Profile
Blog
Photos
Videos
Smukke Pai!
Efter en forholdsvis kort tur i en minibus i bjergene på 3 timer, nåede vi til Pai. Her var en helt anden rolig atmosfære, end hvad vi havde været vant til i Chiang Mai og Bangkok - og ikke mindst enestående flotte omgivelser.
Vi blev hentet af ham som havde den bungalow, vi skulle bo i - så det var dejligt. Det var simpelthen den fineste lille bungalow - uden nogen faciliteter, men vi havde en lille sø 1 meter fra os, og de store bjerge i baggrunden - så den lå bare helt perfekt! Sengen var naturligvis lige så hård som at sove på et bord, men det gjorde ikke så meget :)
Vi besluttede os for hurtigt at leje en scooter igen, så vi kunne komme lidt rundt på egen hånd - og jeg kørte pænt denne gang, så ingen styrt, bare rolig mor :)
Den første dag brugte vi bare på at nyde omgivelserne og så så vi hurtigt alle de steder hvor man kunne ride på elefanter og komme i de omtalte hot springs. Vi var lidt splittet omkring elefantridningen, for det så jo rigtig sjovt ud - men det så umiddelbart ikke ud til, at elefanterne blev behandlet særlig godt, og vi havde fået fortalt af andre rejsende, at de godt kunne finde på at piske elefanterne mens man sad på dem - og det havde vi egentlig ikke lyst til at være en del af - så vi nød bare synet af de store kreaturer i stedet :)
Dagen efter kørte vi ud til området med hot springs, og hyggede os i det utroligt varme vand. Det var ret fascinerende, at vandet blot opvarmede sig selv, fordi det kom op fra undergrunden. Det var helt op til 80 grader på toppen, og det stod og små kogte. Det vandt vi badede vi var dog 'kun' 40-30 grader varmt - hvilket næsten var for meget :)
Det er sprængfyldt med næringsstoffer, så der er mange thailændere der bruger det som en slags healing til flere forskellige ting.
Vi havde snakket lidt om, at vi godt kunne tænke os at komme ud og rafte - og det skulle eftersigende være rigtig godt i Pai, så det begav vi os ud i dagen efter.
Vi kom i en gruppe med en hollandsk familie(igen) - og de virkede rigtig søde. Det var en heldagsudflugt fra 07.00 morgen og til aften, da vi skulle sejle 45 km langs mekong floden og Pai floden. De første 2 og en halv time gik med træning, hvor vi skulle lære om alle teknikkerne, og ikke mindst at samarbejde. Der var en lille dreng med, og han forstod ikke helt konceptet med, at det kun gik frem af, hvis man padler i takt - så det endte med at han bare sad og kiggede på :)
De sidste 2 en halv time kom vi på en vildere rute - hvor man virkelig kunne få fart på! Vi havde fået gode instrukser inden, på hvad man skulle gøre, hvis vi faldt ud af båden osv., men det var ikke særlig ofte det skete.
Det gik rigtig godt det meste af turen - det var rigtig sjovt og vi blev allesammen driv våde!
På et tidspunkt sejler vi ned af et ret vildt område, og vi kommer rigtig tæt på en stor sten(hele området er fyldt med store sten nede i vandet - og det var derfor vigtigt vi vidste, hvad man skulle gøre hvis vi røg i vandet i de områder, hvor strømmen var stærk og man ikke kunne gøre andet, end at følge den). Båden sætter sig pludselig fast, og vores kaptajn beder os alle om at rykke hurtigt op foran, for at kunne få al vandet under båden, så den ikke blev fyldt med vand. Så her lå vi alle 5 oppe i front, i en lille gummibåd, og kæmpede for at få den fri. Men vi kunne ikke gøre noget. Vandmasserne og strømmen var så sindssyg kraftig, at vores kaptajn råbte til os, at vi var nød til at hoppe ud! Og tro mig, det var der virkelig ingen af os der havde lyst til, man anede ikke hvor man røg hen med strømmen, eller hvor der var en sten under vandet man kunne slå sig rigtig meget på. Men båden blev hurtigt fyldt, og vi var nødt til det. Den ene hollænder hoppede først ud, som var far til drengen og en pige der var med. Drengen hoppede efterfølgende, lige ned på en sten desværre, så han slog sig rigtig meget - og pigen hun græd og var rigtig bange. Marck fik heldigvis fat i pigen da han hoppede i, og fik hende hurtigt væk fra strømmen - og jeg slog mig desværre også på en stor sten, lige på det knæ som i forvejen havde lidt under mit styrt på scooteren - AV!!
Kaptajnen fik hurtigt båden fri herefter, og vi mistede ikke noget, ud over mine sko - som drev med strømmen. Øv :)
Puha, det var virkelig en vild oplevelse! Og til trods for, at vi havde fået af vide det kunne ske - så tror man jo aldrig det sker :) Vi havde herefter en fin tur resten af vejen, og vi faldt allesammen til ro så småt.
Vi kom hjem igen, og skulle afsted dagen efter til Vien Tiane i Laos, for at komme videre til Halong Bay i Vietnam - så vi fik os lige en enkelt øl til aften og så på hovedet i seng.
Pai har været helt fantastisk, og bestemt et sted der er værd at besøge igen!
- comments