27.04: Så gik turen til mekong delta. Vi blev hentet af bussen om morgenen og kørte til en by son hedder My Tho. Her steg vi på en båd og sejlede mellem nogen forskellige øer i mekong delta. På den første ø så vi en bifarm og drak en speciel honningthe. Bagefter sejlede vi til en anden ø, hvor vi skulle sejle i små robåde, det var super hyggeligt! Vi sejlere på et meget smalt stykke af mekong floden og jeg kunne ikke lade være med at tænke på bananbådene i djurs sommerland :-) det var faktisk præcist ligesom bananbådene, bare i Real life; og uden King kong. Til gengæld er er krokodiller i mekong floden, så det var forbudt at stikke arme og ben ud over båden :-O vi sejlede ind til en ny ø, hvor vi så hvordan de laver slik af kokusnødder, vi spiste også en hjemmelavet kokus is, det var den bedste is, jeg nogensinde har smagt!!! Såå lækker! Vi spiste middagsmad på en ø, hvor de også har en krokodillefarm. Vi fik lov at fodre krokodillerne med kød, sat på enden af en slags fiskestang.. En heldig krokodille tog det hele foran næsen på de andre :-) om eftermiddagen tog vi bussen til en by, som hedder Ben tre, hvor vi skulle overnatte. Det havde været en skøn dag og det bedste af det hele, var at vi fik set så meget smuk natur i og omkring mekongfloden. Her er så smukt!!

28.04: Om morgenen tog vi båden til et flydende marked, som ligger ved byen Cai rang. Det var en af de mest interessante ting vi har set i Vietnam. Det er simpelthen et marked kun bestående af både. Bådene havde alt, kaffe, sodavand, kød, mad, og alverdens frugter og grøntsager. Når man handler, bliver det bare handlet fra båd til båd. Det er virkelig super smart, for på den måde, behøver man ikke at transportere varerne fra bådene og til land, for at sælge dem der. Efter det flydende marked, var vi henne og se en fabrik, hvor de lavet nudler af ris. Det var fint nok, men ikke det mest interessante i verden. Sjovt nok ville alle kineserne prøve at lave deres egene nudler, de var slet ikke til at stoppe!! Hvordan i alverden kan man være så opslugt af at lave sine egner nudler når man kommer fra Kina? Om eftermiddagen tog resten af rejsegruppen tilbage til Saigon. Kun Thomas og jeg og en Canadier, skulle videre til byen Chau doc, og derefter til Cambodia. Vores guide tog også tilbage til saigon og han var virkelig ikke særlig informativ! Vi 3 personer blev sat ind i en minibus, hvor chaufføren ikke kunne tale engelsk, så vi håbede bare at vi var på rette vej. På vejen var vi inde og se et tempel. Det var det smukkeste tempel jeg nogensinde har set!!! Det lå oppe på et bjerg og det var bygget i de smukkeste omgivelser. Hvis jeg skulle være en Munk, så ville jeg være en Munk i dette tempel :-) senere bagefter kørte vi videre til Chau doc, hvor vi fandt vores hotel. Heldigvis vidste dem på hotellet vi vi skulle komme, for vi var lidt lost og vi havde ikke fået nogen information om, hvad vi skulle. Om aftenen spise vi sammen med den canadiske pige og vi fik nogle øl, det var skide hyggeligt :-)

