Profile
Blog
Photos
Videos
Der er kun gået halvanden uge og vi har simpelthen oplevet så meget! Som I ved startede vi i Bangkok den 28. september og lærte hurtigt en masse ting om den Thailandske kultur. Vi boede tæt på Koh San Road som er kendt for at være stedet hvor backpackerne holder til. Her er fyldt med barer, butikker og gadekøkkener. Da vi først kom ud fra lufthavnen for at finde vores taxa kom den fugtige varme lige i ansigtet. En helt utrolig forskel når man 15 timer tidligere stod og vinkede farvel i efteraars-kolde Danmark.
Tine og jeg har fundet ud af at vi ikke er særligt gode til at holde igen med forbruget når alt er så billigt som her. Faktisk bruger vi ikke penge på shopping som mange nok ville tro, men på mad. Alt er bare SÅ lækkert! Og billigt. I går aftes bestilte vi f.eks. to forskellige sushiretter, forårsruller og en anden ret med noget hakket rejekød samt drikkevarer for kun 680 Baht - altså kun 103kr. for to menneskers aftensmadsorgie selvom det kan gøres meget billigere. Men det er ikke engang pengene det handler om. Vi er overmætte hver gang. Foler os virkelig som nogle tykke pølsetyskere engang imellem:)
I Bangkok fik vi også hurtigt overskredet nogle grænser i forhold til at stole på folk. Vi havde begge to fået advarsler med hjemmefra om ikke at gå med fremmede og være naive og det tog specielt Emma tid at være rolig når en tuk-tuk kørte ad små skumle stier for at komme frem til hotellet. Men det man hurtigt glemmer er at folk herude er glade og venlige. De vil gore ALT for at turisterne har det godt. Det er jo det der holder deres land i live. En tuk-tuk fører kørte os rundt i 4 timer for 20 Baht (4 kroner) og vi fik set en masse templer. I et af templerne mødte vi en buddhist som lærte os at bede med røgelsespinde. Han fortalte os at det for buddhisterne er vigtigt at være hjælpsomme og venlige overfor gæsterne i deres land. Det har vi virkelig kunne mærke:)
En anden ting vi har skulle lære er at holde godt fast når man kører i trafikken. Der er ingen sikkerhedsseler herovre, men så længe vi ikke kører galt er det jo ikke noget problem... Bare rolig derhjemme - vi tror nok, de ved, hvad de laver..
Skæbnen har ført os mange veje. Gennem andre fandt vi ud af at der var en tyfon i Cambodja som var på vej videre til Vietnam og vi besluttede os derfor for at vende ruten 180 grader. Vi er derfor taget nordpå til Chiang Mai, Thailands næststørste by. Dog havde vi jo glædet os til at skulle ud at bade og arrangerede derfor en tur til det sydlige Pattaya. Det skulle blive en kæmpe oplevelse:
Til at starte med følte vi os meget fremmede i Pattaya. Byen bærer meget præg af vestlige, mandlige turister der kommer for at få sig en asiatisk kone. Det var så chokerende at se på, men nu har vi også set den side af Thailand. Vejret var også dårligt her pga. tyfonen, så vi nåede aldrig at få badet udenfor hotellets swimmingpool. Typisk.
Vi kom tilbage til Bangkok og tog her sovevogn mod Chiang Mai. En 15 timers tur (se billedet). Vi mødte to piger fra Slovenien der også skulle med samme tog så dem og fulgtes vi med lidt.
At rejse i sovevogn er endnu en oplevelse vi har fået med. En ambivalent oplevelse. Det var superhyggeligt indtil vi skulle sove... Air-conditionen var gået amok! Så vi lå og krøllede tær og klaprede tænder hele natten - i Thailand! Igen.. Vi er glade for varmen hernede og har egentlig ikke brug for air-con.
Alle vi har talt med har været helt oppe at køre over at vi skulle til Chiang Mai, så vi glædede os til at se hvad der ventede os. Det er noget helt andet end Bangkok. Her kan man rent faktisk trække vejret og man risikerer ikke at blive kort ned når man krydser vejen. Ikke i så høj grad i hvert fald.
I Chiang Mai er der ikke når så mange boder på gaderne og heller ikke mange gadekøkkener. Her er faktisk mere afslappet og det kan vi godt lide (haha.. vi gør hvad vi vil.) Dvs. i går stod den på sushi, swimmingpool og sol. Det lyder ikke helt ringe vel?)
Det vigtigste at få med er at vi har det skidesjovt! Det er utroligt så mange mavemuskler man kan få af at grine. Det er en sport vi dyrker meget. Vi har fundet ud af at vi er enige om mange ting og faktisk ligner hinanden meget på mange punkter. Det er en stor fordel når man hele tiden står med valg om at gå til højre eller venstre. Vi trækker både hinanden ned i mad - og dessert-fordærv, men ikke mindst skubber vi også hinanden når det handler om at turde.
Vi har det godt og lider ikke at svær diarre endnu.
Undskyld at det har taget så lang tid for os at komme på bloggen, men som I kan høre har vi været rundt omkring og oplevet en hel del.
Vi er glade for jeres hilsener og glæder os til at høre hvordan det går i Danmark.
Store (35graders varme) kram fra
Tine og Emma
- comments