelig fantastisk!
17.06
Vi var ude og dykke to gange, og det var vare super!
18.06
Vi var ude og dykke to gange og den ene af gangene dykkede vi ned til 18 meter, yearh! Vi havde også vores teori eksamen, som vi selvfølgelig bestod:-) nu er vi de stolte ejere ag et Open Walter dykkercertifikat :-D
19.06
Vi slappede af på stranden. På Perhentian Islands kan man ikke andet end bare at slappe af og nyde de smukke omgivelser!
20.06
Vi lavede ikke mere end dagen forinden :-)
21.06
Vi fløj til Borneo, nærmere betegnet Kuching.
22.06
Vi sov længe. Længe leve air condition! ;-) ellers hyggede vi bare og fik set lidt af Kuching, som er en rigtig hyggelig by.
- comments