Igennem hostellet havde vi booket en sejltur ud på Great Barrier Reef, hvor vi skulle prøve kræfter med 2 dyk med iltflasker og snorkling. Vi gik om bord på en rigtig lækker båd og blev stemplet ind.
Efterfølgende fik vi udleveret heldragter og snorkling udstyr. Vi var temmelig spændte, og der var ingen tvivl om, at vi var omringet af erfaren dykker, der havde en fast rutine i at klargøre og introducere nye.
Imens vi sejlede afsted på det blå hav gennemgik en instruktør de mest basale ting indenfor dykning. Vi lærte forskellige tegn, hvordan udstyret virkede og ikke mindst, hvad vi skulle gøre, hvis der ikke var mere ilt tilbage i flasken. Vi blev inddelt i små grupper. Vi var 3 om en instruktør. Vi fik en kvindelig instruktør og kom i gruppe med en dansk pige. Solen stod højt på himlen og det var perfekt vejr til dykning!
- Det var faktisk for varmt at sidde ovenpå soldækket i længere tid.
Endelig blev det vores tur til at få dykkerudstyret på, og på ræd og række blev vi klargjort i en hurtig fart af instruktørerne. Du milde den iltflaske var tung! Slingrende med den tunge flaske på ryggen blev vi hjulpet ud, hvorefter vi kunne springe i vandet. Hurtig gik det og inden vi så os om, var vi i vandet..
Via et reb blev vi ført i vores eget tempo længere og længere under vandet og nu meldte de hurtige vejrtrækninger sig. Stine var da også lige oppe og trække vejret en ekstra gang ved vandoverfladen, inden vi alle 4 var klar til at give slip på rebet for derefter at svømme i hælene på vores instruktør.
Vi så lidt fisk, men vi koncentrerede os nok mest om at trække vejret. Følelsen af at trække vejret via slanger og den iltflaske, der sidder på ens egen ryg er en underlig og speciel følelse, der dog kan anbefales at opleve. Afsted gik det under vandet, og inden vi så os om, var vi tilbage ved rebet og på vej op igen.
Efterfølgende havde vi mulighed for at snorkle, så vi skyndte os at hoppe i vandet i håb om at se lidt flere fisk. Ved middagstid var der en lækker buffet, hvor der var massevis af lækkert mad.
Først på eftermiddagen havde vi vores andet dyk. Vi fik en ny ung instruktør, og afsted gik det under vandet. Her så vi en del flere fisk og prøvede at holde en søpølse. Den var lidt slimende, men lang og sort. Vi forsøgte at finde "Find Nemo", men desværre var han ikke hjemme. - Det lykkedes os i hvert fald ikke at finde ham. Vi var nede i 10 meters dybde, hvilket også godt kunne mærkes lidt i ørerne. Vi fik hilst på en masse fisk inden vi bevægede os over mod båden igen. Vi havde overlevede begge dyk og uden tvivl, var også denne oplevelse alle pengene værd. Vi vendte tilbage til hostellet sidst på eftermiddagen.

Først på aftenen fik vi lyst til en omgang pandekager, så vi udførte vores køkken-kunstner og fik hældt vand i dunken med pandekage-pulveret. Super smart og vupti var der gang i pandekagebagningen.
Det gik dog lidt for stille fremad og vi endte med at sidde på hver vores stol og se på pandekagernes stille fremskidt. Vi undrede os over, at det kunne gå så langsomt, selv efter at have tjekket at komfuret var tændt flere gange. Vores værelses-piger kom tilfældigvis forbi og viste os, at drejeknappen virkede omvendt end man skulle tro. Åh da! Så vi drejede en gang rundt, og vupti skal vi da lige love for, at der kom gang i bagningen. Med det resultat at der pludselig stod lidt røg op fra panderne. Imens vi ihærdigt forsøgte at bekæmpe den mindre røgsky, kom der en vagt sidelæns løbende, imens han talte i sin walkie-talkie. Han kom over mod os, og spurgte om vi var klar over, at vi havde tændt hele hostellets røgalarm. Det kunne vi dog IKKE nikke ja til. Derudover spurgte han, om vi var vant til at bage pandekager, og det kunne vi da til gengæld nikke ja til. Han tilføjede dog at røgalarmen var meget følsom, så vi skulle ikke tage det så tungt, men det ville nok være bedst, hvis vi lige skruede lidt ned for plusset. Vi åndede lettet op og lovede at begrænse vores bagning lidt. Vi kunne dog ikke andet end at grine, da han var væk igen.
Pandekagebagningen blev dog ikke så gennemført som håbet, men med en masse sirup gik det glidende ned alligevel.
Eftersom at det er vores sidste aften, hvor vi har mulighed for at give den fuld gas på dansegulvet, vil vi benytte anledningen til at smutte op til de danske bondedrenge på 3 sal og se, om de ikke allerede har sat en fest på benene.. See you!