29.04:
Det lå lidt i kortene til at blive en spændende dag, da vi havde fået misvisende informationer om, hvad vi skulle. Damen hvor vi købte turen, havde fortalt os at vi skulle se en fiskefarm, guiden fra dagen før havde sagt at vi ikke skulle mere, end at sejle til Kambodia. Manden i hotellet fortalte os også at vi bare skulle til Cambodia, så vi følte os allerede lidt snydt. Det ville tage 5 min at køre til havnen, så vi skulle mødes i receptionen kl 6.30, for at blive hentet af taxaen. Dog havde de undladt at fortælle at taxaen vat en cykeltaxa. Thomas og jeg fik klemt os ind på det lille sæde, med vores store tasker, vi sad virkelig i spænd ;-) den arme dreng, som kørte os, gav vi godt med drikkepenge, for der var virkelig læs på!! Vi havde ikke fået mere at vide, end at vi skulle med en båd til grænsen til Cambodia og derefter med en bus til Phnompenh (hovedstaden i Cambodia). Men da vi kom til havnen stod en guide og ventede på os, for nu skulle vi på tur. Det hele var simpelthen så mærkeligt! Vi kom på en båd og vi alligevel set en fiskefarm og vi så en by, hvor de et muslimer. Bagefter sejlede vi videre mod Cambodia. I båden snakkede vi med nogen andre, som mente at båden ville sejle direkte til Phonompenh, men vi skulle jo med med bus!!!!??? Vi spurgte guiden, om vi ikke skulle med en bus, og han sagde bare at det var blevet ændret til båd hele vejen. Det var meget forvirrende, men skønt, for det er 10000 gange bedre at sejle, end at bumle rundt i en skrotbus. Da vi kom til Phnompenh fandt vi et hotel, som var okay. Dog kan vi se at standarden for hoteller er en anden vi forhold til Vietnam. For den samme pris får man et grimt og klamt værelse. Vi så flere forskellige hoteller, og der var ingen af dem, som var lige så flotte, som dem i Vietnam. Menneskerne på hotellet, var dog helt vildt søde, så det hjalp lidt på det hele :-)

30.04:
Vi havde lejet en tuk tuk hele dagen, som skulle transportere os rundt. Den canadiske pige Joannie var også med. Det var rigtig hyggeligt. Men knap så hyggeligt var det vi oplevede! Først kørte vi hen og så en skydefarm. I Cambodia kan man prøve at skyde med næsten alle våben, der findes, hvis bare man betaler for det. De gav os en prisliste, som mere eller mindre lignede et menukort, hvor man kan vælge sit våben. Alle våben hang også på væggen. De var rimelig vildt og en lidt mærkelig fornemmelse, når man tænker på at alle våben nok har været blevet brugt til at slå ihjel. Man kunne prøve lige fra en håndgranat til en bazooka. Vi ville ikke prøve at skyde, men var en oplevelse at se, hvordan de helt afslappet har en "candy shop" med våben. Lidt absurd, når man tænker på fortiden, som Cambodia har. I Vietnam havde vi den fornemmelse at alle ville have fred. Men her i Cambodia har vi også allerede set flere vagter og politi gå rundt med mother f***er maskingevær, så dem skal vi nok ikke blive uvenner med :-)
Efter våbenfarmen kørte vi til at sted, som hedder killing fields. Jeg kan slet ikke sætte ord på hvor forfærdeligt det var. Her blev 20.000 cambodjanerne mishandlet, henrettet og begravet under det røde kommunistiske styre. Der er omkring 300 af disse killing fields i Cambodia, hvor i alt 3 mio mennekser blev henrettet og begravet. Mange af killing fields er slet ikke fundet endnu. Jeg kan ikke sige mere, end at det er forfærdeligt og fuldstændig ubegribeligt, hvad der forgik der... Over alt er der grave og over alt er der knogler og tøjstykker, som kommer op af jorden, fra alle de begravede mennesker. For at spare penge henrettede de ikke folk med pistoler, men mishandlede dem til døde. Der er et træ, som de kalder "killing tre" som de brugte til at smadre børns og babyers hoveder imod. Det lyder som en rigtig dårlig gyserfilm, men det er skæbnen for så mange mennesker. det er ufatteligt og så forfærdeligt at der ikke findes ord, der kan beskrive nok, hvor slemt det var!
Efter killing fields var det meningen at vi skulle have set et fængsel, fra det kommunistiske styre. Men jeg kunne ikke klare at se mere, og de andre var enige. Jeg ved at der i dette fængsel, ville vente os endnu flere sindssyge og forfærdelige ting, som er vigtigt at fortælle verden. Men jeg kunne virkelig ikke klare at se mere. Man får det virkelig fysisk dårligt af at bevæge sig rundt i killing fields.
For at få humøret lidt op, kørte vi hen og så det russiske marked. Jeg aner ikke, hvorfor det hedder det russiske marked, for jeg kunne ikke se nogen russere ;-) det var et kæmpe marked med rigtig mange spændende ting. Selv Thomas villle gerne gå rundt og kigge, så det er et bevis på at det var godt :-) vi købte dog ikke noget, vi har jo ikke så meget plads i vores backpack:-) efter det russiske marked kørte vi hen og så paladset, hvor kongen af Cambodia bor. Det var kæmpe stort og rigtig flot!!
Det havde været en god dag med mange indtryk. Det sætter tingene i perspektiv. Vi har det virkelig godt hjemme i lille Danmark!
For at komme med noget mere positivt så er Phnompenh en herlig by!! Selvom den er kæmpe stor, så er den rigtig hyggelig;-) alle folk vi har mødt ind til videre har alle været søde og vi glæder os til at se mere af Cambodia!

