Profile
Blog
Photos
Videos
Auckland, Waitomo, Rotorua, Taupo, Wellington, Abel Tasman, Franz Josef, Queenstown, Wanaka, Dunedin, Christchurch, Akaroa., New Zealand
Hej derhjemme!
Ja, det er jo eftersom ved at være lidt tid siden vi har opdateret sidst, nærmere 3-4 uger og i kan tro vi har oplevet meget!
Vi fløj til Auckland i New Zealand den 15 Dec. og landede om aftenen, skyndte os at tage bussen ind til byen og hvem stod der og ventede på os? MOR OG FAR!! Jubiiiiii! Skønt at se dem igen, men også meget mærkeligt de pludselig stod her hos os på den anden side af jorden :)
Vi startede med en lille øllebajere på en lille pub og så var det ellers hjem på hotellet og i seng, vi havde alle 4 rejst meget længe..
Dag 1. / Auckland
Auckland er en kæmpe by, men samtidig også ret hyggeligt, vi gik en tur på havnen og derefter gik vi ekstrem langt ud til noget der hedder Winther garden, som skulle være utrolig flot men viste sig at være en lille park - Hmm! Til gengæld fik vi dagens motion og en lettere anden grads forbrænding, hold nu op solen var skarp!
Om aftenen var vi oppe i sky tower, mega højt tårn hvor vi nød udsigten over hele byen med et glas hvidvin - super flot!
Dag 2 / Auckland, Hamilton & Waitomo
Far og jeg hentede bilen og så var vi klar til at lade vores roadtrip begynde! - far skulle bare lige vænne sig til at køre i den "forkerte" side først, men det gik strålende :) Vi satte kursus mir Waitomo med kort stop i Hamilton først, der besøgte vi Hamilton gardens, en masse haver inspireret af forskellige lande, dog ingen danske haver. Om eftermiddagen ankom vi til Waitomo, vi kørte ud og så en rigtig flot vandfald og en slags grotte med en gammel hængebro inde i noget der mindede om en regnskov, det var så fint!
Dag 3 / Waitomo & Rotorua
Jubiiii, Caverafting here we come!!
En stor badering, underjordiske grotter 65 meter under jorden og massere af glowworms, så fed oplevelse at ligge der og flyde rundt i en kulsort grotte hvor lysende glowworms får det til at ligne at du har en stjernehimmel over dig! Vi sprang også ned fra små vandfald i vores ringe, super sjovt, klart noget man sent vil glemme :)
Om eftermiddagen kørte vi videre til Rotorua, en by der seriøst stinker ag rådden æg! Fy føj. Det er på grund af deres termiske aktivitet i jorden, så flere steder i byen er der store boblende mudderhuller, kogende varme kilder og gejsere.
Dag 4 / Rotorua
Vi kørte lidt rundt i området, der lå blandt andet nogle utrolig flotte søer lige ved siden af hinanden, den ene helt blå og den anden helt grøn. Eftermiddagen brugte vi ved poolen på hostelet, lækkert med lidt sol :)
Dag 5 / Rotorua
Vi kørte ude til noget der hedder whakawerawera maori village, ja prøv i bare at udtale det! :)
En 'landsby' inde i Rotorua hvor maorierne bor, der er massere af termisk aktivitet og man lærer om hvordan de lever. Vi startede med at gå over en bro hvor børnene fra landsbyen svømmede rundt nedenunder, hvis man så smed mønter i vandet dykkede de efter dem og gemte dem i munden, en meeeeget gammel tradition de har, hvis man smider store mønter i kan man få dem til at komme op og sprænge ud fra broen, lidt sjovt :) I landsbyen så vi også en show om deres kultur og med massere af sang og dans og til sidst sluttede vi af med at spise Hangi mad, ja hvad er det? Det er mad der bliver kogt i de varme termiske pools i specielle poser. Vi fik majskolber med smør på, Mums!
Efter vores lille landsby besøg kørte vi videre til Taupo, en utrolig smuk by hvor vi tjekkede ind på et hostel med udsigt over Taupo Lake, New Zealands største sø.
Dag 6 / Taupo
Taupo er en skøn lille by, med hyggelige butikker og skønt vejr! Vi brugte dagen på at shoppe, nyde vejret og så blev vi forkælet af mine forældre med en lille tur i skønhedssalon hvor vi fik shellac på neglene, skønt :)
Far og jeg tog ud og fiskede om aftenen, desværre ingen bid, men hyggeligt var det og skøn udsigt over søen! Senere på aftenen var vi på bar med live musik, skide hyggeligt!
Vi valgte at blive en nat mere fordi der bare var skønt!
