Siden vi skrev sidst har vi forladt hovedstaden Wellington, og dermed også Nordøen. Vi sejlede med en stor færge til Sydøen. Det meste af tiden på færgen blev brugt på at sove da det var aaalt for tidligt for vores smag at skulle tjekke ind ved færgen kl. 06.30, pyha, det er længe siden vi har været så tidligt oppe. Turen tog tre timer og da vi vågnede var der knap en halv time tilbage som vi brugte på dækket imens vi sejlede ind i Queen Charlotte sounds som er en bugt hvor man er omringet af et smukt landskab. En rigtig flot tur.
Vi startede vores tur rundt på Sydøen med at køre op til Nationalparken Abel Tasman, en dejlig tur i et bakket landskab med en rigtig smuk udsigt fra alle vinkler. Vi spiste frokost lige ud til vandet og nød den smukke udsigt før vi kørte en længere tur og endte oppe nær nationalparken hvor vi slog lejr. Her løb vi tør for gas til vores lille gasblus. Vi var langt langt væk fra noget man kunne kalde en by så aftensmaden blev chips. Nu har vi købt 4 dåser gas ind, så jeg ikke risikere at gå til køjs med en sulten Tobias igen :o)
Dagen derpå kørte vi til nationalparken, denne gang uden nogle vandreture da det er en 4dages lang tur igen parken så vi holdte os lidt i udkanten af parken hvilket også er et dejligt område. Her spiste vi lidt morgenmad og kørte videre til Golden Bay som er en strækning på 25 km med over 350 sving, hvilket er den længste stigning bilister kan komme ud for her i New Zealand men det klarede Tulle nemt :)
Vi kørte til Pupu Springs som er New Zealands største kilde, en flot kort gåtur fra parkeringspladsen førte derud til stor kilde med verdens klareste vand. Det blev det i hvert faldt målt til i 90'erne. Sigtbarheden skulle være 62 meter. Det skal vi selvfølgelig ikke kunne bekræfte, men helt enormt klart var det da. Og helt vildt smukt at man kunne se alt hvad der fandtes og levede i søen/kilden.
Videre gik turen til Nelson Lakes hvor vi gik en tur delvist rundt om den ene søbred, da dette også er nogle vandreture for hardcore vandrere, hvor turene kan tage op til en uge at gå. Vi kan godt nøjes med de ture man kan nå på en dag - det passer lige til den tid vi har her og selvfølgelig også den form vi er i lige nu ;)
Herefter valgte vi at tage turen ind midt i landet. En køretur der kunne have taget en time men tog tre fordi den korte vej var blevet lukket af. Den længere tur var dog helt igennem fantastisk. På trods af vi er meget imponeret af hele landet så må denne tur dog have været den smukkeste tur vi har haft indtil videre. Med bjerge på den ene side og en flod på den anden side og køreretning mod sneklædte bjergtoppe så bliver det ikke meget bedre.
Det var også på denne tur jeg for første gang sendte Tulle på passagersædet og tog føringen af bilen. Efter 4 måneder uden at have kørt bil og så skulle sidde i den forkerte side - det er da helt vildt underligt, så jeg holder mig til passagersædet og nyder godt af at have en kæreste der elsker at køre bil.
Vi nåede lidt senere frem til en lille by kaldt Hanmer Springs som er kendt for nogle hot springs. Her købte vi to-dages pas til en luksuriøs udgave af nogle varme kilder. Det var dog kun de varmeste af kilderne der lugtede intenst af rådne æg så man kunne sagtens holde ud at være der. På trods af vi havde haft en rigtig varm dag så blev det enormt koldt om aftenen oppe i bjergene så det skulle gå hurtigt når man skiftede bassin og det var skønt at hoppe ned i de små varme bassiner når luften var kold.
Dagen efter var også rigtig varm så det var godt at de udover de varme kilder også havde en koldere swimmingpool og nogle rutsjebaner vi fik et par timer til at gå på før vi kørte den samme smukke vej tilbage til vestkysten.
I dag vågnede vi så til mindre godt vejr, det var overskyet og småregnede lidt. Men videre det gik, vi kan jo heller ikke have sol og sommer hver dag.
Vi tog forbi byen Punakaiki som er kendt for de såkaldte Pancake Rocks. Et specielt syn af klipper der ligner en stak pandekager, både store og små. Her fik set en del delfiner. Hvilket vi stadig kan være ekstremt optaget af efter alt de vilde dyreliv vi nu har set igennem de sidste 4 måneder.
På vej derhen passerede vi også en strækning på 5km hvor man skulle være opmærksom på at der kunne være pingviner. Desværre så vi dog ikke nogen, men vildt at de kunne være lige i nærheden.
Ja i kan vel nok høre at vi er noget så betaget af New Zealand. Men man bliver overvældet af landskabet og naturen hele tiden. Og den perfekte måde at opleve landet på må siges at være i mobilhome/autocamper hvor man på egen hånd kan køre rundt og stoppe hvor man har lyst. Det er en fantastisk befriende måde at opleve landet på. Vi nyder det i hvert fald fuldt ud.
Mange julehilsner herfra hvor det ikke rigtig tyder på det er juleaften om 3 dage. Det er helt underligt når det ikke er koldt. Men vi har dog alligevel sat en lille nisse op i vinduet :)