31.04:
Vi tog bussen til sihanoukville. Fra sihanoukville tog vi en båd til en ø, som hedder Koh Rong Saloem. Det er en fin lille paradisø, hvor der næsten ikke bor nogen mennesker. Såå fin! Vi fandt et værelse på et lille guest house. Om aften var der tilfældigvis bryllup og vi blev inviteret med :-) det var sjovt og prøve at være med til et cambodjansk bryllup. Vi fik lækker mad og folk festede helt vildt. Bruden var kun 18 år og brudgommen 22, men det er vidst meget normalt her.

01.05:
Vi tjekkede ud, fordi vi hellere ville bo i ind bungalow ud til standen. På den anden side af øen ligger der nogle ensomme bungalows, hvor vi kunne bo i en af dem. Bungalowene lå med stor afstand, så vi følte at vi var alene. Udsigten var så smuk ud over vandet og om aftenen kunne vi se solnedgangen. Næsten hele øen er dækket er jungle, så vi kunne hele tiden høre det krible og krable over alt. På vores badeværelse boede en stor cameleon, det var så hyggeligt! Dog boede der også en mega stor og klam edderkop!!! Den var ca 15 cm i diameter, hvid og så ulækker. Ellers gik dagen med at hygge og slappe af ved vores bungalow. Vi var også lidt ramt, da vi havde fået godt med elefant øl, til brylluppet dagen før. Om aftenen valgte vi at lægge madrasserne ud og sove ude på altanen. Det var skønt at sove til lyden af havet og sjovt at høre alle de lyde. I en jungle er der simpelthen så mange forskellige lyde!! ;-) heldigvis sov vi med myggenet, så der ikke var noget, der kunne kravle ind til os :-)

02.05:
Vi legede en kajak og snorkeludstyr og sejlede ud til en lille vulkanø for at snorkle. Vandet var helt klart og vi kunne se koraler og mange forskellige smukke fisk! Efter at have sejlet rundt og snorklet nogen forskellige steder sejlede vi hen til en øde strand for at bade. Det var en rigtig hyggelig dag og var dejligt at vi på egen hånd kunne udforske vandet omkring Koh Rong Saloem.

03.05:
Vi tog båden tilbage til Sihanoukville og fandt et hotel. Der gik rimelig lang til med at finde et hotel og et ordentligt værelse med strøm og air condition. Det er lidt anstrengende, for man føler at alle prøver at snyde en! Efter lang tids forhandling, fik vi endelig et værelse, hvor der var strøm (det meste af tiden). Vi fik slappet af og vi fik købt vores busbillet til dagen efter, hvor turen går til Kampot.