Profile
Blog
Photos
Videos
JULIE SKRIVER: Søndag. Vi er kommet til Malibu Beach. Her er varmt og vi har udsigt til Stillehavet (som ikke er særlig stille). Vi har overnattet for første gang i vores autocamper, som vi selv synes er meget stor men alligevel er en af de mindste på hele campingpladsen! Vi skal måske ud og soppe i Stillehavet, det tror jeg bliver sjovt. I morgen kører vi til Hollywood og Beverly Hills og på tirsdag skal vi i Disney Land:)
KARIN SKRIVER: Tidligt mandag morgen. Det bliver lyst her lidt over 6 og fuglene begynder at synge en halv time før. :) En "fridag" i går har gjort os godt og vi fik udforsket området omkring campingpladsen. Malibu RV park er en lille hyggelig campingplads med enkle faciliteter, Baderummene er pæne og rene. Amerikanere på campingtur er venlige og afslappede. Bag os begynder Santa Monica Mountains at hæve sig op og foran os ligger Stillehavet. Vi fandt stien til stranden og dyppede tæerne i det store hav og bedst som vi gik på stranden så vi hvaler blot få hundrede meter ude i vandet. Hvilke hvaler? Sikkert delfiner mener vores kioskdame selv om vi - og andre campister, mente det lignede spækhuggere - men de ses sjældent på denne årstid. Der flyver nogle store havfugle forbi langs skrænterne ned mod Stillehavet. De flyver i flotte præcise positioner. Navnet på fuglene er lidt usikkert - vi undersøger sagen ved kioskdamen. Uden for hendes kontor/kiosk står der et lille træ med en foderautomat til kolibrier. Der flyver hele tiden kolibrier rundt og suger fra de små kunstige blomster i træet - meget fascinerende for både store og små.
Søndag bød også på havtåge "The Marine" kalder kioskdamen det. Pludselig midt på formiddagen kom en tåge ind fra havet og lå som en dyne over alt. I løbet af dagen lettede den lidt men disen blev hængende. Så blev vi da ikke solskoldede den dag.
- comments