Dag 7 / Taupo, Tongario nationalpark & Palmerston north
Vi sagde farvel til kære Taupo og kørte gennem Tongario national park, en kæmpe vulkan park med 3 aktive vulkaner, efterfulgt af en kanon flot køretur gennem bjerge, bakker og kløfter - mor synes det var det flotteste hun nogensinde havde set.
Vi endte i Palmerston North hvor vi skulle overnatte og brugte eftermiddagen i et kæmpe indkøbscenter, vi skulle jo finde nogen julegaver, julen nærmede sig :)
Dag 8 / Palmerston north & Wellington
Lille juleaften og 25 grader?? Vi kørte til Wellington hvor vi skulle holde jul, vi kørte ud til en lille strand og sugede D-vitaminer til os, skønt! Men lidt svært at komme i julestemning :)
Derefter tjekkede vi ind på det skønneste hotel, store dejlige bløde senge, kæmpe badeværelse og pool, sauna, spa og fitness - skøøøøønt!!
Dag 9 / Wellington
Juleaftensdag - wihuuu - på med nissehuerne!!
Vi startede dagen med en tur i fitness og poolen, så vi med god samvittighed kunne gå ud og købe ind til en kæmpe "dansk" julemiddag, vi fik faktisk næsten alt hvad vi skulle bruge! And, flæskesteg, brunkartofler, rødkål og brun sovs + en masse juleguf ! Mmm!
Efter vores indkøb tog vi på museum, Te Papa, et meget specielt museum og rigtig fedt bygget op, mest om jordskælv, vulkaner og naturkatastrofer som de har mange af i NZ. Men også en del om maoriernes historie og NZ's dyreliv. Det var fint at se men ikke så vildt godt som folk ellers havde sagt.
Bagefter shoppede Emy og jeg lidt og da vi kom tilbage til hotel værelset havde mor og far pynter op og pakket gaver ind og julemaden begyndte at dufte, så hyggeligt og så blev det trods alle odds dansk jul i NZ alligevel :) vi havde en skøn aften med massere af hygge og grin, men vi savnede familien derhjemme - selvfølgelig <3
Dag 10 / Wellington & Nelson
Kl. 14:00 tog vi færgen, sagde farvel til nordøen og Hej til sydøen, en fuldstændig fantastisk sejltur med høj sol, skyfri himmel og vind i håret, omgivet af store bjerge og skøn natur nærmede vi os stille sydøen.
Vi kørte til Nelson for at overnatte.
Dag 11 / Abel Tasman
Vi stod tidligt op og satte kursen mod Abel Tasman, nåede med lidt held og en god chauffør(far) vores bådtur, 45 minutters bådtur omringet af skøn natur og igen var vejret med os! Vi blev sat af på en lille hvid sandstrand og så var det ellers afsted i kajak, jubii det var sjovt! Vi kajakede ud til en lille strand hvor en lille flod løb ud i havet, der spiste vi frokost og badede, hvis man hoppede i inde ved floden og lid sig flyde tog strømmen en og man flød ud i havet, meget kraftig strøm i et ellers stille vand, rigtig sjovt bare at ligge der og kigge op i himlen og vupti så endte man i havet, det havde meget sjov med! Så kajakede vi ud til en lille ø af klipper som vi sejlede rundt, omkring på klipperne var der fyldt med sæler, de var så søde! Der var endda en sæl vandet som synes vi var meget underholdende og den svømmede rundt om vores kajakker og dykkede under os, utrolig fed oplevelse at opleve dyrelivet så tæt på! Derefter samlede vi alle kajakkerne, så holdte de foreste i et sejl og de bagerste spændte sejlet fast til der padlerne hvorefter vi løftede dem op så de stod vandret og vupti så havde vi et sejl og afsted det gik mod den lille hvide sandstrand igen. Vi kajakede 6 kilometer i alt, det var en vild tur! Derefter gik vi godt og vel 5-6 kilometer igennem bjerge, skove og vandfald, vi badede i et lille vandfald, så lækkert! Så gik turen tilbage til båden og tilbage til hvor vi startede, en super dejlig dag! Vi kørte hele aftenen og noget af natten og kom til Franz Josef kl 02.30 :)
Dag 12 & 13 / Franz Josef & Wanaka
Meningen var at vi skulle ha været oppe og gå på gletsjeren, men da vi kom ned og skulle booke var alt optaget, mega øv, for det var en lille by og ikk meget at se og lave, nå men skidt pyt, istedet tog vi ud og så gletsjeren og kom også ret tæt på den! Så kørte vi videre til Wanaka, hvor Emy og jeg tjekkede ind på Base er ungdomshostel og mor og far fandt et fint lille motel med udsigt til søen, Wanaka er en lille by omgivet af bjerge og med en kæmpe sø, meget smukt og et meget populært skiområde om vinteren. Så hyggelig by! Vi tog to overnatninger her, slappede af og hyggede os.
