Profile
Blog
Photos
Videos
11.07
Vi var i Padang Bei, hvor vi ankom aftenen før. Vi fik slappet af og fik lagt planerne for de næste uger.
12.07
Vi tog båden til Gili air, som er en ø, der ligger mellem Bali og Lombok. Gili Air er en meget lille paradisø, hvor der ikke er biler eller motorcykler. I stedet er det hestevogne til at transportere folk og sager :-) efter vi havde fundet et lille hyggeligt homestay, gik vi en tur langs stranden - turkisblåt vand og hvid sandstrand :-)
13.07
Vi var på snorkletur. Vi sejlede ud i en båd med glasbund, sådan at vi kunne se igennem. Vandet var selvfølgelig helt klart, så vi kunne se en masse fisk og koraller, allerede mens vi sejlede. Vi snorklede 4 forskellige steder ud for Gili øerne. Vi så bare så mange forskellige fisk og smukke koraller, det var helt vildt! Vi så endda en stor slange og kæmpeskilpadder! Skildpadderne var ca 1 meter lange og såå søde! På et tidspunkt var jeg ikke mere end 2 meter fra en af skildpadderne, nuurh<3 vi spiste til middag på øen Gili meno, som også bare er en smuk ø! Om aftenen spiste vi aftensmad med et engelsk par, som også boede vi vores homestay. Vi spiste på stranden og fik grillet fisk på spyd, det var bare SÅ lækkert!!! Jeg kunne virkelig drømme mig tilbage til Gili air :-)
Senere mødte vi nogle tyskere, som vi drak nogle øl med, mens vi ventede på at klokken ville blive 3.00, så vi kunne se VM finale! Heldigvis var der et hotel, som viste kampen på storskærm, så vi linede op med det tyske flag på kinderne, klar til kamp! Kampen varede helt til kl 7 om morgenen, så vi var godt trætte, da vi endelig kom i seng:-)
14.07
Vi sov længe! Ellers hyggede vi os bare på stranden og slappede af på den dejlige ø!
15.07
Vi tog båden til Lombok og kørte derefter med Bussen til Senaru, for at bestige vulkanen Rinjani. Senaru er en lille by, som ligger ved foden af Rinjani. Vi havde booket en trekkingtur, så vi blev kørt direkte hen til vores hotel, hvor vi også fik informationer om de kommende dages trekkingtur. Vores hotel var meget beskidt, ad ad! :-)
16.07
Efter morgenmaden blev vi kørt hen til vores startpunkt og vi startede vores vandring ved 10 tiden. Vejret var dejligt, der var ingen skyer, så vi kunne hele tiden se vulkanens top. Naturen vi vandrede igennem var så smuk så smuk! Først vandrede vi igennem grønne buklede områder, dernæst områder med træer og jungle. Efterhånden, som vi kom længere og længere op, blev naturen mindre og mindre. Ved 18 tiden ankom vi til vores teltplads, som lå på randen af vulkanens krater. Under os var skyer, så vi kunne ikke se ned i vulkanen. Det var en smuk oplevelse at nyde solnedgangen oppe fra vulkanens rand! Efter aftensmaden var det lige på hovedet i seng, eller på hovedet i vores telt :-) det var rigtig koldt og blæsende, så man kunne ikke rigtig holde ud at være andre steder end i teltet. Vores teltplads lå i 2000 meter og vi var startet vores vandretur i 800 meters højde, så vi havde gået et godt stykke :-)
17.07
Vi blev vækket kl 02 om natten. Vi fik en kop varm the og nogle kiks før vi begyndte den hårdeste påstigning på hele ruten; opstigningen til vulkanens top. Så det var på med pandelamperne og afsted, så vi kunne nå toppen for at nyde solopgangen. Vi vandrede i ca 3 timer og det var rigtig hårdt. Vulkanen blev hele tiden mere stejl og til sidst var der kun sten og aske. Hver gang vi tog et skridt, gled vi 3 skridt tilbage, virkelig anstrengende! Til sidst kravlede jeg på alle fire, for bare at føle at jeg kom nogen vegne :-) Da vi endelig nåede vulkanens top blev vi belønnet med den smukkeste solopgang! Nede i krateret kunne man se en sø, som skinnede blåt af solens stråler, det var så smukt. Og det var en god følelse af sejr endelig at være nået toppen. På toppen var der rigtig koldt, så efter en kort pause, begyndte vi kan klatre ned igen. Nedturen var mindst lige så anstrengende som turen op:-) der var så stejlt og det var svært at få fodfæste i asken og stenene. Vi gled mere eller mindre ned ad vulkanen og det var godt nok svært ikke at ryge på numsen. Trods besværet kunne vi nyde de smukkeste omgivelser! På vejen op var det jo mørkt, så føst på nedturen kunne vi se, hvor smukt og imponerende naturen er deroppe på vulkanen. Sikke en energi og kraft, der har lavet dette 8 km lange vulkankrater! Da vi endelig kom ned til teltpladsen igen, fik vi morgenmad og så gik turen ellers videre ned til søen, som lå nede i krateret.
