Dullet piger, pumpet fyre, smarte biler, penge i massevis, folk på rulleskøjter og skateboard gennem gaderne og aktive strande er hvad man høre om Miami. Det er også helt korrekt, og kan dermed også bekræftet af mig.

Mange siger, at det er et bøvl at komme ind i USA, men vi oplevede ikke det mindste. Alt gik som man kunne ønske sig; stille, roligt og med et smil på læben.
I flyveren tænkte jeg meget over, hvor surrealistisk jeg synes det var, at jeg snart skulle betræde amerikansk jord. Hvorfor det virkede så specielt, det ved jeg ikke, måske fordi man kender og høre så meget til landet, selvom man ikke har været der. Jeg synes i hvert fald, at det var stort pludselig at være på Amerikansk grund. Alt skulle bare være større, flottere og fungerer til punkt og prikke - og jeg har da heller ikke oplevet andet de første dage i USA. Det er super fedt endelig at være her, og jeg glæder mig til at se meget mere!

Med ankomst d. 18/03, blev vi med de velkendte gule taxaer kørt ud til vores hostel, South Beach Hostel, som ligger i Miami Beach (et område). Nu skulle vi så også til at vænne os til at sove på hostels igen, og høre på andres snorken ved sengetid, og prutten i fællesbåsene når man skal på toiletTet. Det var bestemt ikke noget nogen af os havde savnet, men vi kendte jo til det, så det var egentlig ikke noget problem at vænne sig til igen. Vi kom dog kun på et 4 mands værelse, hvor kun Marcio på 35 fra Brasilien også overnattende. En rar fyr, som var glad for at sove.

Allerede den første dag/aften blev vi mødt af de meget smukkeserede piger (helt op i bedstemor alderen med silikone i forlygterne), samt de store drenge med masser af tusser og store slæder til at køre rundt i. Efter vi havde været en tur på stranden, var vi nemlig blevet sultne og ledte derfor efter aftensmad. Vi fandt hurtigt en gade, hvor alle restauranterne lå. Gik man på den ene side af vejen kunne man gå i fred, men gik man som os, på den anden side, så blev man hevet og flået i for at komme ind og spise på deres tilhørende restauranter. Den flotteste pige fra hver restaurant stod som lokkemad med et menukort, for at lokke folk i fælden. Vi faldt dog ikke for det, heller ikke selvom der var næsten nøgen betjening et af stederne, og et andet med let påklædte piger der dansede i springvand. Vi var nemlig ude efter det billigste sted, og vi fandt os da også en god restaurant, som kun var lidt dyrt, men sådan er priserne også her i Miami.

Er man til fest, farver, høj musik og har lyst til at vise sig selv frem, så er Miami stedet for det.
Imens man sidder og spiser kommer der nemlig den ene bil efter den anden kørende, som kun er biler man drømmer om i Danmark. Lamborghini, Ferrari, Dodge, Chevrolet, Hummer, Mustang og mange flere. Alle de vilde biler i diverse farver, mønstre og karosserier. Ikke nok med det, så er alle de "normale" biler jo de nyeste af de nyeste Porscher, Mercedes, Hyundais, Skodaer, Toyotaer osv., som man i Danmark ville synes var nogle smarte og dyre biler. Og når ja, der kommer jo også masser af limousiner kørende forbi. Både de almindelige, men så sandelig også de helt store og nogle af dem med strip inden i. "Welcome, I'm in Miami, b****".

På vores første dag, havde vi besluttet os for at tage ud til Sun Life Stadium, som er hjemmebane for Miami Dolphins (amerikansk fodboldhold). En pris på 1000kr. i taxa frem og tilbage eller en bustur på 4 timer var alternativerne, hvis man ville ud at se stadionet. Derfor droppede vi planen, og gik os derfor en tur rundt i byen. Den gåtur endte så ud i en slags shoppingtur, som der også er rig mulighed for i Miami. Vi skulle i hvert fald ind i diverse butikker for at se udvalget og priserne, som jo er noget billigere end i Danmark + varerne er de nyeste af dem alle. Derfor endte det da også med, at vi begge fik købt lidt nyt til backpackertasken - skønt med lidt nyt efter de samme stykker tøj de sidste 3 måneder.

Med nyt "smart" tøj kunne vi nu mænge os lidt bedre med alle de andre som render rundt i Miami. Derfor skulle vi selvfølgelig have det nye tøj på da vi skulle ud at spise. Om folk lagde mærke til det eller ej, det tror jeg nu såment ikke de gjorde, følte vi i hvert fald, at vi passede bedre end i mængden end før.

