I medgang og modgang til rejsen os skiller...

Suk... Emma og jeg er efterhånden blevet et godt sammentømret ægtepar, men vi må se i øjnene at vi efterhånden er nået til rejsens slutning. Det skal dog ikke forhindre os i at sætte farten op disse sidste dage. Vi vil slutte på toppen og få de sidste oplevelser med, og vi er derfor begyndt at hoppe ud i en masse ekstremsporter! Forklaring følger:
Vi befinder os lige nu på en himmelsk paradisø i Thailand: Koh Tao. Her er så dejligt at vi har valgt at blive lidt længere end planlagt, og har efterhånden fået opbygget os et lille kendt samfund med gode venner. Men det der også er dejligt ved denne ø er de gode muligheder for at afprøve sine personlige grænser i en hel række ekstremsporter. De sidste 10 dage har vi bl.a. dykket ved nattetid, klatret på skrå bjerge, fløjet i trapez og danset med ild!

Vores dykkertur var noget helt specielt - det var nemlig en natdykning! Meget anderledes dykkeroplevelse, for det eneste vi kunne se var 2 meter frem, hvor vores lommelygter lyste. Det gælder om at holde tæt sammen for ikke at blive væk dernede. Vi så en masse små, sovende fisk og et par store, jagende fisk, plus noget vi aldrig har set før: bioluminiscence (plankton i vandet, der lyser). Det lignede magisk stjernestøv, og var et meget smukt syn.

Vi er derudover begyndt at praktisere fire-dancing. Vi er blevet rigtigt gode venner med det lokale personale på en bar/restaurent her på øen, så der kommer vi hver aften. Drengene arbejder 15 timer hver evig eneste dag og om aftenen laver de et imponerende ildshow på stranden. Vi fik hurtigt øjnene op for denne form for dans med ild, og tænkte at det ville vi da også gerne kunne! (Udover det syntes vi også det kunne være lidt sejt, at to piger også kan svinge med ild-kæder og lave seje tricks.)
Vi blev så grebet af denne nyopdagede "sport" at vi første dag stod i 3 uafbrudte timer og øvede os på et par grundlæggende tricks (uden ild selvfølgelig) mens solen gik ned bag os. Dagen efter kom vi til at love vores venner Sun og JJ fra baren at vi ville prøve med ild samme aften. Lidt nervøse var vi for ilden og lidt nervøse var vi for alle restaurantens gæster på stranden, der fandt os meget underholdende at se på. Men det gik virkeligt godt med ild og da aftenen var omme havde vi fået os en masse fans. Sådan opnår man respekt på stranden på Koh Tao.

Af andre ekstremsporter kan jeg nævne klatring. Vi har klatret på en af Koh Tao's stejle klippeskråninger, omgivet af en meget smuk natur. Det var meget grænseoverskridende at være så højt højt oppe på en helt skrå klippe og få sig selv overbevist om at det godt kan lykkes at komme helt op. Vi havde heldigvis den bedste instruktør: Bart fra England, der på trods af mine skrig kunne forsikre mig om at han havde fat i mig.

Sidst men ikke mindst har vi også kastet os ud i noget så specielt som trapezflyvning! Det er især Emma der er blevet grebet af denne sport, mens jeg måtte erkende at jeg altså syntes det er mere skræmmende end sjovt at kaste mig ud 10 meter over jorden og hænge med hovedet nedad i en trapez. Som I kan høre er der gået lidt cirkus i den hernede, men det er nu meget sjovt.

Emma og jeg er efter 4 måneders rejse i medgang og modgang efterhånden frygtløse. Det syntes vi i hvert fald selv.
Jeg må være ærlig og sige, at vi faktisk ikke glæder os til at komme hjem nu. Vi er ved absolut allersidste uge og det er meget sørgeligt at tænke på at vi skal forlade dette vidunderlige liv. Men vi glæder os dog til at bo i andet end en rygsæk - måske en lejlighed i København, hvem ved?

Mange hilsener
Emma og Tine