Profile
Blog
Photos
Videos
Storbyen - Ja tak! Vi skal da lige love for at vi er kommet til storbyen.
Melbourne har cirka ligeså mange indbyggere som hele DK og er på størrelse med Fyn, så det kan man vist roligt kalde det storbyen.
Byen er fyldt med masser af højhuse, larmende biler, flere millioner mennesker, butikker og liv og glade dage. Der er rent udsagt gang i den overalt! Det er noget af en stor forandring når man har levet 14 dage i outbacken.
Vi startede vores første rigtige dag i Melbourne med at se Victoria Marked. Vi havde ikke gjort os nogle forventninger om ,hvor stort det egentlig kunne være, så det var lidt af et chok vi fik, da vi trådte ind i det kæmpe overdækket område fyldt med boder. Den ene lange række efter den anden med alverdens ting og sager alt fra billige T-shirts til opaler og lækkert frugt. Efter et par timer på markedet, hvor vi dog kun havde set en tredjedel, vendte vi med sultne maver hjem til hostellet for at spise frokost.
Da vi åbnede lågen til køleskabet, hvori vores pastaret fra dagen forinden stod, stod vi begge mundlamme, da vi opdagede, at halvdelen af pastaretten var spist! - "WTF! Er det sådan det foregår?"
Om eftermiddagen var Rillo et smut ved frisøren, hvor vi også blev overrasket over, at en klipning kunne klares på 20 minutter.
Derudover tjekkede vi bymidten ud og shoppede i storcenteret "Melbourne Central" som indeholder 300 butikker fordelt på flere etager. Vi var helt forbavset over alle de butikker, og tiden gik lynhurtigt.
- comments