Da aftensmaden var indtaget var klokken egentlig blevet mange, så vi valgte at slappe af på hostellet om aftenen, selvom det egentlig var lidt svært. Stort set alle som boede på hostellet var bare kommet for festens skyld, så der er konstant høj musik i højtalerne og gang i baren. Lidt ærgerligt når man bare ønskede at slappe af, eller uddele backpacker informationer med hinanden.

På en eller anden måde skulle vi rundt og se byen og området på, og den nemmeste måde at gøre det på er med tourbus og tourbåd. Vi bestilte os derfor en sådan tur på vores sidste hele dag i Miami, d. 20/03. En fornem bus tog os med rundt i diverse kvarterer imens en guide i højtalerne fortalte hvad man så og kørte forbi/igennem. Det er selvfølgelig ikke den fedeste måde at opleve en by på, men på den anden side kommer man let igennem det hele, imens man bare sidder og slapper af imens man får alle informationer serveret gennem højtalerne. Vi kørte bl.a igennem et super flot kvarter, hvor en arkitekt havde designet området med huse, grunde, veje og træer. Kvarteret bestod af henholdsvis huse af spansk stil i den ene ende, og af afrikansk i den anden. Rigtig flotte huse, men også rigtig dyre! Nu husker jeg ikke priserne, men de var utænkelig høje.
Selvom Cuba og USA har et meget stramt forhold til hinanden, så kunne man alligevel finde en bid af Cuba i USA. Et lille område, som hedder Little Havanna, ligger nemlig i Miami hvor man kan købe cigarer, spille domino, gå på cubansk bar og høre cubansk musik, og der var da også mange cubanere i området og spansktalende personer i kioskerne. Meget morsomt og egentlig meget mærkeligt, selvom området nu ikke lignede Cuba.
Da busturen var ovre, blev vi samlet op af en båd, som skulle tage os med rundt ved kysten og imellem de små øer som ligger helt ind til fastlandet. Vi sejlede med en super flot yacht, som roligt flød hen over det stille vand. Her fik vi altså set kystlinjen og byen lidt fra afstand, hvilket så hammer flot ud. De mange høje bygninger (også kaldet skylines), ser super flot ud på afstand ved kysten med det blå vand som forgrund.
Derudover sejlede vi forbi de mange store, flotte og meget dyrere huse som ligger ned til kysten, hvor kun de rige bor. Men kigger man lige til højre istedet, så ligger den såkaldte "rich island" på den anden side. Her bor dem der tørre numse i dollars. Bl.a. fik vi set Henrique Inglesias (eller hvordan han staves) hus med kæmpe baghave og palmer som hegn. Også nogle andre kendte sangere, som jeg kun kender af navn, men som jeg ikke lige husker navnene på, boede der også. Ellers så vi også huset hvor Scarface er blevet optaget med Tony Montana som hovedrollen. Og når ja, så var der også lige en ældre doktor med hans kone, som boede i det største hus på øen helt selv, og fordi de havde penge nok, jamen så har de da lige importeret 42 sydafrikanske palmer til baghaven, alle til 10.000 dollars STYKKET for import. Grotesk!

En hyggelig lille tur, hvor vi fik lidt forskelligt at se med sjove informationer, for ej at forglemme, at vi også fik set Miami Heats stadion (basket hold).

Som var det blevet en rutine, var det hjem efter dagens aktivitet for at skifte til aftensdresset, som lyder meget finere end hvad det i virkeligheden var sammenlignet med de andres. Men ned på den efterhånden velkendte restaurantgade gik det, hvor vi efter at måtte sige "no thanks" op til flere gange, endte ud med at finde et sted, hvor vi kunne få os en omgang vandpibe efter maden. Dejligt afslappende imens vi kunne nyde den sidste aften og de mange biler, som ligesom de andre aftener, blev luftet på vejene.
Hjemme på hostellet faldt vi i snak med tre danske drenge, som vi fik snakket lidt med, inden vi faldt i snak med en englænder der kunne give os gode råd og informationer omkring Asien, som vi jo snart skal til.

Sådan forløb vores korte ophold sig altså i syd staten Florida, som har været nogle rigtig gode dage. Om det er et sted jeg skal tilbage til ved jeg ikke, i så fald kun for nogle få dage som dennegang, da festlivet går lige stærkt nok i forhold til hvad jeg lyster.
Nu glæder vi os bare til at komme videre til LA, så vores road trip tur kan påbegyndes, som jo sker i morgen!

D. 18/03, 19/03, 20/03