Dag 14 / Wanaka & Queenstown
Vi kørte fra Wanaka ved 10 tiden og så var det mod Queenstown.
Queenstown er ekstremsportens by, fest og unger mennesker over alt. Vi smed de gamle i seng og tog på pup crawl, eller det vil sige vi fulgte efter en pup crawl, meget billigere :D 7-8 diskoteker og barer, fed aften og god stemning!
Dag 15 / Queenstown & Dunedin
Vi kørte mod Dunedin, Emy og jeg med lidt tømmermænd, pyyha!
Vi ankom til Dunedin og gik lidt rundt og kiggede i byen.
Dag 16 / Dunedin
Nytårsaftensdag, vi bestilte bord på en lækker restaurant og tog det fine tøj på. Efter en lækker middag gik vi ned i bymidten hvor der var omkring 15.000 mennesker samlet på torvet og med barere hele vejen rundt, så var der koncert og fest og farver! Vi skålede nytåret ind og så rigtig flot fyrværkeri. Emy og jeg tog en lille bytur, men var hjemme ved 4 tiden :)
Dag 17 / Dunedin
Tømmermænd, meeen vi stod op og fandt noget Wifi så det passede med at vi kunne Skype med dem derhjemme vores middag kl 12, jeres midnat kl 24. Helt mærkeligt at vi havde overstået nytåret og alle derhjemme sad midt i det. Bagefter kørte vi ud og så verdens stejleste gade, mor og far besteg den, men Emy og jeg var desværre for hårdt ramt af tømmermænd! Hvem bestiger også verdens stejleste gade nytårsdag?! Altså :)
Så stod den på chokoladefabrik, mums! Vi så verdens eneste chokolade vandfald, 1 tons chokolade blev skyllet igennem mens vi stod der. Mmmm, man havde helt lyst til at springe ind i det! Vi hørte en hel masse om deres produktion og hvordan det hænger sammen og fik en masse smagsprøver! Det kurede min chokoladetrang for en tid :)
Dag 18 / Christchurch
Vi kørte til Christchurch om morgen, en ret stor og livlig by, troede vi... Vi vidste godt at den havde været ramt af jordskælv 2 år forinden, men at byen var ødelagt på den måde stadig var et chok og meget trist at se! Der var ingen butikker, ingen cafeer, ingenting i midtbyen, alt var lukket, ødelagt, brast sammen eller helt fjernet fra jordens overflade! Lidt uhyggeligt, det var nærmest som om byen sov :/
Dag 19 / Christchurch
Vi gik rundt i byen og så resualtaterne af jordskælvet, så gik vi ud i stort center lidt ude af centrum, her gemte alle menneskerne sig, meget livligt og meget stort center! Vi nød det skønne vejr og lavede lækkert mad på motellet om aftenen :)
Dag 20 / Christchurch & Akaroa
Vi kørte tidligt om morgenen til Akaroa, en fransk inspireret havne by 80 kilometer fra Christchurch, her lever Hector delfinerne som det eneste sted i verden. Vi tog en sejltur på 2 1/2 time og så både de sødeste delfiner, pingviner og sæler, fantastisk måde at slutte turen med mor og far af på og vi havde en skøn dag, om aftenen spiste vi ude på en rigtig Italiensk restaurant, så lækre pizza! Sidste aften med mor og far, lidt sørgeligt og meget mærkeligt at de skulle afsted dagen efter :(
Dag 21 / Christchurch
Farvel til mor og far, øv bøv, det har været fantastisk at have dem her og opleve dette skønne land med dem!
Meget underligt at vi pludselig sku være alene igen :(
Vi fik sendt dem afsted med kys og kram <3
Vi skulle være en nat mere i Christchurch før vi idag fløj tilbage til Australien!
Tak til mor og far for en fantastisk tur, skønt i ville komme og besøge os, vi har nydt hvert minut! <3<3
Nu sidder vi i Sydney lufthavn og har siddet her i 6 timer, og mangler stadig 4 før flyet letter til Cairns! Godt nok lang ventetid! Vi er blevet underholdt af Matt vi mødte i Melbourne, som havde været på kort visit i Sydney. Nu vil vi bare gerne til Cairns hvor vi skal arbejde på et hostel et par timer om dagen og så må vi bo der gratis + gratis aften og morgenmad :)
Pyyyyh, det var noget af en roman :)
Håber i alle har det godt!
Kys og knus fra mig ❤❤
Ps. 30 grader hernede :) :)
- comments