Hej alle.

Nu er vil endelig/ desvaerre vaek fra skolen. Saa nu er der ingen undskyldning for ikke at skrive blogs.

Men vi starter lige fra hvor vi slap sidst.

Folk paa skolen begyndteat vende sig til vores tilstaedevaerelse, hvilket resulterede I at vi fik lov til at vaere med I flere timer og at vi underviste mere alene. Det var jo meget rart. Men selvom det paa et tidspunkt virkede som om vi havde en hverdag der, var der alligevel hver dag hollumhaj med hvilke timer vi skulle deltage i. Saa vi snakkede meget om at det kunne ha' vaeret rart med et skema vi skulle foelge for hver dag. Men vi fik det til at fungere.

Der skete ikke saa meget i hverdagene, ud over skole arbejdet og en hel masse snak om kultur og religions forskelle (og lidt fjernsyns kiggeri). Men vi hyggede os stadig ret meget med Reetu og Mukta (ejerne af skolen).

Der skete selfoelgelig nogle andre ting ogsaa. Vi tog en tur til en naerliggende by, hvor Reetus familie bor. Der moedte vi HELE familien og nogle venner. Det var rigtig hyggeligt og de proppede os med the og mad, hvilket er en nepalesisk tradition. Saa det gaelder om at tage lidt alle steder, for man kan ikke sige nej tak.

Dessuden tog vi et par ture ind til SyangJa, som er en stor naboby.

En af fredagene var der ogsaa afskedsfest med eleverne fra 10. klasse. Der blev holdt en miliard taler og saa blev alle tunget til at danse. Det var ret skaeg at danse til indisk hiphop.

Her i Nepal har de rigtig mange helligdage. Og vi deltog i en der bliver kaldt Holi (farvernes fest). Det er en festival for at guden Vishnu havde sejret over en eller anden daemon. Men det taenkte vi ikke paa den dag. Okay, dagen gaar ud paa at man smider farver, aeg og vand paa hinanden. OG det ender med at blive noget vaerre gris. Men det er vildt sjovt, synes vi. Men mange synes at dagen bliver for vild. Folk kommer da ogsa op at skaendes/ slaas paa denne dag. Og i Rangkhola var der ogsaa nogle der blev anholdt. Vi startede med at lege paa skolen, men Mukta VILLE ned til byen og lege videre. Og det er meget let for ham at goere for han er meget respekteret (og frygtet af eleverne) saa han fik ingen aeg paa sig. Men os der imod fik baade aeg og farver fra alle sider.

Anna fik dog mindst aeg, da hun for det foeste var for hoej, til at de kunne naa hendes hovede, og for det andet fordi hun loeb halvdelen af byen igennem da nogle alligevel proevede at smide et aeg paa hende. Det saa overdrevet sjovt ud da de ikke loeb efter hende.

Den sidste tur vi tog paa var en tur til Lumbini (som er Lord Buddahs foede by). Foerst tog vi et meget lille smut til Indien igen, til en by 100km vaek fra graensen. Vi ankom til byen omkring kl 7, hvorefter vi havde meget besvaer med at finde et hotel, da vi var 17 personer. Egentlig skulle Mukta ha' deltaget i en konferrence kun for rektorere dagen efter. Men han syntes at konferrencer er for kedelige, saa han foreslog at vi kunne tage til Lumbini i stedet for, og saa bare foelges med rektorerne i deres forud bestilte bus.

Det synes vi jo loed som en super ide. Vi havde bare ikke forudset at bussen foerst ville vaere 2 timer forsinket, at den "graense by" vi skulle hen til i virkeligheden tog 2,5time at komme hen til, at de ikke havde ordnet alt med hotellet og at deres formaal med turen i virkeligheden bare var at drikke sig fulde (hvilket vi ikke forstaar, da mange alligevel drikker sig fulde der hjemme). Mukta havde sagt at vi kunne kobe et billigt sjal i den by. Men det var lidt svaert da vi naeste morgen skulle afsted kl. 5 -total nederen tur.

Endnu mere fordi vi slet ikke fik lukket et oeje den nat, pga. Alle de myg der havde valgt at bruge os som tag-selv-bord. Dessuden fik Anna Lind braek paa sig (fra en koeresyg rektor), traadte i en kolort og hendes bukser gik mere i stykker.

Super.

Men dagen efter var rigtigt god. Vi tog til Lumbini, som ikke indeholder andet end en masse fredstempler fra rigtig mange af verdens lande. Nogle af dem var rigtig flotte, andre var ret grimme. Vi cyklede mellem templerne og det var ret sjovt fordi Mukta ikke har cyklet i 20 aar. Han klarede det nu meget godt.

De sidste dage paa skolen, havde vi det virkelig saadan at NU ville vi gerne videre. Og det var jo i og forsig meget godt. Vi troede at vi kunne luske os ud uden at rigtig sige farvel til alle, fordi vi vidste ikke hvordan vi skulle goere det. Men det havde Mukta og Reetu fundet ud af for os. De havde lavet en afskedscermoni, hvor der blev holdt taler og det skulle (ingen vej uden om) vi selfoelgelig ogsaa. Desuden fik vi blomster fra laererne og en gave fra Mukta og Reetu, og to gaver fra dem i koekkenet, som har opvardet os i en maaned og en gave fra en af laerene, som vi var blevet rigtig gode venner med. Det havde vi slet ikke regnet med og vi mener at det jo var os der skulle give dem gaver!! Vi havde dog koebt en gave til Reetu og Mukta.

Senere paa dagen sagde vi farvel til Aunti, en af Reetus veninder, som vi har brugt meget tid med. Og det skete med en kop the og noget mad. Hos Aunti kan man ikke sige nej tak til mad. Saa vi holdte et mindre aedegilde. Og det gjorde at vi ikke kunne spise aftensmad. Og aftenen laerte vi at lave vores elskede Rotis, som er nogle friturestaegte risringe. Og saa skulle vi i seng, fordi vi skulle rigtig tidligt op og tage til Pokhara naeste morgen.

Reetu, Mukta og deres to boern tog med os. Med dem saa vi et meget ikke imponerende vandfald, vi saa ogsaa den soe Pokhara er kendt for. Ellers tilbragte vi bare dagen sammen med lidt shopning og spisning. Vi sagde farvel til dem sidst paa eftermiddagen (Reetu begyndte at graede, som hun altid goer naar hun skal sige farvel).

Saa nu er vi alene igen og vi ved ikke helt hvad vi skal bruge tiden i Pokhara til, for vi venter egentlig bare paa at vi kan komme ud og Rafte, som vi skal om 2 dage.

Det var en lang blog.. nu vil vi lige svare paa noget af det i har skrevet paa vaeggen.

Vejret er rigtig godt. Siden vi kom til Nepal er det kun blevet varmere og vi render rundt i korte shorts og stroptroejer (kun fordi det er vaske dag, det er jo ellers ikke saa godt at vaere saa afklaedt her).

Vi kan desvaerre ikke laegge billeder ind lige nu. Men det kan vaere at vi proever med Annas billeder. Vi er bare bange for at billederne bliver slettet.

Vi kommer hjem den 25. april omkring kl. 19.30 (Celina du kan evt. ringe til vores foraeldre om praecist tidspunkt).

Til alle vi har det rigtig godt og det er dejligt at der er saa mange der laeser vores blog!

Mange hilsner fra Nepal.