Profile
Blog
Photos
Videos
Regn, regn og mere regn! Vi er efterhånden ved, at være godt trætte af den australske regntid. Selvom det regner konstant er her stadig rigtig varmt, og ikke mindste er luftfugtigheden rigtig høj.
Vi er kommet til Mission Beach, som er en lille hyggelig strand by. Vi er blevet checket ind på et hyggeligt hostle med swimmingpool og det hele.
To ord, der beskriver Mission Beach godt er "No worries", da det bruges om store og små problemer.
Vi har allerede hørt det ord mange gange, især på en cafe, hvor vi spiste middagsmad. Man skulle næsten tro, at folk bliver betalt for det. Selvom det regner, syntes vi, at vi var nød til at se stranden når vi nu var kommet til Mission Beach. Så vi gik en flere kilometer lang tur langs den fine sandstrand. Det var dog ikke helt uden forhindringer, flere steder var der floder, der løb ud i havet. En af den var meget større end de andre, og vi havde fået at vide, at vi kun kunne passere den, når tidevandet var med os.
Men de "dumme" turister tænkte bare ja ja, det er godt med dig, så uden at have tjekket tidevandet prøvede vi bare at gå. Da vi kom til den store flod, der løb ud i vandet, kunne vi jo godt se, at den ikke bare var sådan lige at passere. Vi prøvede forsigtigt at gå ud i vandet og sank hurtigt ned i det mudrede sand/vand til knæene. Over ville vi, og over kom vi. Vi tog bare lidt tilløb til og løb igennem det hele.
Efter den lange gåtur blev vi trætte, så vi har bare laegget og dovnet hele eftermiddagen. Der er heller ikke så meget andet at lave når det regner. I aften er der BBQ-night, det ser vi frem til, især da det er gratis!
- comments