På vejen ned i krateret følte jeg mig som den lille havfrue, der går på land. Mine fødder gjorde SÅ ondt og det var virkelig en kamp. Vi klatrede ned af klipper og det var bestemt ikke nemt :-) da vi endelig bar helt nede i krateret, badede vi i nogle varme kilder. Det var så skønt og virkelig tiltrængt! Vores bærere fik slået teltene op ved søen og vi tilbragte resten af eftermiddagen i campen. Meget heldigt at vi skulle overnatte ved søen, i og med at mine fødder på dette tidspunkt ikke kunne bevæge sig en meter mere :-) dagen forinden havde vi snakket om at det er lidt vildt at vi havde sovet på kanten af vulkanens krater.... Nu skulle vi så sove inde i vulkanens krater... Hmm, det blev mere og mere skørt :-)
18.07
Vi blev vækket kl 5 med morgenmad og varm the og så var det ellers afsted. Vi skulle op ad vulkankrateret igen og så igen ned på den anden side. Fødderne havde fået det bedre og vi var klar med ny energi. Det hjalp også på motivationen at vulkanen i nattens løb var begyndt at ryge.... Så hvorfor ikke sætte det lange ben foran, just in case ;-)
Vejen op ad krateret var mere en klatretur på end vandring. Vi skulle klatre 3 timer op ad klipperne, for at nå toppen af krateret. Det var en udfordrede og nervepirrende tur, men hvor var der dog smukt!!!! Når jeg tænker på hvor smukt der var, så glemmer jeg lidt, hvor hårdt det var. Der var heller ikke nogen grund til at være bange, for der var kun en vej; og det var frem :-) på toppen af krateret nød vi igen den fantastiske udsigt inden turen gik nedad igen. Nedturen var igen en sand rutschebanetur og jeg fandt ud af, hvor undervurderet numsen er, som transportmiddel! Da vi efter 5 timers rutschetur endelig var nede, blev vi kørt hen til en by, som hedder Bangsei, hvor vi skulle overnatte. Det havde været en fantastik vandretur i de smukkeste omgivelser!! Jeg fortryder ikke et sekund at vi har besteget Rinjani. Dog var vi rigtig utilfredse med turen, som vi havde købt. Alt var virkelig bare galt og så uorganiseret. Igennem det samme firma havde vi også købt en tur til Komodo, som vi heldigvis ikke havde betalt endnu. Når turen til Rinjani var så dårlig, ville vi selvfølgelig ikke have turen til Komodo med det samme dårlige firma. Da vi sagde at vi ille ville have turen til Komodo, blev ejeren så sur at han smed os ud af sit hotel. Dumme svin ;-) heldigvis fandt vi hurtigt et andet hotel, hvor de var rigtig søde.
19.07
Vi kørte til Kuta (Lombok) og fandt et fint nok hotel med pool og det hele :-) Kuta er en hyggelig lille by, som ligger langs stranden og omgivevet af bjerge. Der er virkelig ikke særlig mange turister, jeg ville mene at Kuta er er opdaget perle :-) dagen gik bare med at slappe af og pleje vores ømme muskler :-)
20.07
Vi var på stranden i Kuta, spiste god mad og slappede af. Life is great!
21.07
Vi havde vores første surf lektion. Kuta er en surfers paradis, så selvfølgelig skulle vi prøve at surfe! Vi kørte en halv times tid på scooter, hen til en strand, hvor der er gode bølger til at lære at surfe. Det var virkelig så sjovt! Thomas var selvfølgelig bedre end mig til at surfe, men til sidst fangede vi begge alle bølgerne! Yiihhaa! Jeg kom dog ikke fra dagen uden mén; jeg havde fået surfbrættet i hovedet og maven en del gange, men sjovt var det :-)
22.07
Vi lejede en scooter og kørte lidt rundt i området. Vi kom forbi den ene mennesketomme paradisstrand efter den anden, whhauw! Vi kørte hen til et godt surfspot og spiste middagsmad. Her vi vi også booket næste dags surf lektion. Om eftermiddagen fandt vi en dejlig strand, hvor vi bare slappede af. Kuta og området omkring er virkelig fantastisk!!!!
23.07
Vi stod tidligt op, for kl 8 skulle vi ud og surfe. Vi kørte hen til det gode surfspot, hvorfra vi skulle med en båd ud til de gode bølger. At surfe ude på havet (altså rigtig surfe) er godt nok en anden sag, end at surfe ved stranden. For at fange de gode bølger skal man padle med armene og det er ikke så nemt med så store bølger! Efter at have surfet en bølge, skal man padle tilbage til, det hvor bølgerne starter. Både Thomas og jeg var helt færdige af alt den padlen. Det er nærmest umuligt at surfe, hvis man ikke har trænet armene i forvejen. Thomas fik dog surfet 5 bølger og jeg fik surfet 2 bølger, så vi var godt tilfredse! Det er så sjovt at surfe og vi skal helt klart surfe igen, men nu ved vi at det kan betale sig at padle rundt i svømmehallen, inden man skal på surfferie :-) om eftermiddagen susede vi igen rundt på scooter, fandt nogle gode strande og cafeer med lækker udsigt og mad.
- comments