Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle! Det er Anna som skriver..
I ved jo alle sammen hvordan vores start i Nepal var, takket vaere Birna, saa det behoever vi vidst ikke at skrive igen..
Vi har nu vaeret i Nepal i 10 dage, og paa boarding skolen i 9. Som Birna sagde er laererne rigtig soede, og familien som ejer skolen behandler os rigtig godt!
Skolen ligger ikke i Syange, som Birna skrev paa vaeggen, men i Rangkhola som er en meget lille by. Syange er en lidt stoerre by, som ligger 15 minutter fra Rangkhola med bus..
Den foerste uge fik vi naesten ikke deltaget i nogle timer, da der var en masse hellig|fridage..Dagen efter vi ankom til skolen blev vi dog introduceret for eleverne og laererne under deres morgensamling, og vi deltig i en undervisningstime. Timen var i en 9. klasse, og vi blev spurgt om vi ville holde et lille oplaeg omkring Danmark, og en af elverne fra klassen holdt derefter et tilsvarende oplaeg om Nepal..
Vi har nu deltaget i to bryllupper. Mukta, som er rektoren paa skolen, tog os med hen til den by hvor meget af hans familie bor.. Anna og jeg ville gerne bestige et lille bjerg, som ligger taet paa skolen, saa paa vejen til Muktas familie gik vi op paa bjerget. Oppe fra 'bjerget' var der en meget smuk udsigt over sneklaedte bjergtoppe, smaa bjergbyer og en masse smaa marker som er lavet er forskellige niveauer op af bjergsiderne.
Da Muktas soester blev gift, blev der kun holdt en fest for hendes mands familie, saa nu mange aar efter ville de holde en bryllupsfest for hendes familie.
Festen skulle holdes hos Muktas bror, som bor ca. en halv times gang fra boarding skolen. Vi gik derhen dagen foer, fordi Mukta skulle planlaegge festen med noget af sin familie og forda at han skulle vaere med til at slagte en ged som skulle spises til festen. Anna Lind ville ikke se geden blive slagtet, men jeg saa hovedet blive hugget af - det var ikke det bedste syn i verden!
Naeste dag tog Reetu, som er Muktas kone, og deres to boern ogsaa med. Vi tog derover tidligt om morgenen, da Mukta og Reetu, skulle hjaelpe med at lave maden og goere alt klar til festen. Under festen holdt vi os mest i baggrunden, men der var en hyggelig stemning, og det var sjovt at iagtage den nepalesiske kultur og deres skikke.
Som Birna skrev har de ikke planlagt hvilke timer vi skal vaere med i, saa vi finder foerst ud af det samme dag, og vi vaelger faktisk selv hvilke og hvor mange timer vi vil deltage i. Vi synes at det er lidt svaert at finde ud af hvordan vi skal ubdervise, men indtil videre har vi mest bare iagtaget hvordan de andre laerere underviser. Vi har dog proevet at faa en diskussion igang i en niende klasse og jeg ogsaa i en syvende klasse. Det er meget svaert at lave en diskussion, da elverne ikke er vandt til at sige deres egen mening, men kun at besvare spoergsmaal og lytte til lareren. Pigerne isaer, er meget generte, saa de naermest gemmer sig under bordet, hvis de skal sige noget.
Jeg ved ikke hvornaar vi kommer til at skrive igen, det kan vaere at det foerst bliver efter vi tager vaek fra skolen - dvs. efter d. 10 marts..
Haaber i alle har det godt i DK. Knus og kram
- comments
Onkel Kim Kære Anna, Tak for dit seneste blog-indlæg.Super interessant at høre om jeres oplevelser med skolen og bryllup og alting. Vi er mange der håber, at der ikke går hele 20 dage inden vi skal høre fra jer igen. Men i hvert fald så ser vi - Karin, mormor Inge og jeg frem til de næste beskrivelser af skolehverdagen i Nepal. Jeg skriver i øvrigt fra mormors PC. Karin og pigerne og jeg nyder en stille lørdag aften hos Inge, hvor kødet snurrer fra komfueret og vi taler om (vores) bryllup. Det er d. 22. maj - at notere! KH Kim
Cecilie Det lyder, som at I er godt i gang med at lade børnene tænke lidt selv og få nogle holdninger og ikke blive styret rundt.. det er dejligt at høre at der kan leges lidt med samfundets struktur.. ;) MEN, det lyder som så dejlig en tur. Og gid jeg var med! Er bryllupperne meget anderledes? og måske lidt mere farverige, end vores kedelige hvide, cremefarvede farver?.. det kunne jeg i hvert fald forestille mig. Det er da en fed oplevelse både for jer og dem at I er kommet. Det lader da til at I kommer vidt omkring med de indfødte.. men alt held og lykke herfra i hvert fald.. mange knus Cecilie PS: I skal ikke glæde jer til at komme hjem. Vi svømmer stadig i sne, regn og kulde. Jeg har hørt at det bliver en kold sommer.. :( Det eneste jeg har hørt tii forår, er en kvinde i en bus der sagde at hun havde fundet en eratis og vintergæk i sin have. Så jeg håber for jer at der er lidt varmere I Nepal end her. Og nyd det!